Grønlandsposten - 01.06.1950, Qupperneq 19

Nr. 11-12
GRØNLANDSPOSTEN
Af den resterende halvdel blev 1000 kroner brugt til af-
holdelse af samariterkursus, godt 4000 kroner til at forsy-
ne sygehusene i Jakobshavn og Egedesminde med radiomod-
tager, grammofon og plader, 500 kroner til forfatterhono-
rar til udarbejdelse af en vejledning i førstehjælp ved syg-
dom og ulykkestilfælde i Grønland, 300 kroner til undervis-
ningsmaterialer til samaritterkursus og nogle hundrede kro-
ner til vandresenge til spædbørn, oplysende plakater, fragt-
udgifter ved opsendelse af blade, bøger, legetøj og meget
andet samt forskellige andre udgifter.
I 1948 anvendte man knap saa mange penge, men syge-
huset i Umanak blev forsynet med radio og grammofon for
2000 kroner, og desuden blev der brugt nogle hundrede kro-
ner til undervisningsmaterialer og oplysende tryksager. Den
største opgave var udsendelsen af vejledning af førstehjælp
paa det grønlandske sprog. Bogen blev vederlagsfrit trykt
ved Sydgrønlands bogtrykkeri, medens Røde Kors afholdt
udgifterne ved oversættelse, korrekturlæsning og forsynede
den med illustrationer. I 1949 udgav man den grønlandske før-
stehjælp i dansk-sproget udgave. Trykningen kom til at koste
knap 4.500 kroner som Røde Kors part i udgifterne, foruden
et stort tilskud fra Grønlands styrelse. Desuden forsynede
man sygehusene i Angmagssalik, Sukkertoppen, Godthaab,
Julianehaab og alderdomshjemmet dér med radio, grammo-
fon og plader for knap 9000 kroner.
Der blev sendt uldgarn for 3000 kroner til husmoder-
foreningerne i Grønland, hvis medlemmer lovede at forar-
bejde det til spædbørnstøj til fattige mødre, og over 400
kroner blev brugt til forsendelsesudgifter til alle disse ting
og til emballager til de indsamlede grøntsager, der blev
uddelt af kommuneraadene til befolkningen.
Alle de, der har arbejdet for Dansk Røde Kors Grøn-
landsafdeling, har gjort det ganske gratis, saa at pengene
ubeskaaret er gaaet til de formaal, de var bestemt til.
I de kommende aar er det Røde Kors’ hensigt at sætte
et betydeligt arbejde ind for oplysning til fremme af sund-
hed, hygiejne og bekæmpelse af sygdom.
Det første skridt blev som omtalt gjort med udgivelsen
af bogen om førstehjælp. Bogens hensigt er først og frem-
mest at tjene som lærebog ved afholdelse af kursus i første-
hjælp i Grønland og ved uddannelsen af samaritter. Den
skal desuden bruges ved undervisning af jordemoderelever
paa sygehusene og være til støtte for jordemødrene i deres
daglige arbejde. Paa samaritterkursus skal eleverne lære,
hvorledes saar og ulykkestilfælde behandles i hjemmene,
inden de kan komme under lægebehandling og lidt om al-
mindelig sundhedslære og sygdomstilfælde. Det er Røde
Kors’ haab, at der i Grønland maa blive afholdt saa mange
kursus af den art som muligt, og at de skal blive begyndel-
sen til dannelse af samaritterforeninger og lokale afdelin-
ger af Røde Kors, saa folk i Grønland kan faa lejlighed til
ogsaa selv at deltage aktivt i dette arbejde.
Jeg vil desangaaende særligt opfordre ungdomsforenin-
ger og sportsforeninger til at interessere sig for at begyn-
de saadanne kursus. Lærebogen kan faas ved henvendelse
til lægerne, der sikkert ogsaa gerne vil tage sig af under-
visningen og tilrettelægge den.
Det er et meget morsomt og nyttigt arbejde at være
med i og ved at oprette lokale Røde Kors afdelinger i Grøn-
land kan 1 selv komme til at bidrage til fremgang og op-
lysning og blive medlemmer af Røde Kors store verdensom-
spændende organisation.
147
I løbet af de sidste par aar er der som gave fra Dansk
Røde Kors afdeling i Vesteregede— Braaby Ulse sendt et
harmonium op til K’utdligssat, fra Aalborg afdeling et har-
monium til Julianehaab, fra Hillerød afdeling et til Godt-
haab, fra Sædder-Dalby-Tureby afdeling et til Sukkertop-
pen og fra Københavns-afdelingen et til Jakobshavn. I det
kommende aar vil Røde Kors udsende radioanlæg til syge-
husene i Frederikshaab og Upernavik.
Efcer kredslæge Ludvigsens hjemkomst fra sin rejse til
Grønland i 1949 arbejder man med planer om oprettelse af
børnehjem i Grønland. Desuden overvejer man at bygge en
rekreationshytte ved UnartoK. Der bliver desuden drøftet
forskellige andre planer. En af de interessanteste er udgi-
velse af et lille Tidsskrift om hygiejne til alle husstande i
Grønland og en pjece om hushjælp.
Dette oplysningsarbejde er en fortsættelse -af de oply-
sende smaaskrifter og skoleskemaer med hygiejniske raad
og billeder, der allerede er udsendt til skolerne. De er jo
smukke og morsomme.
Det har ikke været Røde Kors’ politik at fortælle højlydt
og bredt om sine mange gode gerninger for at forherlige sig
selv. Det har ønsket at virke i al stilfærdighed og lade
sit arbejde tale for sig selv, og det kan det ogsaa,
Hensigten med dette er kun at opfordre folk i Grønland
til ogsaa at være med i dette gode arbejde som hjælp til
selvhjælp, saa der rigtig kan komme gang i tingene, og at
Grønland paa alle omraader kan komme med paa lige fod
med andre nationer. Her fra moderorganisationen kan man
tilsige den bedste støtte til enhver bestræbelse i den retning.
København, den 8. maj 1950
Bisgaard-Frantzen
Hvorfor isbjørneleveren er
giftig.
Fra gammel tid har eskimoerne regnet det som
tabu at spise isbjønelever. Selv om sidten sled tar-
mene aldrig saa meget, ville eskimoerne ikke røre
den. Blandt rejsende i arktiske egne har det ogsaa
længe været kendt, at baade mennesker og hunde vil-
le blive syge, hvis de spiste isbjørnelever. Den kend-
te opdagelsesrejsende, W. Stefansson, undersøgte
sagen hos eskimoerne i det nordlige Canada og fik
det svar, at hvis en mand spiste isbjørnelever, ville
en eller anden ulykke ramme ham eller nogen af
hans familie — maaske i form af sygdom. Muligvis
ville en eller anden slægtning dø i løbet af aarct,
men det mest sandsynlige resultat ville være, at ved-
kommende, som havde spist leveren, blev hvid i hu-
den — fik leucodermia — en sygdom, som blev paa-
staaet at være meget almindelig blandt eskimoer.
Mange rejsende i arktiske egne har i deres be-
retninger gjort rede for de smertelige erfaringer, de
har haft med isbjørnelever. Otto Sverdrup har