Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 9
nr. 4 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 57 FISKERIET 1 GRØNLAND Af direktør for Den kongelige grønlandske Handel A. W. Nielsen. Så langt tilbage, man er i stand til at følge Grønlands nyere historie, har havets indhold af fisk og sødyr været afgørende for den grønland- ske befolknings levevilkår. Så vidt det er muligt at skønne, vil Grønlands fortsatte eksistens og leveniveau være afhængig af havet og de fiske- rigdomme, som derfra kan tilvejebringes og op- arbejdes til salg på verdensmarkedet. Det er der- for af afgørende betydning, at den grønlandske fiskerbefolkning til enhver tid har adgang til at erhverve fiskeredskaber, fiskerbåde og motor- fartøjer, som er egnet til de specielle grønland- ske forbold, og som med et minimum af omkost- ninger kan sikre den grønlandske fisker et rime- ligt udbytte. Således som vilkårene nu engang er I or fiskeriet i Grønland —- med enorme kyst- strækninger og en meget spredt befolkning — vil det være uigennemførligt i større omfang at op- løre moderne fabriker til fiskebehandling og Irysning. Indenfor en overskuelig årrække vil det næppe være muligt at opføre kostbare og komplicerede anlæg til fiskeforædling udenfor de største kolonier, d. v. s. Julianehåb, Frederiks- hab, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg og Egedesminde, idet sådanne anlæg kræver udnyt- telse i mange måneder med konstant beskæfti- gelse og stor omsætning for at kunne forrente og ;d skrive de kapitaler, som sådanne anlægs opfø- relser og drift kræver. Det vil derfor også i fremtiden være nødven- digt at fortsætte og udvikle, den grønlandske pro- duktion af saltfisk. Til dette formål findes spredt , kysten, fra Julianehåb til Upernavik, et an- a tiskehuse overvejende i en sådan størrelse og s ond, at de med en hensigtsmæssig udnyttelse V } ^tand til at behandle dobbelt så stor en pro- ( o tion af råfisk, som nu tilføres. SALTFISKENS KVALITET Nar man sammenligner norsk og islandsk salttisk som er tilvejebragt på grundlag af en hundredårig tradition — med grønlandsk, glæder man sig over at se den hvide grønlandske fisk, som altid er ren og godt vasket. Når dette er sagt, må det samtidig siges, at den norske og islandske er mere kødfuld end den grønlandske, der er fremstillet af fjordfisk i perioder, hvor torsken som regel er meget mager, og de fleste købere foretrækker en fin fed fisk. Det er karakteristisk, at fisk, som fremkom- mer i pakket tilstand fra de nævnte lande, er pak- ket med stor omlni og akkuratesse. Der er ikke tvivl om, at man i disse lande tillægger det stor betydning, at fiskepakkerne skal fremtræde ens af udseende, rene, korrekt indsyede og ensartet mærkede. Når man åbner ballerne, er fisken sorteret omhyggeligt. Man kan føle sig overbevist om, at indholdet nøje svarer til mærkningen. I baller med prima fisk findes ingen skindfisk og heller ikke enkelte vragfisk. Er der angivet 40—60 ha- ler, så findes dette antal og ikke hverken 35 eller 65. Det er forhold, som den udenlandske køber lægger megen vægt på, når prisen skal aftales. Når de nævnte lande er nået så langt på dette område, skyldes det først og fremmest, at fisker- nes organisationer tidligt blev klar over værdien af at udbyde en prima vare. Man etablerede fri- villigt kvalitetskontrol man indførte en vrager- ordning — og vragerens bedømmelse af, om en fisk var god nok til eksport eller ej, kunne ikke diskuteres. Senere indførte regeringerne kvalitetskon- trol. Uden eksporttilladelse ingen eksport, og eks- porttilladelse blev først givet, når myndighederne det vil sige fiskeriministeriets kontrollør — havde besigtiget fisken og godkendt den som prima. Efterhånden vil mange lande, som bruger saltfisk, kun indføre fisk fra andre lande, når der foreligger kvalitetsattest og sundhedscertifikater. Den kongelige grønlandske Handel har med henblik på at få gennemført en uafhængig kva-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.