Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 4

224
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 13
teketen der, hvor bruden bor, og inden den kan
ske, må der være ført bevis for, at de betingelser,
vi netop bar liørt om, er tilstede. — Lysning skal
kun foretages een gang, og efter lysningen skal
der gå 14 dage, førend vielsen må finde sted,
med mindre præsten giver tilladelse til at afkorte
fristen. Heri er intet væsentligt nyt, ej beller i
den måde, hvorpå selve vielsen for præsten fin-
der sted. Det siges udtrykkelig, at en præst altid
kan nægte at vie en fraskilt. Noget nyt er det, at
enhver frit kan vadge i stedet at lade sig borger-
lig vie. Det foregår for landshøvdingen eller den,
ban bemyndiger dertil (antagelig bliver det borg-
mestrene) . løvrigt gælder for et sådant ægteskab
ganske de samme regler som for et, der er ind-
gået i kirken.
Ægteskabets normale afslutning er selvfølge-
lig døden, men lier skal vi blot se på forslagets
mest interessante kapitler, separations- og skils-
missereglerne,
Hvornår skal da ægtefæller kunne
separeres ?
Hvis de er enige om at finde samlivet uud-
holdeligt, om hvordan de ønsker at dele deres
ejendele, om hvorvidt og hvordan den ene skal
yde underholdsbidrag til den anden og børnene
samt — sidst men ikke mindst — om, hvordan
de skal fordele børnene imellem sig, bar de al-
tid ret til separation. Forinden nogen kan rejse
sag om separation (eller skilsmisse), skal der
dog have fundet en mægling sted normalt hos
præsten. Og skulle der måske i begyndelsen op-
stå en overdreven iver efter at prøve disse for
grønlænderne nye ting, skulle præsternes mæg-
ling kunne virke som en bremse på overilede øn-
sker. — En anden mulighed for separation er, at
den ene ægtefælle (og det vil jo typisk være man-
den) forsømmer sin pligt til al underholde den
anden ægtefælle eller børnene, er forfalden til
spiritusmisbrug eller lignende, men i sådanne til-
fælde er det naturligvis kun den kræhkede ægte-
fælle, der kan gøre krav på separation. Loven
nævner endelig som 3. separationsgrund, at „for-
holdet mellem dem må anses for ødelagt“. Her
må naturligvis kræves meget; domstolen må være
overbevist om, at der foreligger virkelig dybt-
gående modsætninger, og den ægtefælle, der bar
hovedskylden, kan ikke forlange separation.
Hvornår kan man få skilsmisse?
For det første, hvis ægtefæller i iy2 år bar
levet som separerede, men vel at mærke kun,
livis de dels ikke på noget tidspunkt bar genopta-
get deres samliv og dels er enige om, hvordan de
vil ordne underholdspligten, fordelingen af bør-
nene og boet. Kan de ikke blive enige herom,
men har levet separerede i 2% år, kan enhver
af dem kræve skilsmisse.
Men er der nu ingen tilfælde, hvor man
straks kan få skilsmisse? Jo, således hvis to ægte-
fæller i meget lang tid — selv om de ikke bar
været separerede — liar levet adskilt fra hinan-
den. Hvis dette skyldes uenighed (derimod ikke,
hvis det er på grund af erhvervet eller uddan-
nelse) og har varet i mindst 4 år, skal det give
ret til skilsmisse. — Hvis dernæst en ægtefælle
direkte mod den andens vilje ophæver deres sam-
liv, skal den, der er blevet tilbage, allerede efter
2 års forløb forlange skilsmisse. Er endelig en
ægtefælle forsvundet — uden at det dog er næ-
sten sikkert, at han er død — skal der gå 3 år,
før den tilbageblevne kan kræve skilsmisse.
Også det tilfælde, at en ægtefælle begår bi-
gami, uden den andens vidende udsætter denne
for at blive smittet med kønssygdom eller gør sig
skyldig i mishandling, giver ret til skilsmisse;
ligeledes, at en ægtefælle er dømt for en forbry-
delse af virkelig alvorlig karakter til f. eks.
tvangsarbejde og forvisning, således at den
ustraffede i lang tid må undvære sin forsørger.
soruname pavfingmiortåsautit
tatigisinaussangnik
Naturligvis skal De have et arm-
baandsulir, De kan stole paa
akikitsoK tutsuvi-
ginartordle
- et billigt, men paa-
lidcligt uhr.
takoriaruk ateu téuna kinau-
ssåne agiilagsimanersoK
Se efter, at dette navn staar paa
uhrskiven.