Atuagagdliutit - 18.06.1952, Blaðsíða 6

ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 13
226
kalåtdlit åipanigtarnigssåne inatsisigssamut
sujunersut
kalåtdlit nunåne åiparingnermut inatsisig-
ssanut sujunersumut pingårnerssai erKartugag-
ssavnut tungavigineKarpoK diparingnerup pissu-
sia kalåtdlit nunåne Danmarkimisorcf/iunatf på-
sisimaneKarmat. åiparingneK tåssa „angutip ar-
navdlo penatigingnerat akuerineKartumik piler-
simassoK." isumalo tåunarpian åiparingnerme
inatsisigssanut nutånut sujunersutip tunuanlpoK.
åiparingneK inatsisitigut maleruagagssaKartariaKarpa?
åp, åiparingnerme pissusigssamisut inger-
dlåneKartume åiparilernigssamut maleruagag-
ssat ardlaKångitsut saniatigut amerdlasunik au-
la jangersagaKarnigssan pissariaKångikaluarpoK
inuitdlunit tungånit akuleruvfigissariaKama-
ne. igdlume pissoKarsinaussarpoK ikiutariaKa-
lersitsissumik akuleruvfigissariaKalersitsissumig-
dlo, mingnerungitsumik mer Kat nuliaussuvdlo
nakuinerussutut igdlersorneKarnigssånut. eruar-
dlit ikingutitdlo, pingårtumigdlo palasit ajoidt-
dlo misigissaKardluartut amerdlanertigutdlo åi-
paringnik isumaKatiglngitsunik ilisarssivdluarsi-
for sig er lige egnede (eller uegnede) til at op-
drage børnene — skal den uskyldige ægtefælle
være nærmest til at få forældremyndigheden.
— Separations- og skilsmissetilfælde er ofte
vanskelige og sørgelige at have med at gøre. For-
håbentlig vil disse regler finde ringe anvendelse,
men ved deres blotte eksistens kunne virke til at
gøre det klart, at ægtefæller har lige rettigheder
og lige pligter. De er udtryk for, at samfundet
anerkender, at der er undtagelsestilfælde, hvor
adskillelse og adgang til nyt a'gteskab er den ene-
ste løsning; men helst skulle de virke indirekte
og lære ægtefæller pligten til at tage hensyn til
hinanden og til børnene også i vanskelige tider.
Lad os ønske, at ægteskabslovens første del, dens
vielsesregler, må blive anvendt, men at det kun
sjældent bliver nødvendigt at tage dens anden
del, dens separations- og skilsmisseregler, i brug.
.1. Kisbije Moller,
massut tåssane angisumik suliagssaKarput åiparit
ikiorniåsavdlugit aj ungitsumik inoKatigilericing-
nigssånut. kisiåne taimåikaluarpatdlunit ardlå-
tigut pissutigssaKartarumårpoK åiparingnerup
iluamik pissusigssamisut pissuseKalersinåungine-
ranut. tamåna pissuteKarsinauvoK åipåta Karssu-
pinarpatdlårneranik åiparminigdlunit aj uatdlag-
titsiuåinarneranik isumaKatigingituåinarnermig-
dlunit kisa naggatåtigut isumaKatiglssutiglnaler-
dlugo inoKatigiginarumajungnaerdlutik. tania-
tumuna nålagkersuissut akulerutugssaussaria-
Karput, pingitsailiniarnagit, kisiåne s.i. inoKati-
gingikaluarpatalunit uviussup nuliaminik mér-
Kaminigdfo pilersuivdluarnigsså isumangnaitdli-
siniardlugo. åma imåisinauvoK åiparit imaKa
ukiorpagssuarne inoKatigigkungnaersimasima-
ssut, åipålo — imaKalunit tamarmik — avdlamik
ineKatenarsimassut åiparigtut inuvdlutik. tauva
nutåmik taimatut pissusenalernerat akuerineKar-
sinaussiingortiniardlugo avingnigssaK tåssane er-
KarsautigineKalersinauvoK. — tåssa emarsautit
taimåitut avingnigssamik avigsåratdlarnigssa-
migdlo Danmarkime maleruagagssaussut tunuå-
niput kalåtdlit nunåne tamatuminga inatsisigssa-
nut sujunersumut åma tungavigineKardlutik.
åiparingnermut maleruagagssat supat?
a. tåssuna sordlo pissartugut ingmikårtita-
riaKarpavut inuit kalåtdlit inatsisåinut atassut
Kavdlunåtdlo inatsisåinut atassut. kalåtdlit åipa-
rilernigssånut ikigtuinarnik maleruagagssaKar-
poK. åipaningnigssamut patsisigssautineKartut
ilagingnut najorKutagssanlput (kirkerituålime)
1919-me aulajangersarneKartune åmalo palasinut
ajoKinutdlo ilitsersume. piumassarineKartut Kav-
dlunåt åiparingnermut inatsisåinitutut Tnanga-
jagput ikingnerulåginardlutik.
åiparit diparingnermingne ingmingnut pi-
ssusigssåt, tåssa ingmingnut måncamingnutdlo
pilersuissunigssåt, pivdlugo ersserKigsumik ma-
leruagagssaKångilaK — erssei’Kigdluinångilardlu-
nime aningaussanik nalilingnik pigissamikut
uanoK pissuseKåsassut.
avigsårtitausinaunersut, tåssa sule inutitdlu-
ne åiparingneK inalsisiligut akuerineKartumik