Atuagagdliutit - 01.01.1952, Blaðsíða 14

14___________ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPQSTEN____nr. 1
kalåtdlit Savalingmiormiutdlo
uvdlune mana atuligkavtine malungnarsi-
lerpoK inuiait Kulåne taissåka uvagutdlo akor-
navtine Kanoit isumaKatigingineKarsinautigissoK,
tåssa kangerdlungne aulisarsinautitaunermik
akuerineKarmata.
nunaKarfingma erKå eraarsautigalugo ok;i-
saguma OKarsinauvunga sårugdlingniartartut
nalungikåt itisoK sårugdlilerujugssugajungitsoK.
kalåtdlitdlo nunåta kangerdlue itigajugtussut Sa-
valingmiormiutaoK nalungilait, taimåitumik ni-
ngitsissarput kangerdlnit napinagit nunat avar-
Kutsiardlugit takisorujugssuarnik kalåtdlit ningi-
tagait soKutiginagit. imana oKarumåsagaluarput
ningitagkanilc takussaratik. kisiånile måne siko-
KarajoKissume pitsaunerpåjuvoK — ingiulik ajo-
Kutautinago — pugtaKusernagit pituinardlugit ni-
ngisavdlugit, sigssap tungånltut u j aragtalersor-
dlugit tåssa ningitagkat tikorsimassugssau j ung-
naerdlugit. taimaingmat perKUSsivfigissariaKar-
put kalåtdlit piniarfé Kimagdlugit aulisarsinåu-
sassut. piniarfivtine akornusersorteKarumångila-
gut. ilåtigut ipugtariåungitsunik angatdlateKale-
raluardluta sule mikivatdlårmata nunaKarfivti-
nit uvdloK sivnerdlugo piniarfiusinaussunukarsi-
nåungilagut aulisagartavta tuninigssåinut „aKa-
guagusissat“ handelip pisiarisavdlugit nuånåruti-
gisinåungingmagit.
påsinarsinauvortaoK inuiait avdlat aulisar-
tuisa autdlaisit sutdlunit agsut piumagait, tai-
malo kalåtdlit Kavsit autdlaisinik tunississarsi-
massut. tamåna nålagkersuissutigut inerterKuti-
gissariaKarpoK. niuverniussissartuvtalo nuånari-
sinåusasimångilåt — nunanit avdlanit pissarpata
— nunat avdlat aningaussait atordlugit angner-
tunerussumik pisiniåsagunik. sordlo pujortulér-
Kanut „Dan“it atorniarKUgait „Solo“ atorKunagit
Danmarkiungitsumit pissariakamiata.
autdlaisivutdlo ajoriatdlagdlugitdlo tunissa-
raluaruvtigik autdlaisitårtariaKartuåsaugut. ta-
matuma kingunigssarå måna akisoKissut sule
akitsornerunigssåt. tamåkuninga tunississoKar-
tarnigsså inertencutigissariaKarpoK akitsuinikut
pinago nålagkersuissutigutdle. nunavtinilo takor-
nartåungilaK inuiait avdlat tingmissat emigsisi-
matitaugaluit inatsisait soKutigineK ajorait, tamå-
nåinardlunime pivdlugo inerterKutigisagåine nå-
mavigpoK.
kisalo kalåtdlit nunamingne inuiangnut av^
dlanut Kutdliunerussutut takutiniartariaKavig-
put, nålagaitsunikut pinatik inatsisitigutdle ig-
dlersugauvdlutik. åmalo nålagarsiorpalugtutut
pisångitdlat sumik akeKartinagit tiiniuniagkanik
tigusissaratik inuiait avdlat ajiingisårumatoKing-
mata tikisamingne akuererKuvdlutik. tamatuma-
lo tunulerinartarpå nunap pigissainik iluanåru-
teKarniarneK.
årKiagigdlune tikivigdlune suleKatigingne-
KarsinåungilaK niuverniaKatigéKalersinago ka-
låtdlit nunånitunik kalåtdlit Savalingmiormiut-
dlo pissåinik pisiortorumassunik. tamånalo pisi-
nåungingmat inatsisitigut igdlersorneKartaria-
Karpugut inangerneKarnigssamik sernigssuisi-
naussunik.
naggatågut oKardlanga: aulisartut piniartut-
dlo isumase sarKumersiterniarsigik landsrådimut
aputugssiaralugit, atiingitsfititåusagaluarunigdlu-
nit imaKa ardlaisa isumagssamininguamik nav-
ssårfigisinåusagait. aula j angersaissoKarértinago
OKalugdlune suatdlagfigssaKarnerusinauvoK.
Ulrik Rosing, Narssalingmio.
Grønlændere og færinger
I de senere år er det blevet mere og mere de grønlandske fjorde er dybe, ved færingerne
klart, hvor store gnidninger der kan opstå mel- også udmærket. Derfor sætter de deres store lang-
lem færingerne og os, grunden dertil er de ind- liner ikke tværs over fjordene, men langs med
rømmelser, der er givet de førstnævnte til fiskeri kysten, uden at tage hensyn til grønlandske lang-
i fjordene. liner, der i forvejen er sat ud. Måske vil de und-
1 følge mit kendskab til vore fiskepladser kan skylde sig med, at de ikke har set noget til de
jeg sige, at fiskerne udmærket ved, at der ikke grønlandske langliner, og grunden dertil er må-
plejer at være ret mange torsk på dybt vand. At ske, at man her bruger at sætte langliner ud uden