Grønlandsposten - 01.06.1950, Side 14

142
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11—12
for opførelse af overvintringshuse til brug for den
del af befolkningen, der lever som nomader. Der
foreslaas restaurering af sygehuset. Den særlige
for Thule gældene regel om forbud mod samkvem
med personer udefra foreslaas ophævet. Der stil-
les dernæst forslag om oprettelse af en kostskole
for at muliggøre tilfredsstillende undervisning af
børn fra bopladserne. Endvidere foreslaas der
ansat en danmarksuddannet lærer i distriktet.
Hvad endelig angaar de kirkelige forhold fo-
reslaas Thule paa grund af sin isolerede beliggen-
hed gjort til et selvstændigt præstegæld.
Nordmændenes fiskeriundersøgelser ved Grønland.
En not revnede paa grund af fisketyngden. — Fiskeristationen i Asgrikohavn synes
at indfri alle forventninger. — Var varmt Atlanterhavs-vand aarsag til sidste aars
vældige mængder af drivis?
Birger Rasmussen fortæller i det norske »Fi-
skets Gang«, nr. 11 og 12. aargang 1950, om den
norske stats fiskeriundersøgelser i grønlandske
farvande sidste sommer. Togtet blev gjort i mo-
torkutteren »Vardholm« og fiskerikonsulent Kristen-
sen deltog.
»Den 16. juli var vi under Kap Farvel og
kom ind i storisen. Vi maatte langt sydover for
at komme fri. Den 21. juli var vi oppe paa Danas
banke udfor Isblinken paa Vestgrønland. Bund-
temperaturen her var kun 0,17 graders celsius, men
alligevel blev der fanget 100 torsk med haandsnø-
re i løbet af 3 timer. Der blev taget et hyrdro-
grafisk snit over Danas banke og ligeledes over
Fiskenæs bank længere mod nord. Paa sidst-
nævnte banke var bundtemperaturen lidt højere,
nemlig 0,94 graders celsius og her blev i løbet af
natten fisket ca. 600 torsk med haandsnøre, mest
mindre og magre fisk. Den 23. juli ankrede vi
op ved den nye norske station i Færingerhavn og
de videre undersøgelser blev foretaget herfra eller
fra Asgrikohavn. Paa stationen det sidstnævnte
sted, som er oprettet af A/L Utrustning, Aale-
sund, sammen med danske interesserede, købte vi
bunkers og agnsild. I de paafølgende uger blev
der udført fiskeriundersøgelser og hydrografiske
maalinger i farvandet nord for Færingerhavn, paa
Fyllas banke, Bananbanken, Lille Hellefiskebank
og Store Hellefiskebank. Undersøgelserne blev af-
sluttet paa Vestgrønland den 10. august, hvor vi
fra Færingerhavn gik sydover. Efter at Kap
Farvel var rundet, blev der taget hydrografiske
snit udfor Lindenovfjorden paa Østgrønland og
ligeledes udfor Kap Tordenskjold. Undersøgelser-
ne her maatte afbrydes den 14. august paa grund
af isforholdene. Ekspeditionen afsluttedes i Ber-
gen den 24. august,«
Forskelligt resultat af 2 aars undersøgelse.
Efter at have givet ovenstaaende nøgterne
rids af togtets forløb, skildrer artiklens forfatter
selve undersøgelsernes resultat, af hvilke vi til-
lader os at aftrykke følgende:
Fiskeriundersøgelserne paa Vestgrønland i
sommeren 1948 havde vist, at der var store fiske-
mængder paa dette felt. Paa baggrund af de re-
sultater, som blev opnaaet da, og paa grund af
det forholdsvis daarlige lofotfiskeri i vinteren 1949,
var interessen stor i Norge for at deltage i fiske-
riet ved Vestgrønland. Ialt deltog ca. 30 norske
fartøjer, der havde hovedbasis i Færingerhavn,
hvor bjergningsdamperen »J. M. Johansen« var
stationeret.
Fiskeriet tog for alvor fart i slutningen af
maj maaned og der var store fiskemængder ude
paa bankerne. Til at begynde med foregik fiske-
riet paa dybder mellem 100 150 favne og fang-
sterne var usædvanlig gode, ca. 1000- 1200 fisk
paa hver stub (en stub er 2500 kroge). Fisken
blev flækket og saltet ombord paa fartøjerne og
senere leveret til fragtbaadene i Færingerhavn.
I midten af juli begyndte fiskemængden at aftage
paa de vanlige dybder, idet fisken søgte ind paa
mere grundt vand paa bankerne. Forsøgene i 1948
havde vist, at fisken paa denne tid gerne gik i
stimer i søen, saa der kunne fiskes godt paa 8—10
favne vand. Mange af fartøjerne i fiskeriet i
fjor havde for denne eventualitet udstyret sig med
den saakalde atomtrawl for at kunne tage fisken,
naar den lettede. Men forholdene artede sig an-
derledes denne gang. Fisken lettede ikke i vide-
re udstrækning fra bunden og kun i faa tilfælde
observeredes torskestimer i vandets overflade.
Torsken stod sjælden saa tæt i søen, at den blev