Atuagagdliutit - 16.01.1952, Blaðsíða 14

GRØNLANDSPOSTEN
nr. 2
34 ATUAGAGDLIUTIT —
dloriardlugit — tamåna erKortuvoK.“ OKautsit su-
j anertut itdlutik tarninganut avilorput. agdlåme
nuliame påsissugaluaruniuk imasa isumåkérfi-
gingnigkumåsagaluarpoK. nukagpiaraK isumaica-
tigingålerpå: „Gutisut ajungitsigautit,“ -— naung-
me erKarsåume tamatumane KaitajardlerneKara-
luartoK. suliane nangendgpå matulo iserfine ma-
tuvdlugo. suna pereutiginerdlugo Kalipautit Kåu-
maringnerulersutut ilerput Kaumarnuvdlo suni-
nere tupingnartumik malungnarsivdlutik, nauk
nalungikaluarå tarnime ungatåne åssilissatut itu-
mik alångortaKartoK såkortunik Kaumarnup pi-
tarsinåungisainik. nalungilå unerivfeKartoK. ta-
savna itisoK erssiarKalårtoK akunerit 24-t kingug-
<llit atuneråne takusimavå, tamatumalo ungasi-
ngitsukut angnerussumik påsissaKarfiginerunig-
sså isumakulutigå. kisiåne „490-eriardIune! 70-it
arfineK-mardloriardlugit! milliunit tusinteriar-
dlugit!“ tåssame, ernérånguane perKusersuitsoK
taimatut pissariaKasagpat. nangminerdle pineitå-
sassugune? taimåitoK, 70-it arfineK-mordloriar-
dlngit 490-iuvoK. åssiliaK tauna uvdlumikut iner-
tarianarpå, tamaviånguatdlo Kalipaiuatåridler-
poK. tamatuma sujornagut taima pitsautigissu-
mik namagsissaKångisåinarsimavoK, tagiarnerit-
dlo kingugdlit ldsauko tagiagagssarilitdlarai. tu-
sarpå Paulip arne ilagalugo KorKiikut Kimugseru-
jornigssartik encartorpalugkå, imaicalo aicagu-
mut taimailiortugssångorérsut. umatå kingumut
neriuteKaridlerpoK. imaKa ajorungnaerumårpoK.
ajornarungnaerniariarpatdlo nakorsap piko-
ringnerpåp najugånut autdlarutugssaujumårpå,
aningaussanik akilerdlugo påssussisinaussumut.
angalanigssaK tamåna sivisusaKissoK — nunåkut
milinik 1000-inik imakutdlo 700-nik isorartussu-
seKartoK sapisånginerpå? åmame Vancouverime
Europamiunik pikorigsunik tamanitdlo erKartor-
neKartartunik nakorsaitaraluarpoK. suna pivdlu-
go tamåna erKarsautigissarsimånginerpå ? nuna-
minime nakorsat pikorigsorssuit tamatigut erKar-
sautigissarsimavai. månale dr. Mac Phail inusug-
toK! sorme tauna orningniångilå ? erninaK Van-
couverimut autdlaKatiginiagssamålerpå. akune-
i'it tugdlerit Kalipagke tamatigut tamauna iluar-
sitdlagtårpå akornatigut inime Kalipaivfingmine
sanissårujortardlune. taima Kalipagåinane erKar-
sautiginermit sut avdlat tamaisa puiorsimavai.
mato arritsunguamik magperneKarpoK, nulialo
iserpoK. uvia sumik tusåssaKångilaK.
„å, Hugh, torratdlagsimangåragko“, nuånår-
palugtumik isuvssugpoK.
Kalipausiune sanimut igipå. „inerpoK", nipi-
tulårtumik OKarpoK. „ajungenaordlo. åssilialiari-
simassama pitsaunerssåt!“ ingitdlune issornar-
torsiuerpalugtumik issikoKardlune issigå. „ilame
ajorpatdlångivigsorssuvoK.“
„ajorpatdlångivigsoK,“ nuliata nåmagingi-
ngårdlugo akerdlilerpå. „Londonime sancumersi-
tariaKaraluarpoK.“
„tja, tåssane ardlagdlit tåssånga ajorneru-
ssut takusimavåka", uvia OKarpoK.
„taimåiporme, ikigtuinåuputdle pitsauneru-
ssut.“
„tåssame, månåkut issitit pitsauvdluinar-
put.“ tungånut sågdlune Kuiasårpalugtumik
KungujugpoK.
„Kungujoriånguarit. kisiånime månåkut Kali-
pagkat KanoK-issusé påsisimalårpåka“, OKarpoK
niarKunilo malaumisitdlugo.
„tamåna taimåinginerarsinåungivigpara. ila-
Russisk bøje fundet ved NapassoK
Den 14. august 1951 fandt fisker Ezekias
Møller lidt øst for NapassoK noget drivtømmer
med tøndelignende facon. Han tog ikke videre
notits af det, men bragte det hjem for senere at
bruge det til brændsel. Da ban i januar i år gik
i gang med at hugge drivtømmeret i stykker, op-
dagede ban, at det var lmlt. Inden for en prop
fandtes et glashylster, men det var imidlertid
gået i stykker under hugningen. I hylstret lå der
et stykke papir, der var påtrykt nummeret 2519,
samt en tekst på russisk, engelsk, norsk og grøn-
landsk. Det bar adressen: Arctic institute USSR,
Leningrad 104, Fontanke 34. Den grønlandske
tekst lød oversat til dansk omtrent sådan: Denne
bøje er udkastet i havet for at kunne beregne
isens afdrift. Finderen opfordres til at give be-
sked snaresi med oplysning om navn, bopæl og
dato for fundet.
I 1937 blev der fundet en lignende bøje ved
Prøven og efter at have sendt den indlagte skri-
velse til Leningrad fik man et svar, af hvilket
det fremgik, at bøjen var blevet lagt ud i sep-
tember 1932. Den havde således drevet omkring
på havet i fem år.