Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 11
nr. 4 ATUAGAGDLIUTIT GRØNLANDSPOSTEN 59 i båden, f. eks. når denne deltager i fiskeriet i Godthåbfjorden i forårsmånederne. GODTHÅB-FISKERIET Om dette særlige fiskeri vil jeg gerne oplyse, at det under kongerejsen i sommer, mellem de- partementschef Eske Brun, landshøvding Lund- steen og undertegnede, blev drøftet at gøre en indsats for at udvide fiskeriet i Godthåbf jorden særlig ved Kapisigdlit og K’ornoK og endvidere i Ameralikfjorden. Det blev besluttet, at der på disse steder skulle opføres indkvarteringsbarak- ker, så et forholdsvist stort antal fiskere fra andre og fjernere pladser, under primitive forhold kan indkvarteres i de perioder, hvor fiskeriet på disse steder er sau'lig gunstigt, medens det de fleste steder endnu ikke er kommet igang. I løbet af efteråret 1952 er der således ved Kapisigdlit op- ført barakker til indkvartering for cirka 70 fi- skere, ligesom der i Ameralikfjorden er opført barakker til cirka 40 fiskere, begge steder med adgang til kantine. Del er hensigten, at der i foråret 1953 under handelsinspektørens tilsyn skal søges iværksat et bundgarnsfiskeri i samarbejde med grønlandske liskere under ledelse af specialister i bundgarns- fiskeri. Handelen vil sørge for, at bundgarnene v«gtes og sørge for at et eller flere fartøjer på 2 a 3()() tons ligger parat på stedet for at modtage '•en rensede torsk til saltning. Det er derefter lanken, at grønlandske fiskere mod en lav beta- **ng kan overtage fisk direkte fra bundgarnene; sl(,je og rense fisken og derefter aflevere den di- rckte ombord i transportskibet til sædvanlig ind- handlingspris. Dersom den grønlandske fisker- befolkning i Godthåb, Sukkertoppen og Hol- sb'insborg modtager den bånd, der her rækkes u<{’ er der for mig ingen tvivl om, at fiskeriet vil blive stort og til gavn for den enkelte såvel som *°i hele det grønlandske samfund. lin ^r°duktionen af saltfisk har sin ganske sær- j]ip betydning i Grønland, fordi tilvirkningen iv^er store mekaniske anlæg og derfor kan men |S'Xltes overalt, hvor fisken forekommer, , , . ‘^‘ustillingen kræver omhu og påpasselig- l'C,l f1 'i'0 b°r ofte ser man fin fisk flæk- ,C <>l Ulb 0Her med blodunderløbne pletter fra S cJb stød, eller fisk der har ligget for længe >a<Cn *01 slagtningen. Det er dog heldigvis undtagelser. De fleste de dygtige -— fiskere behandler deres fisk godt — de ved, at der her cr tale om at behandle levnedsmidler til eksport. TØRFISKENS KVALITET I de senere år er der både i Sydamerika og i Afrika opstået et stort behov for fersk tørret fisk stokfisk. Dette marked har først de nor- ske, senere de islandske og nu også de færøske fiskere gjort sig store anstrengelser for at erobre, og i dette kapløb bør den grønlandske fisk delta- ge. På flere steder langs kysten har vi i nogle år i mindre omfang fremstillet tørfisk, men kvali- teten har i mange tilfælde været dårlig. Den hyp- pigste fejl er, at fisken er fugtig, muggen eller jordslået, eller alle tre dele på samme tid. Også her gælder det om at udøve omhu ved behandlingen og nøje følge de herfra givne vej- ledninger. Selv om De som fisker eller som med- arbejder i fiskehuset synes, at een eller anden produktionsanvisning ser besværlig ud, så følg den alligevel omhyggeligt, og husk på at de per- soner, der har udarbejdet vejledningen, ofte selv har stor erfaring og ofte har samlet erfaringer fra andre lande. Fremstillingen af tørfisk har mange fordele. Den kræver ingen store mekani- ske anlæg, så den egner sig godt til fremstilling i Grønland, navnlig i fjordene hvor klimaet er mest tørt. I 1952 er der i Kapisigdlit opført flere kilo- meter nye tørrestativer og et nyt tørrehus. Vi hå- ber dette anlæg vil blive udnyttet fuldt ud. Bliver erfaringerne gode, er del hensigten at opføre tør- restativer ved andre pladser, for i størst muligt omfang at kunne indhandle fisk også i frost- perioder. DEN FROSNE FISK Betydeligt sværere og mere krævende er pro- duktionen af frossen fisk. Kun den aller fineste fisk som bar fået den bedst mulige behandling og er fuldstændig frisk er egnet til frysning. Når man står i New York og ser på den fros- ne fisk, der kommer fra Grønland, er det ikke vanskeligt at finde de pakker, som indeholder fisk, der har ligget et par timer på renseperronen i solen under behandlingen eller er kastet fra båden til perronen. Det er ikke altid arbejds- kraften og menneskene, det skorter på. Forhol- dene er endnu ikke så gode alle steder som øn-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.