Atuagagdliutit - 16.01.1952, Qupperneq 4
24
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 2
blot at tænke på udgifterne til børnenes mad og
tøj, lokalernes opvarmning og belysning, lønnin-
ger, vedligeholdelse og meget andet. Til dækning
af sådanne udgifter giver staten et større tilskud
til sanatorierne, men glemmes må det ikke, at
størstedelen af udgifterne må dækkes ad privat
vej. Det grønlandske folks støtte var i begyndel-
sen forholdsvis ringe, men det er gået fremad,
ikke mindst fordi bladet „AvangnåmioK“ til-
skyndede til støtte, og selvom det kun drejede
sig om små bidrag, så var de dog bedre end in-
genting, fordi de viste, at vi gerne vil være med
til at støtte et arbejde til fordel for de grønland-
ske børn.
Imidlertid er mange af os glemsomme, fordi
vore tanker er optaget af andre ting, og derfor
kunne jeg tænke mig, at vi også i Grønland fik
fastlagt en børnehjælpsdag, som så kunne minde
os om, at vi bør tænke på de grønlandske børns
vel. Jeg ved meget godt, at der nu og da arran-
geres børnehjælpsdag forskellige steder langs
kysten, men jeg ved ikke, om de derved ind-
komne midler tilfalder sanatorierne eller andet
arbejde til fordel for børnene, f. eks. indenfor
det pågældende distrikt. Jeg synes, at man
mangler en fælles børnehjælpsdag for hele ky-
sten, som jeg tror vil kunne komme til at be-
tyde en mere effektiv støtte fra befolkningens
side til det arbejde, sanatorierne udfører, især
nu, hvor pengeindsamlinger fra Danmark giver
mindre beløb på grund af de mange hundrede
millioner kroner, der tynger på de danske skatte-
yderes skuldre.
Vedrørende børnehjælpsdagen har jeg gjort
mig følgende tanker:
1) Da sanatorierne er store og nyttige gaver
fra Danmark til Grønlands børn, bør det grøn-
landske folk på en mere omfattende og effektiv
måde støtte dette arbejde. Af denne grund rej-
ser spørgsmålet sig, om det ikke er på tide, at
indføre en fælles børnehjælpsdag for hele vest-
kysten, for derved at opnå hele befolkningens
deltagelse i en mere effektiv støtte til sanato-
rierne.
2) Kan dette forslag accepteres, vil det an-
tagelig være ønskeligt at få landsrådets godken-
delse og lovbeskyttelse, fordi forskellige foreta-
gender på forskellige tidspunkter let forsvinder
igen, når de ikke er sanktioneret fra højeste
sted. Ligeledes bør landsrådet bestemme børne-
hjælpsdagens dato og forretningsgang.
3) Muligvis kan børnehjælpsdagens indsam-
lingsbeløb gennem kommunalbestyrelserne sen-
des til administrationskontoret, hvor fordelingen
foregår mellem sanatorierne og børnehjemmet,
og hvor man eventuelt kan tage stilling til, om
midler bør lægges til side til de steder, hvor en
ekstra børnelijælp er mest tiltrængt.
4) En eventuel realisering af forslaget vil
naturligvis ikke bei’øre AvangnåmioKs indsam-
ling af personlige frivillige gaver og ej heller lir.
Dalagers utrættelige assistance ved indkøb af
grønlandsk proviant og af skind til tøj for sana-
torierne. Det eneste, der ønskes opnået ved en
fælles børnehjælpsdag for vestkysten, er større
og mere effektiv støtte til det i forvejen bestå-
ende arbejde for sanatorierne.
5) Den støtte, børnehjælpsdagen vil kunne
medføre, tænkes anvendt som bidrag til sanato-
riernes og børnehjemmets daglige drift og ikke
til eventuelle nyopførelser og udvidelser.
Af ovenstående kan fremdrages en række
spørgsmål, som det er af interesse at få svar på:
a) er befolkningen mere stemt for frivillige ind-
samlinger på forskellige datoer til fordel for sa-
natorierne, b) kan det grønlandske folk blive
enige om en fælles børnehjælpsdag for hele vest-
kysten, fastlagt og lovbeskyttet af landsrådet.
Man hævder, at enighed gør stærk, mon ikke
det grønlandske folk vil kunne opnå at yde mere
ved en fælles børnehjælpsdag. Meninger for og
imod ovenstående forslag med motivering øn-
skes, det være sig lier i Atuagagdliutit eller i
AvangnåmioK — og jo før jo bedre.
B. Lynge.
s i k o rs su i t ingerdlanerånut
ru sit påsiniutåt
aulisartoK Napassormio Ezekias Møller augu-
stip 14-åne sujorna kanginguamingne KissivoK
nåpartaussatut ilusilingmik, erKumitsumigdlo ili-
magissaKånginame misigssordluarnago Kissiane
angerdia utdlugo.
jånuåre KiterKutilersordlo Kissugisavdlugo
ulimanialerdlugo takuvå sanerKamigut Kivdlig-
kamik simitaussumik putoKartoK. pileriatdlarå