Atuagagdliutit - 18.06.1952, Qupperneq 5

hr. 13
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
225
Lille grønlandsk pige
beundrer den danske sommers
blomster.
kalåtdlip niviåliingup
Danmarkimc naussorpagssuil
I u pigu s li I i g iga i.
—- Men den vigligste skilsmissegrund vil dog nok
også i Grønland desværre vise sig at være den
anden ægtefælles utroskab. Her foreslås det, at
utroskab altid skal give den uskyldige ret til
skilsmisse — dog forudsat, al han ikke har op-
trådt sådan, at han f. eks. ved uden grund at for-
støde sin hustru har medvirket dertil, ligesom
den, der udtrykkelig eller stiltiende tilgiver den
anden, ikke bagefter kan kræve skilsmisse. Det
er dog muligt, at forslaget her går lidt for vidt,
selv om meningen naturligvis er at værne om
ægteskabet. Mon det ikke kun bør være en grov
eller gentagen utroskab, der skal give ret til
skilsmisse?
Hvordan rejses en ægteskabssag?
Selv om man finder det rigtigt at indføre
disse regler, står det jo enhver a'gtefælle trit for
al lade være at bruge dem, at tilgive den anden.
Vil man benytte dem, skal det ske så hurtigt som
muligt, senest efter 6 måneders forløb. — Lov-
forslaget foreslår at lade retten træffe afgørelsen,
men ægtefæller, der foretrækker det, kan dog
enes om i stedet at få afgørelsen truffet ved „ad-
ministrativ bevilling". Den myndighed, der skal
afgøre, om separation eller skilsmisse skal med-
deles, må samtidig træffe bestemmelse om, hvor-
dan boet skal deles og underholdspligten ordnes,
samt hvordan eventuelle børn skal fordeles.
Hvad er virkningerne af separation
eller skilsmisse?
Hvad delingen af boet angår, er det hoved-
reglen, al der i dommen skal ske en ligedeling af
boet. Men herfra må dog gøres den undtagelse,
at hver af ægtefællerne kan udtage „hus, bohave,
arbejdsredskaber osv. i det omfang, hvori det er
nødvendigt for at opretholde hjemmet eller er-
hvervet". Tænker man f. eks. på en fiskerfamilie,
der praktisk talt kun ejer en motorbåd, vil det
være rimeligt at give manden denne, mod at han
betaler et forholdsvis stort underholdsbidrag. Er
det omvendt naturligst at lade hustruen, der får
børnene, beholde huset, og er dette deres eneste
ejendom, så må denne skævdeling til hendes for-
del opvejes ved, at manden bliver fri for eller
får nedsat det underholdsbidrag, som han ellers
skulle have svaret.
Om underholdsbidraget siger lovforslaget, at
man skal se på begges evne til selv at skaffe sig
et tilstrækkeligt underhold og til at underholde
den anden. Den, der har skylden, kan dog i al-
mindelighed ikke få noget bidrag til sig selv —
derimod nok til børnene. Hermed er vi inde på,
hvordan børnene skal fordeles. Til vejledning si-
ger loven, at domstolene skal lægge vægt på føl-
gende: Eørst, hvad der synes at være bedst for
børnene, i anden række på, hvad ægtefællerne
selv er blevet enige om, og endelig — hvis de i og