Atuagagdliutit - 01.01.1952, Blaðsíða 9

nr. 1
ATUAGAGDLIUTIT
9
mødrene for at uddanne sig i de forskellige hus-
moderlige sysler.
Med hensyn til de af Dem rejste spørgsmål
skal jeg bemærke følgende, idet jeg straks må
beklage, at jeg ikke har evne til at udtrykke
mig slet så malende som De, og at mine bemærk-
ninger måske derfor bliver noget tørre.
Først har De berørt de forhold, busmoder-
foreningen arbejder under i landsrådssalen i
Godhavn. Jeg bar indtryk af, at kritikken navn-
lig går ud på, at belysningen er for dårlig, og vil
hertil svare, at jeg — som De ved — allerede har
sat mig i gang for, at der kan tilvejebringes bedre
belysning. — Elektrisk lys kan der i øjeblikket
ikke loves noget om, hverken for landsrådsbyg-
ningens eller andre bygningers vedkommende ?
Godhavn. Forhåbentlig vil der engang komme
elektrisk lys også i Godhavn, men det kan næppe
blive med det samme.
Med hensyn til spørgsmålet om undervisning
i håndgerning kan jeg henvise til, at dette spørgs-
mål bar været drøftet under landsrådsmødet i
1950, og at håndgerning ifølge den nye undervis-
ningsplan af 22. juni 1951 nu er indført i de grøn-
landske børneskoler fra begyndelsen af skoleåret
1951/52. I så vid udstrækning, som det bar været
muligt at realisere det, er der allerede i år rundt
omkring i landet — både på større og mindre
pladser — sat en håndgerningsundervisning i
gang, men resultaterne vil i første omgang sik-
kert vise sig at være temmelig forskellige — og
måske i*et beskedne, da der kun få steder er
fuldt kvalificerede til at undervise i faget.
Man kan kritisere den måde, de forskellige
bevillinger bliver anvendt på, og jeg forstår, at
De finder, at det kulturelle arbejde — derunder
del arbejde, der foregår i husmoderforeninger og
forsamlingshuse, fritidshjem m. v. — får for lidt.
Det er muligt; men der er dog søgt ikke helt ube-
tydelige beløb til kulturelle formål. I 1952/53 reg-
ner vi med en bevilling på ca. 130.000 kr.; men
det må jo erkendes, at beløbet vel kunne være
meget større for at dække de mange formål, det
s^al dække, derunder blandt andet udgifter til
radiotjeneste m. v. Men man bar ikke glemt det
kulturelle liv, og man tror på, at en udvikling
både på basis af økonomiske midler og på basis
af privatfolks interesse for sagen og lyst til at
bidrage til en udvikling på det kulturelle område
GRØNLANDSPOSTEN
vil blive mulig. I denne henseende ved jeg, at
mange med taknemmelighed ser hen til det ar-
bejde, der gøres i de forskellige husmoderfore-
ninger.
Og så forsamlingshusspørgsmålet. Ja, jeg må
indrømme, at De her rører ved et ømt punkt. Det
er beklageligt, at forsamlingshusbyggeriet ikke
er kommet i gang — beklageligt allerede af den
grund, at befolkningen mange steder i Grønland
allerede for lang tid siden er begyndt at samle
penge sammen til bygning af forsamlingshuse, og
at befolkningen — efter min mening med rette
-— har kunnet føle, at de stod alene i deres be-
stræbelser for at etablere det vigtige samfunds-
element, som forsamlingshuse er — eller vil blive
— også i Grønland.
Forholdet er det, at vi i sommeren 1951 hav-
de god grund til at regne med ikke ubetydelige
egentlige tilskud til forsamlingshusbyggeri, og at
vi håbede på basis heraf og med tilskud af låne-
midler at kunne bidrage til, at forsamlingshus-
byggeriet snarest kunne komme i gang. Håbet om
de direkte tilskud til forsamlingshuse er — i
hvert fald i øjeblikket - bristet, og vi er nødt til
at indrette os på en egentlig låneordning, et
spørgsmål, som for tiden er under behandling i
statsministeriet, og som jeg håber må finde sin
løsning forholdsvis snart. Vanskelighederne med
løsningen af disse økonomiske spørgsmål har’
utvivlsomt — desværre — medført en forsinkelse
af forsamlingshusbyggeriet, og jeg nærer tvivl
om, at større byggeforetagender af denne art vil
kunne komme i gang i det kommende år, men jeg
mener til gengæld, at man kan regne med, at der
i hvert fald visse steder kan komme forsamlings-
husbyggeri i gang i 1953/54.
Jeg er i mit stille sind glad ved, at i hvert
fald Godhavn husmoderforening for sit vedkom-
mende har et så forholdsvis godt lokale til rådig-
hed som den gamle landsrådssal i Godhavn, „om-
kring det tæppebelagte bord, som før i tiden har
holdt mange højtidelige albuer oppe, når landets
ve og vel skulle drøftes.*4
Med hensyn til spørgsmålet om afgivelse af
filmsapparater til visse pladser kan bemærkes,
at dette spørgsmål jo er løst for Godhavns ved-
kommende, for så vidt som skoledirektionen har
ioranlediget afgivet et skoleapparat til Godhavn.
Forhåbentlig kommer vi efterhånden gennem