Atuagagdliutit - 01.01.1952, Blaðsíða 3

nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
3
ATUAGAGDLIUTIT
To blade bliver til eet
To blade bliver til eet — det er sket før, men
det, at Atuagagdliutit og Grønlandsposten fra nu
af udkommer som eet blad, rummer noget sym-
bolsk. Atuagagdliutit er et gammelt blad, det før-
ste nummer udkom 1. januar 1861, udgivet af
daværende inspektør for Sydgrønland, dr. Rink;
Grønlandsposten derimod er kun en årsunge,
det første nummer, der var redigeret af magister
Christian Vibe, udkom i marts 1942.
I landsrådet var der absolut enighed om, at
de to blade skulle slåes sammen t;l et dobbelt-
sproget organ — og lad dette være symbolet på
den enighed, der gerne skulle være, om at alt
andet i Grønland, dansk og grønlandsk, skulle
gå hånd i hånd, så det kommer til at udgøre en
helhed, for hvilken ansvaret er fælles.
Indtil bladet kommer i fast gænge, og vi har
lået abonnenter og annoncører gjort opmærksom
på dets eksistens, vil det udkomme hver 14. dag,
men så snart det er teknisk muligt, vil det ud-
komme en gang om ugen.
Atuagagdliutit er hidtil blevet uddelt gratis
til alle hjem i Grønland, sådan kan det ikke blive
ved med at gå, for dels er papir og tryk blevet
mere og mere kostbart, og dels vil det være nød-
vendigt for fremtiden, at redaktionen bliver i
stand til at betale noget støri’e honorarer for de
indsendte artikler. Kort sagt, vi skal ikke blot
have udgifter, men også indtægter.
Det er redaktionens håb, at vort blad må
blive et forum for alle i Grønland, og tillige at
det udenfor Grønlands grænser må være i stand
til at give læsere et lille indblik i de problemer,
der optager sindene heroppe.
Fra redaktionens side vil hovedvægten nød-
vendigvis først og fremmest blive lagt på den
kendsgerning, at liladet frem for alt er beregnet
på Grønlands befolkning. Siges skal det også, at
redaktionen meget nødig vil være hovedleveran-
dør, hvad bladets stof angår, men tværtimod
have så mange medarbejdere som muligt fra
fjern og nær.
Den omstændighed, at bladet for fremtiden
er dobbeltsproget, betyder dels, at dets udbre-
delse bliver betydelig større, og dels at der her-
ved gives grønlændere og danske lejlighed til at
udveksle meninger og belyse anskuelser i et og
samme blad.
Det er redaktionens håb, at Atuagagdliutit
må nå ind i hvert eneste hjem i Grønland, og
at det må kunne opfylde de ønsker og krav, vore
læsere stiller til det. Med disse ønsker indleder
vi det bladmæssige samarbejde.
landsrådit maleruagagssiait
statsministériamit landshøvdinge nalunaeru-
tisivoK oKausertai ilåtigut avdlånguteicalårtåinar-
dlugit landsrådip 1951 -ime atautsimlnermine ma-
leruagagssiat isumaKatigigssutaisa ilait statsmi-
nistériap måna aulaj angersarérsimagai. pingår-
tumik nålagkersuissutigut isumagineKarnermut
tiingåssuteKartut imåitut: landsrådip malerua-
gagssiå méi'Kanut ikiorneKautigssat nålagkersui-
ssut aningaussauteKarfinit tuniuneKartarnigsså-
nik, landsrådip malerugagssiå kalåtdlit nunåne
méi’Kat isumagineKarnigssånik, kisalo malerua-
gagssiå kalåtdlit nunåta Kitåne utorKalinersiute-
Karnermik. tamåkunungalo ilångutdlugo male-
ruagagssiaK kalåtdlit nunåne aningaussauteitar-
lit nautsorssuteKamerine, nautsorssuserivfine,
aningausseriveKarfine aningaussatdlo agdlagar-
sertarnerine.
Fem landsrådsvedtægter stadfæstet
Fra statsministeriet har landshøvdingen
fået meddelelse om, at statsministeren med en-
kelte redaktionelle ændringer har stadfæstet en
del af de vedtægter, som landsrådet vedtog på
mødet i 1951. Det drejer sig først og fremmest
om reglerne vedrørende den sociale forsorg, om-
fattende landsrådsvedtægten om udbetaling fra
det offentlige al underholdshjælp til børn, lands-
rådsvedtægten om børneforsorg i Grønland og
landsrådsvedtægten om aldersrente i Vestgrøn-
land. Hertil kommer vedtægten om de offentlige
grønlandske kassers regnskabsvæsen, bogholderi,
kasse- og anvisningsvæsen, som ligeledes er ble-
vet stadfæstet.