Grønlandsposten - 01.06.1950, Qupperneq 12

140
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12
marmorbrydningen i perioden fra 1933 til 1940 har givet et
samlet underskud paa mindst 700.000 kr. Man har heref-
ter ikke kunnet anbefale, at staten genoptager marmor-
brydningen, men mener paa den anden side ikke, at man
bør lægge hindringer i vejen for en eventuel genoptagelse
af arbejdet fra privat side.
De trafikale problemer.
Efter en opstilling over Grønlands styrelses flaade af
atlantgaaende skibe og kystfartøjer understreges det, at be-
tragtningerne i betænkningen om trafikale forhold alene ta-
ger sigte paa den trafik, som det paahviler staten at afvik-
le, medens f. eks. turisttrafik anses for at falde uden for
det offentliges opgaver, ligesom kommissionen finder, at pri-
vate, der ønsker gods befordret til eller fra Grønland, maa
være frit stillet over for, paa hvilken maade godset skal be-
fordres.
Vedrørende trafiken paa vestkysten udtales, at gods-
transporten, der hidtil er besørget dels med styrelsens ski-
be, dels ved chartring af skibe, og passagertrafiken, der har
været afviklet med styrelsens skibe og i 1949 tillige ved
flyvning mellem Danmark og Bluie West I, ogsaa i fremti-
den i det store og hele maa forventes at kunne afvikles ved
hjælp af de nævnte trafikmidler, saaledes at der ikke bestaar
nogen paatrængende nødvendighed for nybygning af stats-
skibe.
Flyvetjeneste i samarbejde med marinen.
Kommissionen anbefaler at flyvningen Danmark-Grøn-
land fortsættes efter de retningslinier, der hidtil er lagt til
grund. Det understreges dernæst, at det ville være af stor
betydning, om der kunne etableres en kystflyvetjeneste med
udgangspunkt i Bluie West I. En saadan tjeneste vil bl. a.
kunne viderebefordre passagerer, bistaa med isrekognosce-
ring m. v. Kommissionen fremhæver, at flyvningen med
passagerer principielt maa anses for en civil opgave, men
anbefaler dog, at man i første omgang søger etableret en
flyvetjeneste i samarbejde med marinen, idet det understre-
ges, at man endnu savner erfaringer med hensyn til gen-
nemførelsen af en saadan tjeneste, ligesom man mangler
overblik over, hvilket omfang en saadan trafik vil tage.
Nyt østkystskib.
Vedrørende besejlingen paa østkysten peges der paa, at
de to østkystskibe »Gustav Holm« og »Godthaab«, er kas-
sable. Det fremhæves, at trafiken vel hidtil i et vist om-
fang er afviklet ved chartring af specialbyggede norske baa-
de, men at udbudet af tonnage paa grund af de særlige
krav, der stilles til skibene, altid er usikkert. Kommissio-
nen finder derfor, at der altid bør disponeres over en saa-
dan flaade af statsskibe, at i al fald de nødvendigste trans-
porter kan befordres med disse skibe.
Paa grundlag af en opgørelse over det forventede ton-
nagebehov og behovet for passagerbefordring anbefales det
derefter, at der bygges et nyt østkystskib.
De grønlandske tjenestemænds med fleres befordrings-
spørgsmaal er taget op til samlet overvejelse og kommis-
sionen foreslaar, at den tekniske organisation i Grønland
udrustes med et passei.de antal motorbaade, saaledes at de
tjenestemænd m. fl. der ikke paa anden maade kan skaffe
sig befordring, hos den tekniske organisations lokale repræ-
sentant kan rekvirere den befordring, de har brug for,
En landskasse og kommunekasser.
Tilstedeværelsen af offentlige midler, over hvilke det
grønlandske samfund selv havde raadighed, blev første gang
aktuel, da den grønlandske befolkning selv blev draget ind
i varetagelsen af den grønlandske sociale forsorg, og en for-
øgelse af de offentlige indtægter er, efterhaanden som det
grønlandske samfund er blevet udviklet og har taget flere
og flere opgaver op til løsning, blevet stedse mere paakrævet.
Kommissionen stiller forslag om oprettelse af en lands-
kasse, over hvilken landsraadet faar raadighed, om opret-
telse af en kommunekasse i hver kommune samt om ophæ-
velse af Grønlands fællesfond. Endvidere stilles der forslag
om, at indtægternes fordeling mellem de enkelte kommune-
kasser foretages af landsraadet paa grundlag af de respek-
tive kommunalbestyrelsers budgetter over de anslaaedc ud-
gifter til financieringen af de opgaver, kommunalbestyrel-
serne fremtidig skal løse. De udgiftsposter, der fremtidig
skal dækkes ved hjælp af de offentlige grønlandske indtæg-
ter, skønnes at kunne deles i tre kategorier.
1. Lovbestemte udgifter, for hvis afholdelse retningslinier
er givet enten i en lov eller i saadanne af landsraadet
med hjemmel i en lov fastsatte bestemmelser, der even-
tuelt for at faa retskraft skal godkendes af statsministe-
ren. Som eksempel paa saadanne udgifter kan navnlig
nævnes udgifter til den sociale forsorg.
2. Løbende administrative udgifter, f. eks. til kommunal-
bestyrelsens kontorhold og mindre anlægs- og vedligehol-
delsesudgifter.
3. Udgifter til større ekstraordinære anlægsarbejder.
Med hensyn til de under 3 nævnte udgifter finder man,
at saavel landsraadet som landshøvdingen bør have ret til
med opsættende virkning at forelægge sagen for statmini-
steriet, der herigennem faar mulighed for at udøve en ko-
ordinerende indflydelse paa offentlige midlers investering i
større ekstraordinære anlæg og eventuelt fastsætte nærmere
betingelser for godkendelse af bevillingen.
Kommuneskat og forbrugsafgifter.
Under de fremtidige økonomiske forhold i Grønland vil
den hidtidige indhandlingsafgift og 2 pct.s afgiften af de
fastansattes løn ikke være hensigtsmæssig. En almindelig,
alle omfattende indkomstskat, vil imidlertid heller ikke væ-
re praktisk i Grønland. Pengeøkonomien har endnu ikke
i tilstrækkelig grad afløst naturaløkonomien i Grønland til,
at det er muligt at gennemføre en blot nogenlunde ensartet
ansættelse af indkomsterne. Navnlig er der en udpræget
forskel paa pengeøkonomiens omfang mellem kolonisteder,
udsteder og bopladser. Man mener dog, at det eventuelt
kan blive hensigtsmæssigt at give kommunerne adgang til
i et vist omfang at udskrive en kommunal indkomstskat.
Grønland er hidtil i told- og skattemæssig henseende
blevet betragtet som udland og har været fuldstændig fri-
taget for direkte og inddirekte skatter af enhver art, her-
under ogsaa toldafgifter. Kommissionen foreslaar, at det-
te princip opgives, og at der udskrives specielle forbrugsaf-
gifter for Grønlands vedkommende, samt at provenuet af
disse skatter stilles til raadighed for de offentlige grønland-
ske kasser.
Et pris- og lønnævn.
Kommissionen har ikke ment at burde fremkomme med