Grønlandsposten - 01.06.1950, Side 15

Nr. Il—12
GkØN LAN DSPOSTEN
143
registreret af ekkoloddet. Et fartøj registrerede
den 16. juli, at der stod fisk paa fra 5—15 fav-
ne. Dybden var 50 favne. Noten blev sat ud,
men den revnede — de fleste ombord mente, at
den var revnet paa grund af fisketyngden. En
anden baad to tre nottræk, hvor udbyttet blev
henholdsvis 1—2—10 torsk.
Færingernes store udbytte.
Da torsken forsvandt fra de store dybder ude
paa bankkanten, gjorde færingerne gode fangster
med langliner og haandsnøre paa grundbankerne
og udenfor kysterne ved skærgaardene. I sidste
uge af juli regnede de med en gennemsnitsfangst
af 150,000 stk. fisk pr. baad. Forøvrigt havde fæ-
ringerne i 1949 deres hidtil største fiskeudbytte
ved Vestgrønland.
Vore undersøgelser i slutningen af juli og be-
gyndelsen af august viste, at der gjorde sig sær-
lige hydrografiske forhold gældende paa Vestgrøn-
land i dette tidsrum. Paa bankerne sydfor Store
Hellefiskebank strøg det kolde arktiske vand langs
yderkanterne under 40 favne kvoten nedover til
ca. 100—130 favne. Det var at vente, at fisken
ville undgaa det kolde vand og enten søge dybe-
re ned eller ind paa lunere vand. Paa sydkanten
af Store Hellefiskebank var temperaturen i 40
favnes dybde 2,7 graders celsius, mens den paa
65 favne var 0,83 grader. Her blev sat en line
paa 2300 kroge. Paa den del af linen, som rakte
ind paa grundet vand, var der godt med fisk,
medens der paa den dybestliggende del kun var
faa torsk, og de var magre og daarlige. Det saa
ud til, at fisken ikke opholdt sig synderlig i vand
under 1 grad celsius. Andre forsøg viste, at vi
kunne gøre gode fangster paa grundbanken i
20 A0 favnes dybde. Vi havde her fangster paa
6 700 torsk pr. sæt (2300 kroge), mens andre
norske fartøjer, som holdt sig ude paa bankkan-
ten, paa samme tid havde fangster paa omkring
300 torsk pr. sæt. Fisken paa grundbanken var
gennemgaaende af mindre størrelse, men af bedre
kvalitet end den, som blev fisket paa dybere vand.
30 baades udbytte 6500 tons saltfisk.
Under vort ophold paa Vestgrønland blev far-
tøjerne stadig holdt a jour med de resultater, vi
opnaaede, baade naar det gjalt fiskeri og maaling
af bundtemperaturer. Der blev fra flere hold
udtalt ønske om, at forsøgsfiskeriet i 1950 blev
drevet allerede fra sæsonens start, saa man kun-
ne følge fiskens bevægelse hele tiden. Fiskerne
tør ikke selv tage chancen med at opsøge nye og
uprøvede omraader under den intense konkurren-
ce, der hersker imellem alle fartøjerne.
Fiskeriet i 1949 har givet et udbytte paa ca.
6500 tons saltet torsk, hvilket maa siges at være
et stort kvantum af 30 baade. Al saltfisk, leveret
til A/L Utrustning, er blevet fragtet til Aalesund.
Saadan som nordmændene har anlagt driften skul-
le der være gode muligheder for en udvidelse i
tiden, der kommer. Dette skyldes i allerhøjeste
grad det arbejde, som A/L Utrustning og A S
Asgriko har nedlagt for at udbygge fiskeristatio-
nen i Færingerhavnen.
Om Fiskeristationen i Asgrikohavn
oplyser artiklens forfatter:
For at udnytte fiskerigdommene ved Grønland
er der i Norge dannet et andelsselskab A/L Ut-
rustning, Aalesund. I Tromsø er paa samme vis
oprettet A/L Havfiske Vestgrønland, og de to sel-
skaber skulle samarbejde paa iige fod. Største-
parten af de baade, som i 1949 fiskede ved Vest-
grønland, var kontraktligt forpligtede til at levere
al fangst til den station, som A/L Utrustning
sammen med danske interesser havde planlagt byg-
get i Færingerhavn. Der deltog en del baade,
som ikke paa forhaand var tilsluttet de nævnte
andelsselskaber. Fartøjerne kom baade fra Vest- og
Nordnorge og samtidig gik der lastbaade over
med nødvendige materialer til stationen.
Ved lastbaadenes ankomst til den gamle Fæ-
ringerhavn fandt man, at denne havn blev for
lille for de store baade. Ekspeditionslederen, hr.
Mogstad, sammen med kaptajn Blindheim, mo-
derskibet »Kolåstind« og havnekontrollør Møller i
Færingerhavn saa sig da om efter en anden, me-
re passende havn, og en saadan blev fundet i fjor-
den Kangerdluarssuk lige indenfor Færingerhavn.
Senere blev denne nye havn kaldt Asgrikohavn.
Da vi kom her i juli havde nordmændene
sammen med de danske medlemmer af andelssam-
menslutningen udført et imponerende arbejde i
denne havn. Indtrykket var, at her var liv og
virksomhed. I havnen laa motorskibet »Kolåstind«,
som var fiskernes hoveddepotskib. Bestyreren for
ekspeditionen, hr. Mogstad, sammen med kaptajn
Blindheim, boede ombord paa fartøjet, der fun-
gerede som fastliggende bunkringsstation, pro-
viantlager, med køleanlæg og postkontor. Af last-
skibe prægtige lysegraa baade paa 5 - 600 tons
laa der en del, da vi kom, bl. a. kan nævnes
motorskibene »Lita«, »Cleveland«, »Stavsund« og