Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 3

nr. i3
a'gtefæller, som det heller ikke sjældent sker,
finder hinanden igen og genoptager deres sam-
liv, bortfalder separationens betydning af sig
selv. Heller ikke egentlig separation kendes end-
nu i Grønland, men undersøgelser viser, at der i
de sidste 15 år har været mindst 20 tilfælde af
varigere ophævelse af samlivet.
1). For personer under dansk ret gælder et
helt andet retssystem, nemlig de danske ægte-
skabslove. Dette betyder ganske kort sagt, at når
danske skal vies heroppe, skal de opfylde samme
betingelser som i Danmark; deres retsstilling un-
der ægteskabet skal bedømmes efter danske reg-
ler og — hvad der er mest iøjnespringende —
de har i modsætning til personer under grøn-
landsk ret adgang til separation og skilsmisse på
samme vilkår som i Danmark.
Hvad er grundene til ægteskabslov-
forslaget?
1. Ønsket om retsenhed, der jo på mange fel-
ter er ved at blive imødekommet; jeg nævner
den nye retsplejeordning, kommunallovene, der
giver samme politiske rettigheder, forslaget om
den fælles kriminallov osv.
2. Der er i de senere år både i og udenfor
landsrådet fra grønlandsk side peget på, at der
bør indføres en adgang til separation og skils-
misse, fordi der rundt i landet opstår tilfælde,
hvor det føles som et savn, at denne mulighed
ikke findes — uden at nogen naturligvis dermed
i mindste måde ønsker en overdreven brug af
en sådan ret. Alene på grund af disse grønland-
ske ønsker lod statsministeriet i foråret 1951 det
ægteskabslovforslag udarbejde, som sidste år
blev forelagt landsrådet. Og når landsrådet ved-
tog at udsætte den nærmere behandling til i år,
skyldes det ikke modvilje mod forslaget, men
man ønskede tid til grundig overvejelse og til at
børe befolkningens mening om det.
Hvad går forslagets regler ud på?
Der er hele 83 paragraffer, så jeg kan na-
turligvis kun gennemgå de vigtigste af dem. Sagt
i almindelighed betegner forslaget en overførelse
af den danske lov (fra 1022) om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning på alle punkter, hvor ikke
forholdene heroppe bestemt taler imod. Herved
223
kommer der måske visse regler med, som ikke
er strengt påkrævede, men man opnår størst mu-
lig retsenhed ikke blot for alle i Grønland, men
også mellem Grønland og Danmark.
I 1. kapitel findes regler om erstatning for
tab ved hævet forlovelse. Selv om det er mit ind-
tryk, at forlovelse spiller mindre rolle end i Dan-
mark, kendes den jo dog. Der er da også fore-
kommet et par tilfælde, hvor der har været rejst
krav om erstatning i anledning af, at en mand
har hævet sin forlovelse efter at have besvangret
sin forlovede.
Hvad kræves for at blive gift?
Spørgsmålet om, hvilken alder man skal ha-
ve, har givet anledning til drøftelse. Hidtil har
man i Grønland kun krævet 19 år for mænd og
17 år for kvinder, og dette foreslår forslaget og-
så. 1 Danmark skal man derimod normalt være
henholdsvis 21 og 18 år, og det er fra flere sider
hævdet, at den hidtidige grønlandske ægteskabs-
alder er for lav, idet så unge mennesker sjældent
kan påtage sig ansvaret for en familie. — Efter
lovforslaget behøver kun ugifte under 21 år de-
res forældres samtykke til at gifte sig. Det er en
udbredt oplattelse heroppe, at man uanset hvor
gammel man er, skal have sine forældres tilla-
delse, men det bliver altså kun et moralsk krav,
ikke noget, myndighederne kan forlange. — Så
må den, der er sindssyg eller åndsvag eller som
lider af smittefarlig kønssygdom, i almindelighed
ikke gifte sig. At man dernæst ikke må gifte sig
hverken med forældre eller søskende, med svi-
gerforældre eller stedbørn (fra dette sidste kan
der dog gøres undtagelse) er noget af en selv-
følgelighed. Enhver ved også, at bigami (det at
være gift med flere på samme tid) ikke er til-
ladt. Derimod vil nogle måske være i tvivl om,
hvornår den, der har været gift, efter de nye reg-
ler må gifte sig igen. Herom gælder ingen særlige
frister bortset fra, at ankefristen (som er 8 uger)
skal være udløbet eller anke frafaldet. Og så må
kvinder, der er besvangrede ved deres første æg-
teskabs ophør, ikke gifte sig påny, førend 10 må-
neder er gået.
Hvordan finder lysning og vielse
sted?
Lysning skal stadig ske hos præsten eller ka-
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN