Atuagagdliutit - 16.01.1952, Qupperneq 12

32
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 2
samt påklædning, husflid m. in., så vil man på
denne udstilling stifte bekendtskab med de mo-
derne produktionsmetoder på fiskeriets og mine-
driftens område.
Udstillingens gæster vil få lejlighed til at
lære en masse om det nye Grønland, hvis hele
eksistens er baseret på fiskeriet. Danske og uden-
landske gæster vil opdage, at Grønland takket
være moderne fileteringsmaskiner, fryserier og
pakkerier producerer verdens fineste export-
fiskeprodukter.
Allerede flere måneder før udstillingen er
den imødeset med stor interesse, og der er ingen
tvivl om, at Grønlands-afdelingen vil blive en af
Forum messens store attraktioner.
En opfindsom grønlandsk fisker
De grønlandske fiskere har ofte store van-
skeligheder at kæmpe med ved vintertid. Ikke
blot lægger kulden og isen alvorlige hindringer
i vejen, men fiskerne savner også egnet agn til
deres langliner. Da fisker Kristian Egede, Godt-
haab, for nylig skulle ud at bjerge sig nogle
torsk med sine langliner, var han i den samme
situation, han manglede ordentlig agn. Da han
efter fire timers forløb halede sin langline ind,
udgjorde fangsten knap 20 torsk, og da hans agn
var brugt op, måtte han standse fiskeriet for den
dag. Fisker Kristian Egede er klar over, at det
sjældent giver resultat at bruge den samme agn
to gange.
Nogle dage senere, da han atter skulle til at
udlægge sin langline, bestemte han sig til at par-
fumere agnen, det havde han hørt var en me-
tode, som amerikanerne brugte. I butiken havde
han købt en flaske brillantine, som han derefter
hældte over kassen med agn, hvorved hans far-
tøj kom til at dufte som en hel parfumeforret-
ning. Efter at have haft langlinen ude i ca. tre
timer, halede han den ind igen og fik da den
glædelige overraskelse, at fangsten var mere end
fordoblet fra sidste gang, han var ude. Fisker
Kristian Egede har nu besluttet sig til næste gang
at købe rigtig parfume.
sårugdlit agsut tipigigsungerput
ukiunerane imåtigut inutigssarsiorniarneK
OKitsuinauneK ajorpoK. tåssame IsserssuaK akor-
nutaussaKaoK, aulisartutdlo neidtagssaileKineK
akornutigissaKåt. jånuårip uvdluisa arfineK-
åipåne ningitsiniarsimagama neKitagssaileKe-
Kaunga, nalunaericutap akunere sisamat ningisi-
marérdlugit amoraluarpåka, kisiåne sårugdlig-
taisa 20-tdlunit inorpait, tåssalume neKitagssae-
rutivigdlunga. neKitarerigkavtalo neKitsiutendng-
nigssait piumaneK ajoKåvut, tåssame sussånga-
jagtarmata.
jånuårivdlo Kulailuåne ningitsiniarama ne-
Kitåka tipigigsarniarpåka, tusarérsimagavkit
Amerikamiut aulisartut neiutatik tipigigsartarait.
niuvertarfingmit nujarigsåumik pisisimagama
tåussuminga neidtåka kuerarpåka. sornguname
suliarigavkit nujarigsautisungnerssuaK ningitag-
kat Kulangerdlugit nardlångunaitaoK. ningikav-
kitdlo nalunaerKutap akunerisa sisamat avitdlu-
go migssiliulerå amorpåka. atagule sujugdlermik
pissama mardloriautåinik pissaKarsimavunga 30
sivnersimagavkit. tikiukavkitdlo Nungmiut så-
rugdlingnik amigauteKartuartut ilerKumigtut pi-
siortugarait.
sulilo tipigigsuvit atissanut atorneKartartut
oKåtårneKarumårput. Kristian Egede.
På Baffin Isle er man glade
for den grønlandske radio
Det viser sig, at canadiske udpostsoldater
og eskimoer på Baffin Isle lytter til Godthaab
radio, og at udsendelserne endog høres fint.
Dette fremgår af en hilsen sendt via TovKussalc
radio. Man er glade for musikunderholdningen
og takker for udsendelserne.
Da der i Grønland er mange, der er inter-
esseret i at få at vide, om canadiske eskimoer
kan forstå det grønlandske sprog, har man an-
modet TovKussak radio om at få canadierne på
Baffin Isle til at undersøge dette problem.
løvrigt kan det nævnes, at Grønlands radio
har lyttere mange steder i verden, og også langt
horte. Med sidste post til radioen kom der breve
fra Australien, England, Frankrig, Japan, Norge,
Sverige, Tyskland og U. S. A.