Grønlandsposten - 01.06.1950, Side 17

Nr. 11-12
GRØNLANDSPOSTEN
145
En af de vanskeligheder, der meldte sig i fjor,
var spørgsmaalet om at skaffe is til bevaringen af
agnsild og fersk fisk ombord i fartøjerne. I løbet
af de første maanederne fandt man en lille bræ
i nærheden af stationen og her tog man sne om-
bord til afkøling af agnsilden. Senere maatte man
finde drivis og hugge dette op, hvilket var en
meget besværlig affære. Spørgsmaalet om at have
et særligt fartøj til levering af knust is til kut-
terne, vil blive taget op i forbindelse med ekspe-
ditionen i 1950.
Mange nationers trawlere paa bankerne.
I sommeren 1949 var der andre end Norge og
Færøerne, som sendte fiskeriekspeditioner til Vest-
grønland.
Fra Island blev to ekspeditioner udsendt. Den
ene af disse bestod af en islandsk damper paa ca.
6—700 tons, som laa opankret i samme fjord, hvor
nordmændene havde deres base. Tilsluttet denne
damper yar 6 ganske smaa fiskekuttere, som gik
ud fra havnen om morgenen, fiskede forholdsvis
nær land og kom ind om aftenen og afleverede
fangsten. Paa moderskibet var der 12 kvindelige
flækkere og saltere. Til midten af august havde
denne ekspedition haft et mindre udbytte. I den
gamle Færingerhavn laa et andet islandsk damp-
skib med 4 fiskekuttere, som drev fiskeri ude paa
bankerne. Her traf vi spanske og portugisiske
moderskibe, som laa for anker. Det var store 3—
og 4-mastede fartøjer. Fiskeriet blev drevet med
30—40 doryer fra hvert skib med en mand i hver
dory. Doryerne var spredt over et temmelig stort
omraade omkring moderskibet. Doryerne fiskede
med smaaline. Paa den store hellefiskebanke ob-
serverede vi den 1. august tre lignende moderski-
skibe med doryer.
Trawlfiskeri blev forsøgt paa bankerne ved
Vestgrønland i sommeren 1949 af forskellige nati-
oner. Den 12. august var der ialt 17 trawlere,
som drev fiskeri der, nemlig 9 engelske, 4 fran-
ske og 4 spanske fartøjer.
De fleste trawlere fiskede paa Store Hellefis-
kebanke. Fangsten var 2 4 sække torsk pr. 1 'h
times træk. De fleste baade fiskede jævnligt 3.000
kits (ca. 190 tons) torsk paa 9 dage, og de havde
da last. Trawlere har ogsaa fisket paa Lille Hel-
lefiskebanke og paa Fiskenæsbanke, som ligger
syd for Færingerhavn. Ogsaa en islandsk traw-
ler fiskede ved Vestgrønland. Dieseltrawleren
»Jon Thorlakson« begyndte at fiske paa Lille Hel-
lefiskebanke den 13. august. Efter at have fisket
her i tre dage, sejlede den til Fyllas banke ud
for Færingerhavn. Fiskeriet her var rigt, og far-
tøjet havde fuld fangst allerede den 22. august.
Fangsten blev 4.524 kits (ca. 290 tons) ferskfisk,
som blev solgt i England for ca. 11.000 pund
sterling.
Med det resultat, trawlerne havde i 1949, kan
man vel vente, at driften vil blive udvidet i aar.
Trawlfiskeriet drives helst fra midten af juli og
ind i august i det tidsrum, da fisken trækker op
paa grundbanken. Trawlfiskeriet kan i denne tid
foregaa paa 20—40 favne vand. Bankernes grund-
platauer er ganske jævne og flade, og trawlernes
resultater viser, at bundens beskaffenhed tillader
trawling.
Grønlandsisen usædvanlig kraftig ifjor.
Sommeren ifjor var karakteristisk ved de
usæd vandlige isforhold, som særlig gjorde sig
gældende langs Grønlands-kysten.
Ved Spitsbergen var isforholdene bedre end
i 1948. Her fandt vi bankerne fuldstændig blo-
kerede af is i juni maaned. I begyndelsen af juni
1949 laa isen 40—50 mil syd for Sørkap og strak-
te sig i samme afstand fra land nordover til ud-
for Isfjorden. Nord for var der isfrit. Vore
undersøgelser viste, at forholdsvis varmt Atlan-
terhavs-vand var trængt langt nordover langs
kysten. I midten af juni var vi paa 80° n. br.
nord for Norskeøerne uden at se is. Paa dette
tidspunkt var der adskillige smaahvalfangere i dis-
se farvande. De rapporterede, at de havde været
saa langt nordpaa som til 81° n. br. uden at træf-
fe paa is. Ismasserne nordpaa syntes saaledes at
være brudt op paa et tidligt tidspunkt og over et
stort omraade. Den is, som forekom ud for den
sydlige del af Spitsbergen, kommer med strøm-
men fra Østhavet og vil sædvanligvis smelte og
forsvinde i løbet af juli maaned.
I modsætning til Spitsbergen var grønlands-
isen usædvanlig kraftig hele sommeren. I de
første dage af juli tog vi et hydrografisk snit fra
Jan Mayen mod Langenæs paa Island. Det var
roligt vejr men tæt taage, saa isen ikke kunne
observeres med det blotte øje, men søens mælke-
agtige udseende og den lave lufttemperatur tyde-
de paa, at iskanten ikke var langt borte. Tempe-
raturen i søen under 75—100 meter var negativ.
Midt i juli rapporterede norske sælfangere,
der laa i Danmarksstrædet, at pakisen strakte
sig 100 mil fra land. Isen var usædvanlig svær,
og arbejdsforholdene umulige, Klapmysfangsten