Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 11

nr. 13
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
231
netop gennem foreningsarbejdet. Efter konfir-
mationen savner den jævne unge mand eller pige
steder, livor han eller hun kan tilegne sig kund-
skaber.
I vor tid, hvor oplysningsarbejdet tiltager,
har vore unge, som står udenfor de højere skoler,
ganske naturligt forlangt, at oplysningsarbejdet
bliver øget blandt ungdommen. Man nærer øn-
sket om at være med. Og allerede nu rejser der
sig spørgsmålet om, hvordan man kan tilveje-
bringe en ordning, som sikrer en mere solid og
betryggende fremtid for foreningsarbejdet i
Grønland. Det er værd at tænke på dette spørgs-
mål. Antallet af foreninger vokser år for år, men
det er synd, at mange små foreninger især på
mindre pladser, bliver overset, og at der ikke kan
skabes mulighed for samarbejde. Derfor er det
blevet nødvendigt i vore dage at danne en lands-
organisation til at knytte alle de mindre forenin-
ger sammen. Jeg tænker her i første række på de
foreninger, der arbejder i oplysningens tjeneste.
Jeg ved, at nogle af sportsforeningerne i
Grønland har indledt et sådant samarbejde, og
at de er kommet såvidt, at de har fået forbindelse
med dansk idrætsforbund. Dette er kun glæde-
ligt, for derved kan man lettere overvinde van-
skelighederne. Hvis man skal danne en lands-
organisation, vil en række vanskeligheder gøre
sig gældende. Der er ingen faste forbindelser
mellem de beboede pladser. Man må regne med,
at dette vil vanskeliggøre arbejdet betydeligt,
men de „nye tider" kræver, at vi bør eksperimen-
tere os frem og ikke give op på forhånd. Arbej-
det vinker forude, men vi står endnu langt væk
fra målet.
Den fortræffelige organisation af forenings-
livet i Danmark har medført, at foreninger, som
har til formål at fremme folkeoplysningen, sam-
arbejder i bedste forståelse. Disse foreninger,
som blev dannet i 1880-erne arbejdede uafhængi-
ge af hinanden i starten, men det varede ikke
længe, før det gik op for dem, al arbejdet ikke
kan være til gavn for landet, med mindre man
valgte en anden fremgangsmåde. Ved mødet i
Odense i 1894, hvor alle foreninger på Fyn del-
tog, dannedes „De sammensluttede lynske ung-
domsforeninger." Det viste sig også hurtigt, at
dette skridt var til stor gavn for ungdomsarbéj-
ege spe kw stø&på-
selv når det går hårdest til
aulisariutip nålagåta kiavdlunit nalussångila,
umiartordlune auldlaråine pujortulérKap inue
kisimik idiaissussartut. taimditumik tiliap per-
ragsautip silardluglume agdlåt tatigineKarsi-
naussup atorneKarnigsså pissariaKarpoK. iilia
perragsaut angatdlåmut inuinutdlo ima pingå-
ruteKarligaoK iilia tatiginavigsoK kisime alu-
gagssauvdlune. taimåilumik silarssuarme ta-
marme ilisimaneKarlut uko kisisa
atortarniåkit,
Er man først gået til sos, ved enhver fiskeskipper, at
der ikke findes anden smørebetjening end den, besæt-
ningen selv er i stand til at yde. Derfor gælder det om
at have en smøreolie, der er fuldt ud til at stole på, selv
under de vanskeligste vejrforhold. Så vigtig er smøre-
olien for skibet og dets besætning, at kun den olie, der
er 100 pCt. pålidelig, er værd at anvende lirug derfor
kun de verdenskendte
ulia tatigisinaussat — silardlugtume agdlåt
Gargoyle
^Marine Oils^
VACUUM OILCOMPANY
SPECIALISTER I KORREKT SMØRING '