Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 2

222
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
m\ 13
Det grønlandske
ÆGTESKABSLOV-
FORSLAG
Forslaget til en grønlandsk ægteskabslov,
hvis hovedpunkter her skal omtales, bygger på,
at der i Grønland praktisk talt består samme op-
fattelse af ægteskabets karakter som i Danmark.
Den gensidige troskabspligt i et livsvarigt fælles-
skab mellem een mand og een kvinde er vel det,
der både i Grønland og i Danmark står som ud-
tryk for det højeste i ægteskabet, og denne op-
fattelse ligger da også bag det nye ægteskabslov-
forslag.
Er der brug for lovregler om
ægteskabet?
Ja, i et ægteskab, der går, som det skal, er
der udover nogle regler om, hvordan det indgås,
ikke brug for ret mange bestemmelser eller for
indgriben fra samfundets side. Men der kan op-
stå sådanne forhold i et hjem, at der må hjæl-
pes og gribes ind, ikke mindst til beskgttelse af
børnene og hustruen som den svagere part. Slægt
og venner, og især præster og kateketer, der bar
erfaring og ofte et godt personligt kendskab til
de uenige ægtefolk, har lier en stor opgave i at
prøve at hjælpe parterne til at genoprette det
gode forhold. Men alligevel vil der her og der
blive nogle tilfælde tilbage, hvor et ægteskab kan
ende med ikke at have nogen virkelig værdi; det
kan så skyldes den enes forsømmelser eller sta-
dige krænkelser af den anden, eller blot en lang-
varig uoverensstemmelse, der gør, at de til sidst
bliver enige om ikke at ville leve sammen. Her
må det være myndighedernes pligt at gribe ind,
ikke for at tvinge dem, men f. eks. for at sikre,
at manden, selv om de ikke lever sammen, un-
derholder hustru og børn ordentligt. Og det kan
også forekomme, at et ægtepars samliv måske i
mange år har været ophævet, og at den ene —
eller måske de begge — bor sammen med en an-
den, som om de var ægte-
folk. Her kan hensynet til at
legalisere det nye forhold ta-
le for skilsmisse. — Det er
sådanne tanker, der ligger
bag de danske regler om
skilsmisse og separation, og
som også er begrundelsen
for det grønlandske lovfor-
slags regler herom. Først
skal dog gives et overblik over, hvordan de hid-
tidige ægteskabsregler i Grønland er:
a. Vi må her som sædvanlig skelne mellem
personer under grønlandsk og dansk ret. — Om
ægteskaber mellem grønlændere findes kun få
regler. Betingelserne for at blive gift findes i kir-
keritualet af 1919 og i en vejledning til præster
og kateketer. Kravene er næsten de samme som
efter dansk ægteskabslov, men aldersgrænsen er
lidt lavere. — Om forholdet mellem ægtefællerne
under ægteskabet, deres forsørgerpligt overfor
hinanden og overfor børnene, savnes udtrykke-
lige regler — og det er heller ikke ganske klart,
hvordan deres formueforhold er. — Hvis man
endelig spørger, om der for grønlændere i dag
består nogen adgang til at få skilsmisse, altså lov-
formelig opløsning af ægteskabet i levende
live, må svaret blive nej. Efter kolonisatio-
nen indførte missionen regler, hvorefter skils-
misse normalt ikke kunne ske. Da man så i Dan-
mark omkring år 1800 kom ind på at meddele
skilsmisse efter 3 års separation, udtalte kancel-
liet (ministeriet) i 1819, at dette også måtte være
muligt for grønlændere. Faktisk ser det dog kun
ud til, at eet ægtepar under grønlandsk ret har
opnået skilsmisse. Det skete i 1821. I de forløbne
180 år vides skilsmisse aldrig givet, hvorfor der
i dag ikke består nogen adgang til skilsmisse ef-
ter grønlandsk ret.
Hvad er så separation?
En ophævelse af samlivet, som er reguleret
af myndighederne, men som i modsætning til
skilsmisse ikke giver ret til at gifte sig igen. I
Danmark har man dog efter 1*4 eller 2*4 års
separation mulighed for at få skilsmisse, og der-
ved er separationen blevet den hyppigst benyt-
tede vej til skilsmisse. Men hvis de separerede