Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 5
hr. 13 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 225 Lille grønlandsk pige beundrer den danske sommers blomster. kalåtdlip niviåliingup Danmarkimc naussorpagssuil I u pigu s li I i g iga i. —- Men den vigligste skilsmissegrund vil dog nok også i Grønland desværre vise sig at være den anden ægtefælles utroskab. Her foreslås det, at utroskab altid skal give den uskyldige ret til skilsmisse — dog forudsat, al han ikke har op- trådt sådan, at han f. eks. ved uden grund at for- støde sin hustru har medvirket dertil, ligesom den, der udtrykkelig eller stiltiende tilgiver den anden, ikke bagefter kan kræve skilsmisse. Det er dog muligt, at forslaget her går lidt for vidt, selv om meningen naturligvis er at værne om ægteskabet. Mon det ikke kun bør være en grov eller gentagen utroskab, der skal give ret til skilsmisse? Hvordan rejses en ægteskabssag? Selv om man finder det rigtigt at indføre disse regler, står det jo enhver a'gtefælle trit for al lade være at bruge dem, at tilgive den anden. Vil man benytte dem, skal det ske så hurtigt som muligt, senest efter 6 måneders forløb. — Lov- forslaget foreslår at lade retten træffe afgørelsen, men ægtefæller, der foretrækker det, kan dog enes om i stedet at få afgørelsen truffet ved „ad- ministrativ bevilling". Den myndighed, der skal afgøre, om separation eller skilsmisse skal med- deles, må samtidig træffe bestemmelse om, hvor- dan boet skal deles og underholdspligten ordnes, samt hvordan eventuelle børn skal fordeles. Hvad er virkningerne af separation eller skilsmisse? Hvad delingen af boet angår, er det hoved- reglen, al der i dommen skal ske en ligedeling af boet. Men herfra må dog gøres den undtagelse, at hver af ægtefællerne kan udtage „hus, bohave, arbejdsredskaber osv. i det omfang, hvori det er nødvendigt for at opretholde hjemmet eller er- hvervet". Tænker man f. eks. på en fiskerfamilie, der praktisk talt kun ejer en motorbåd, vil det være rimeligt at give manden denne, mod at han betaler et forholdsvis stort underholdsbidrag. Er det omvendt naturligst at lade hustruen, der får børnene, beholde huset, og er dette deres eneste ejendom, så må denne skævdeling til hendes for- del opvejes ved, at manden bliver fri for eller får nedsat det underholdsbidrag, som han ellers skulle have svaret. Om underholdsbidraget siger lovforslaget, at man skal se på begges evne til selv at skaffe sig et tilstrækkeligt underhold og til at underholde den anden. Den, der har skylden, kan dog i al- mindelighed ikke få noget bidrag til sig selv — derimod nok til børnene. Hermed er vi inde på, hvordan børnene skal fordeles. Til vejledning si- ger loven, at domstolene skal lægge vægt på føl- gende: Eørst, hvad der synes at være bedst for børnene, i anden række på, hvad ægtefællerne selv er blevet enige om, og endelig — hvis de i og

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.