Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 10

230
måsagåine åma sapingisamik piårtumik taimai-
liortariaKåsaoK åiparissap KanoK iliorsimanera
ilisimalerérsimagåine, kingusingnerpåmigdlo ta-
måna pissåsaoK Kaumatit arfinigdlit Kangiunera-
tigut. inatsisigssane sujunersutigineKarpoK er-
xartussissut aulajangisineKartåsassut åiparitdle
taimailiorumanerussut taimåitoK isumaKatigigsi-
nåuput erKartussissunut taorsiutdlugo „nålagker-
suissutigut akuerissamik“ aulajangisitsiumav-
dlutik. pissortautitat avigsårtitsigatdlarnigssamilc
avingnigssamigdlunit aulajangissugssat ildngut-
dlugo aulajangertåsavåt pigissat Kanon avguar-
neKåsassut pilersuinigssardlo KanoK årKigssune-
KtisassoK imaKalo ama mérxat KanoK avguarne-
Kasassut.
avigsårtitaunerup avingneruvdlunit suna kinguneråt?
pigissat avguarnigssåt su j ugdliutineKåsag-
pat pingåmerssautitdlugo ilerKugssautineKar-
poK ei’Kartussume åssigingmik pigissanik av-
guaineKåsassoK. tåukunångale ingmikortineKar-
tariaKarput åiparit tamarmik ingmikut tigu-
ssaKarsinaunerat „igdlumik, peKutinik, suliner-
mut atortunik il. il. igdlume inunerup inutigssar-
siorneruvdlunit napatineKarnigssånut pissaria-
Kartunik." sordlo aulisartup ilanutai erKarsauti-
gigåine pujortuléråinavingmik pigissaKartut tau-
va uvianut tuniutariaKåsaoK ilaKiitaminut akiler-
sutigssai anginåginardlugit. akerdlianigdle nulia-
nut mérKanik tigumingnigtugssamut igdlo pigiti-
nardlugo tåunalo kisiat pigissatuarisimavdlugo
tauva eKimgassuseK tåuna nulianut iluaKutau-
ssugssångortoK iluarsåuneKasaoK uvia akilersui-
nigssaraluanik pissugssauj ungnaersitdlugo mig-
dlisaivfigingåtsiaKalugulunit.
akilersuteKarnigssaK pivdlugo inatsisigssa-
nut sujunersut oKausenarpoK isumagissariaKar-
toK åiparit tamarmik nangminérdlutik namagtu-
mik pigssarsiorsinaunerat åiparmingnigdlo pi-
lersuisinaunerat. pissussordle ingminut akilersu-
timinit pigssaKartisinaussåsångilaK, mérKatdle
namagtumik pigssaKartiniåsavdlugit. tåssuna ti-
kiparput mérKat KanoK avguarneKåsassut. liner-
sussutigalugo inatsisit oKautigåt erKartussissut
måko pingårtisagait: sujugdlerpåmik suna mer-
icanut pitsaunerpausagunartoK, tugdliutitdlugo
åiparit nangmingneK suna isumaKatiglssutigisi-
magåt, kisalo — tamarmik åssigingmik mérKa-
nik perorsaisinåussuseKarpata (perorsaisinåu-
nr. 13
Om
foreningsliv
Det er nu snart 50 år siden, man stiftede den
første forening i Grønland. Det var K. F. U. M.
Allerede dengang gik det op for mange, hvor nød-
vendigt foreningsarbejdet var i folkeoplysnin-
gens tjeneste. Den betydning K. F. U. M. fik, skyl-
des ikke mindst det gode samarbejde, samhørig-
heden og endelig forenings tidsskrift, som bandt
de forskellige lokalforeninger sammen.
Dermed var begyndelsen gjort, og siden da
er foreningsarbejdet gået frem, omend kun
langsomt. Oprettelsen af foreninger er i højere
grad blevet tiltrængt i vor tid, hvor oplysnings-
arbejdet i skolerne står tilbage for det, man mø-
der i andre lande. Det er meget vigtigt, at unge
mennesker, der ikke får adgang til højere skoler,
får lejlighed til at udvide deres åndelige horisont
ssuseKångigpatalunit) — åipaussoK pissussuteKd-
ngitsoK Kaningnerpåmik angajorKåtut oKartug-
ssautitåusassoK.
avigsårtitsiniarnerit avititsiniarneritdlo Kav-
sitigut ajornakusornartussarput alianartussar-
dlutigdlo. KularnångilaK maleruagagssat tåuko
angnikitsuinarmik atornenåsassut pigineKarneri-
narmikutdlo påsissutausinauvdlutik åiparit åssi-
gingmik ilerKugssaKartitaunerånik. nalunaerKU-
tåusåput inuiaKatigit akuerssinerånut ingmikut-
dlo pissutigssaKartarnerånut avigsårnigssap ka-
terKigsinautitauneruvdlo kisimik nåmagsissuti-
gitineKarnigssånut. saniatigutdle åma suniutenar-
niåsagaluarput åipalingnutdlo iliniutauniåsaga-
luardlutik uvdlune ajornartorsiorfiussune åma
ingminut méiKatdlo pivdlugit påseKatigingnig-
ssamut.
kigsautiginiartigo åiparingnermik inatsisit
ingmikortuat sujugdleK, katinigssamut malerua-
gagssartai, atorneKangårniarilitoK, ingmikortua-
tale dipd, avigsårtitaugatdlarnigssamut avingnig-
ssamutdlo maleruagagssartai KaKutiguinaK ator-
ncKartarilitoK.
ATUAGAGDLiUTiT — GRØNLANDSPOSTEN
./. Kisbge Moller.