Atuagagdliutit - 01.01.1952, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
vanskelighederne med liensyn til en regelmæssig
cirkulationsordning for film. Men det må tilstås,
at vi på dette område ikke er kommet ret langt.
I slutningen af Deres brev går De påny ind
på husmoderundervisningen og berører her mu-
ligheden for indretning af egentlige husmoder-
højskoler, idet De ender med at spørge, hvorfor
man ikke kan bruge nogle af de mange penge,
der årlig går til uddannelse i husligt arbejde i
Danmark, til oprettelse af en egentlig grønlandsk
husmoderskole, en „kvindernes højskole11 i
Grønland.
Når jeg nu sammen med Dem selv træder
ned af piedestalen og skal sige min mening, må
jeg erkende, at det sikkert er rigtigt, at man i
højere grad, end det hidtil er sket, hør bruge
penge til uddannelse af de unger kvinder i Grøn-
land, fordi det nu eengang er her, de pågældende
normalt kommer til at leve deres liv. Jeg tror
dog, man skyder over målet, hvis man helt kaster
vrag på den uddannelse, der direkte eller indi-
rekte tilføres Grønland ved, at en del grønland-
ske kvinder også kommer til Danmark, og jeg
tror, at man må gøre sig klart, at spørgsmålet om
opførelse og indretning af en kvindernes høj-
skole i Grønland må vente, indtil mange andre
problemer er løst og anlæg og bygninger hygget.
Jeg tror først, vi må have flere forsamlingshuse,
men før den må det egentlige skolevæsen udbyg-
ges, og herunder vil 3 husmoderskoler blive op-
rettet, foruden at skolekøkkenundervisning vil
blive indført ved en række større børneskoler
heroppe. Men samtidig hermed -— måske endnu
før — må vi gøre en indsats for fornyelse og for-
bedring af de grønlandske erhvervsmuligheder.
Men dette hindrer ikke, at også jeg kunne ønske
— og håber på, at den dag kommer, da vi kan få
en „kvindernes højskole".
Deres hengivne
P. II. Lundsteeii
Jakob Danielsenip åssilialiai
Koldinghusime sarKiimersitaussut.
Jyllandime kungip igdlussårssuatoKarssua
ukiune 1200-ne tungaviligausimassoK 1808-me
ikuatdlagpoK. 1890-p kingornagut igdlussårssup
ilai iluarsarneKarsimåput sarKumersitsivigtut
atugagssångordlugit. nauk sarKumersitsivingnik
autdlarnissup katerssugautigssanik katerssuinig-
ssap sumit pinigsså kigdlilersorsimångivigkalua-
rå -— tåssame 1920 tikitdlugo Sønderjyllandimiut
pigissåinut sarKumersitsivigtut Danmarkimitutut
atorneKarsimavoK — Danmarkip nålagauvfiata
ilånit issigtunit pissunik katerssugaulit ilaKangår-
simångitdlat. taimaingmat KujanaKaoK 1951-me
upernåkut ingmikut kalåtdlit nunånut tiinga-
ssunik sarKiimersitsineKarsinångorsimangmat.
Avangnåne landsfogediusimassup, kontorchefip
Pli. Rosendahlip nangminigssarsiungivigdlune
inugsiarnersumik katerssugauterpagssuane Ja-
kob Danielsenip åssilialiai ulialerdlugit imiler-
dlugitdlo Kalipagkat aKerdlussamigdlo titartag-
kat atugkiiipai. avdlåtaoK ajungisårnerisigut
assilissat tåuko ardlaKångitsunguanik taimatut
ama privatimik pigineKartunik ilaneKarsimåput.
måjip 5-åne sarKiimersitsivigssaK katerssugausi-
viup inerssuane mikinerme angmarneKarpoK.
Jakob Danielsen (1888—1938) kalåtdlit nu-
nåne erKumitsuliornerup ingerdlausiane ai’Kit pi-
ngårnerit ilagåt. uvkusigssanik Kissungnigdlo i<i-
peruiniartarsimagaluarpoK, imiligkanigdle Kali-
paissarnermigut periautsimilc piginåussutsiminut
nalerKunerussumik navssårpoK, ulialigkanigdle
KalipaissarneK ama oKatårtarsimasså sarKiimer-
siniagainut avssinerussardlune. piniartup ernerå
nangminerdlo piniartungorpoK. taimaingmat
åssilialiai amerdlanerit piniarnermik erssersitsi-
niarput. kisiåne, sordlo nangmineK oKarsimassoK,
piniarnerme pissoKangårtarmat tamåko tamar-
mik piviussusagunik åssilissame atautsime isi-
nåungitdlat. taimaingmat åssilialiortalerpoK tug-
dleriånik, pisimassut tugdleringnerat takuneKar-
sinångordlugo. nalunångivigpoK taima iliortarne-
rata piniarnermik åssilialiai Kulit erKåne amer-
dlåssuseKartut inuit KanoK iliortausiånik påsing-
ningniarfigssångortitarai åssilissap atausinaup
iluatingnåssusianik angnertuneruj ugssuarmik
iluatingnåssuseKartut. Jakob Danielsenip piniar-