Þjóðólfur - 13.01.1866, Blaðsíða 6

„ab J>aí) mœtti til“. Arií) seinna (1863) þegar J(5n Sæmunds-
son var farinn frá Grafardal, var þjófuaþiutira þar haldií) á-
fram af Jóhannesi. Hrossaþjófnabrinn hófst nm miþjan Maí-
mánuí), svo kom sauíjastuldrinn, og þessu var haidií) áfram
livorutveggju allt þaþ snmar út fratn yflr rettir. Jretta sum-
ar var þar stolií), a?) því er næst verbr komizt af frumpróf-
unum, samtals 6 hrossum — þar af ekkert folald — og 10
sauþkindum, en þar af voru 3 lumb.
Síbara árib (1863) er þess getib, ab ekki hafi verib í
Grafardal nema „ein kýr ónýt og 10 ær mylkar" fjrir 7
manns, hvorugt árib neinn hlutr af sjó, nema liausar af hlut
eins rnauns (Jóns Sæmundssonar), og óvíst iiYHL sú huibatala
var há. Ab ncyí) hafl verib þar rnikil, er aubráfcib af því,
ab þegar um krossmessu vorib 1863, í harbasta vori, er farií)
ab stela hrossum til matar, er þá hafa sem útigángshross
verib múgur og ekkert sælgæti til átu. Hin sakfeldu báru
þab og fram „ab hreppstjórans1' hafl verib leitab ura bjarg-
arstyrk, eu ekkert fengizt nctna hálfturma af korni á einmáu-
ubi 1863, líka haíi bjálpar verib leitab utausveitar, eu árangrs-
laust. En þetta atribi málsins var ekki prófab, svo ab af
skjúlnnum sæist.
Bræbrnir Arni og Kristján voru, þegar þjófnabr þessi átti
ser stab, hinn fyrri kominn undir tvítugt, hinil síbari á 12.
og 13. ári. Jiessum bábum skipabi Jóhannes til skiptis ab
sækja og reka heim skepnur þær, er hanu vildi stela og slátra,
og rak þá af stab meb harbri hendi, larndi jafnvel á Arua,
og hótabi ab drepa liann, cf hann opinberabi illvirkin. Nokk-
ub af folanum geyindi Jóhannes í tyrfbum heygalta, en þar
liafbi hitnab í, svo tólgin var brábnub, skinntn meyrnub og
kjötib óætt, þegar þetta fannst.
Orbrómr fór ab berast um sveitir af þessum Grafardals-
þjófuabi um haustlestir, ebr óndverbiega í Oktbrmán. 1863.
En tildrögin til þess ab sýslumabr skarst í mállb, voru þau,
ab Arni Sæniundsson fór „ótilkvaddr" til sýslumanns á hans
heimili og skýrbi honuin frá þjófnabinum, 27. nóvmán. 1863.
Súkin var síban prófub af sýslumanni 29. Febr. og 10. og
11. Júní 1864, og var þá frumprófunum lokib; sokin tekin
uudir dóm 3. Oktbr. og hérabsdómr kvebinn upp 2. Nóvber
1864, var þá Jóhaunes dæmdr til 7, Jón Sæmundsson til 4
og Katrín til 3 ára betrunnarhúsvinnu; Kristján og Gubrún
Jiorbjúrg dæmd sýkn saka, en Arna (sem ab óbru leyti var
frídæmdr) gjúrt ab svara málskostnabi ásamt meb Jóhannesi,
Jóni og Katrínu, og ab iyktum hiu 3 síbastnefndu dæmd í
endrgjald hinna stolnu fjármuua til ýmsra manna“.
„Súkin kom því naist fyrir yflrdóm 23. Janúar 1865, og
cptir ab yflrdómrinn liafbi fengib skilríki þau úr hérabi seiu
vauta þótti, var (14. Ágúst .1865) undirréttarins dómr stab-
festr meb þeirri einu breytíngu, ab hegníng Jólrannesar var
lækkub til 6 ára betruuarhúsvinnu. Jón Gubmuudssou sótti
málib fyrir yflrdómi, en vúrninni var skipt þanuig, ab Pétr
Gubjóiisson varbí Jóhannes og Katrínu, en Páll Melsteb syst-
kyuiu Jón, Árna, Kristján og Gnbrúnu Jiorbjúrgu“.
— »Mortifications« stefna, til ógildis glötuðu
skuldabréfi.
Tilforordnede
den lwngelige Landsover samt Ilof og Stadsret i
Kjöbenhavn
Gjöre vittcrligt: At efter Itegjæring af Ovcrfor-
mynderen i Öfjords Syssel inden Nord- og Öst-
Amtet paa Island for den Umyndige Maria Beni-
dictsdóttir af Öfjords Syssel og i Kraft af aller-
höjeste Bevilling af 8. d. M. til Mortifikations-
doms Erhvervelse indstævnes herved Alle og En-
hver, der maatte have ihænde en i Islands Land-
fogedkontor den 14. Marts 1850 af daværende
Landfoged Christiansson udstedt nu hort.kommen
Tertiakvittering for 40Ild. 9 Sk., meddelt under
en trykt af Christiansson bekræftet Gjenpart af
vedkommende i Islands Stiftamthus den 14.Marts
1850 af Th. Johnsen konstitueret, udstedt Ordre
til Landfogden om i Jordebogskassen at modtage
til Forrentning i Overensstemmelse med det forrige
kongelige Rentekammers Skrivelse af 28 Septem-
ber 1822 og allerhöjeste Resolution af 16de Okto-
ber 1839, den Summa 40 Rd. 9 Sk., tilhörende
den Umyndige Maria Benedictsdóttir af Öfjords
Syssel, til at möde for Ös i Retten paa Stadens
Raad og Domluis eller hvor Retten da maatte
holdes, den förste ordinaire Retsdag i August
Maaned 1867 om Formiddagen Kl. 9, og frem-
komme med den nætnte Tertiakvittering og sin
lovlige Adkomst dertil at bevisliggjöre, da Citan-
ten ellers vil paastaae, at den oftmeldte Tertia-
kvittering ved llettens dom mortificeres, og at
Sagens Omkostninger, derunder Salær til Citan-
tens befalede Sagförer I’rokurator Delbanco paa-
lægges det Offentlige.
Ifölge Sagens Natur og Fr 3. Juni 1796 gives
ingen Forelæggelse eller Lavdag,
Denne Stævning udfærdiges paa ustemplet
Papir i Ilenhold til den Citanten under 8 Sep-
tember 1865 meddelte Bevilling til fri Proces.
Til Bekræftelse under Rettens Segl og Jnstits-
sekretærens Underskrift.
Kjöbenhavn, den 27. Septcmber 1365.
(L. S.)
A. L. C. de Coninclc.
FJARMÖBK upp tekin:
Árna I.ijðssonar á lllíðarfæli i Leirársveit:
Tvístýft aptan hægra.
Guðmundar Böðvarssonar á Gilsbakka í Ilvítársíðu:
Hálft af aptan hægra, blaðrifað aptan biti fram-
an vinstra.
Guðmundar íngimundssonar á Húsatóptum í
Grindavík:
Blaðstýft aptan hægra, tvírifað í sneitt framaú
vinstra.