Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 9

nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
57
FISKERIET 1 GRØNLAND
Af direktør for Den kongelige grønlandske Handel
A. W. Nielsen.
Så langt tilbage, man er i stand til at følge
Grønlands nyere historie, har havets indhold af
fisk og sødyr været afgørende for den grønland-
ske befolknings levevilkår. Så vidt det er muligt
at skønne, vil Grønlands fortsatte eksistens og
leveniveau være afhængig af havet og de fiske-
rigdomme, som derfra kan tilvejebringes og op-
arbejdes til salg på verdensmarkedet. Det er der-
for af afgørende betydning, at den grønlandske
fiskerbefolkning til enhver tid har adgang til at
erhverve fiskeredskaber, fiskerbåde og motor-
fartøjer, som er egnet til de specielle grønland-
ske forbold, og som med et minimum af omkost-
ninger kan sikre den grønlandske fisker et rime-
ligt udbytte. Således som vilkårene nu engang er
I or fiskeriet i Grønland —- med enorme kyst-
strækninger og en meget spredt befolkning — vil
det være uigennemførligt i større omfang at op-
løre moderne fabriker til fiskebehandling og
Irysning. Indenfor en overskuelig årrække vil
det næppe være muligt at opføre kostbare og
komplicerede anlæg til fiskeforædling udenfor
de største kolonier, d. v. s. Julianehåb, Frederiks-
hab, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg og
Egedesminde, idet sådanne anlæg kræver udnyt-
telse i mange måneder med konstant beskæfti-
gelse og stor omsætning for at kunne forrente og
;d skrive de kapitaler, som sådanne anlægs opfø-
relser og drift kræver.
Det vil derfor også i fremtiden være nødven-
digt at fortsætte og udvikle, den grønlandske pro-
duktion af saltfisk. Til dette formål findes spredt
, kysten, fra Julianehåb til Upernavik, et an-
a tiskehuse overvejende i en sådan størrelse og
s ond, at de med en hensigtsmæssig udnyttelse
V } ^tand til at behandle dobbelt så stor en pro-
( o tion af råfisk, som nu tilføres.
SALTFISKENS KVALITET
Nar man sammenligner norsk og islandsk
salttisk som er tilvejebragt på grundlag af en
hundredårig tradition — med grønlandsk, glæder
man sig over at se den hvide grønlandske fisk,
som altid er ren og godt vasket. Når dette er sagt,
må det samtidig siges, at den norske og islandske
er mere kødfuld end den grønlandske, der er
fremstillet af fjordfisk i perioder, hvor torsken
som regel er meget mager, og de fleste købere
foretrækker en fin fed fisk.
Det er karakteristisk, at fisk, som fremkom-
mer i pakket tilstand fra de nævnte lande, er pak-
ket med stor omlni og akkuratesse. Der er ikke
tvivl om, at man i disse lande tillægger det stor
betydning, at fiskepakkerne skal fremtræde ens
af udseende, rene, korrekt indsyede og ensartet
mærkede.
Når man åbner ballerne, er fisken sorteret
omhyggeligt. Man kan føle sig overbevist om, at
indholdet nøje svarer til mærkningen. I baller
med prima fisk findes ingen skindfisk og heller
ikke enkelte vragfisk. Er der angivet 40—60 ha-
ler, så findes dette antal og ikke hverken 35 eller
65. Det er forhold, som den udenlandske køber
lægger megen vægt på, når prisen skal aftales.
Når de nævnte lande er nået så langt på dette
område, skyldes det først og fremmest, at fisker-
nes organisationer tidligt blev klar over værdien
af at udbyde en prima vare. Man etablerede fri-
villigt kvalitetskontrol man indførte en vrager-
ordning — og vragerens bedømmelse af, om en
fisk var god nok til eksport eller ej, kunne ikke
diskuteres.
Senere indførte regeringerne kvalitetskon-
trol. Uden eksporttilladelse ingen eksport, og eks-
porttilladelse blev først givet, når myndighederne
det vil sige fiskeriministeriets kontrollør —
havde besigtiget fisken og godkendt den som
prima. Efterhånden vil mange lande, som bruger
saltfisk, kun indføre fisk fra andre lande, når der
foreligger kvalitetsattest og sundhedscertifikater.
Den kongelige grønlandske Handel har med
henblik på at få gennemført en uafhængig kva-