Atuagagdliutit - 12.02.1953, Qupperneq 12

ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 4
60
skeligt, men i løbet af få år, håber vi på, at de
ydre forbold er i orden. Købere har en ganske
særlig evne til at finde sådanne pakker, og så
kræver man priserne nedsat, og forretningen bli-
ver dårlig. Fremstilling af fiskefillet kræver fry-
seanlæg d. v. s. dyre bygninger med svær isola-
tion og kostbare kølemaskiner, som kræver me-
gen pasning af specialister. Større prodnklioner
kræver fileteringsmaskiner dyre og vanske-
lige at passe — men man kan også fremstille
mange fileter ved båndskæring, og lier tror jeg,
at man i Grønland kan få en finere skåret fisk
end alle andre steder. Både kvinde og mand for-
står i Grønland al håndtere en kniv.
Filetproduktionen ved Sukkertoppen er i år
gået godt. Der er fremstillet cirka 280.500 kg af
torsk og 83.300 kg af havkat. Det var meget øn-
skeligt, at fangsten af havkat blev øget væsent-
ligt i disse år, hvor denne fisk er på „mode“ i
U.S.A.
Forsøget med at lade 2 kuttere sejle mellem
udstederne og kolonien Egedesminde for at af-
hente havkat og helleflynder til frysning blev en
fiasko. Ingen på de forskellige udsteder ønskede
at gå fra torskefiskeri til fiskeri efter havkat eller
helleflynder.
Peter Freuchen, som har besøgt mange ud-
steder i Egedesmindedistrikt i sommerens løb, har
hjemsendt rapporter fra hvert enkelt sted, som
vi nu ser lidt nærmere på, og så må vi se, om for--
søget bør gentages næste år.
Fryseprodukter stiller, som anført, store
krav både til fiskeren og til fabrikens personale.
Det er ikke tilstrækkeligt, at havkattefileten
nedlægges i cellophan i en fin a'ske. En dag skal
fileten pakkes ud og spises og så gælder det kva-
liteten; både smagen og udseendet spiller en
rolle. Blodunderløbne pletter fra stød eller slag,
eller fra at der er trådt på eller sparket til fisken
straks efter slagtningen, ses meget tydeligt på den
frosne filet. Størknet blod fra slagtningen, trev-
ler i balsstykket og langs bugen på grund af for-
kert slagtning eller voldsom flåning, bevirker al
fisken bliver anden klasses og må sælges billigere.
I de lande, hvor fiskeriet er af afgørende be-
tydning for samfundets økonomi, forsøger man
at variere sin produktion efter det markeds øn-
sker, som i øjeblikket betaler den største pris.
Det nytter ikke, al man står med torsk, hvis kø-
beren ønsker havkat, og fiskerne i disse lande
indstiller sig på at skifte hurtigt fra fangst af en
slags fisk til fangst af en anden, når iøvrigt mu-
lighederne derfor er til stede.
HELLEFLYNDER OG HELLEFISK
Muligheden for at variere fiskeriproduktio-
nen med kort varsel er stærkt begrænset i Grøn-
land — endnu. Der er dog muligheder til stede
og de bør udnyttes, når forholdene taler derfor.
Saltfisk — tørfisk og fileter af torsk og hav-
kat er allerede omtalt, men der er andre fiske-
sorter, der fortjener omtale. Helleflynder, hvis
fangst er betinget af omgående anbringelse i fry-
sehus, svigtede i år næsten totalt. I Godhavn di-
strikt blev fiskeriet, trods det, at fiskerne ydede
en udmærket indsats, en fiasko.
Arbejdet i Diskobugten vil i 1953 blive fort-
sat, såfremt der er den mindste mulighed for at
få stillet m/s „Greenland“ til disposition. Helle-
flynder kan iøvrigt i 1953 indbringes til lryserier-
ne i Egedesminde, Sukkertoppen, TovKussak, Ju-
lianehåb og til hermetikfabriken i NarssaK.
Såvel England som U.S.A. er interesserede
købere af frisk frossen helleflynder, og der bliver
i disse dage truffet foranstaltninger til fremstil-
ling af helleflynder-hermetik i NarssaK, såfremt
fangsterne antager et nogenlunde omfang.
Fangsten af hellefisk bar i år været jævn.
Forsøget med at indhandle hellefisk i vintertiden
til opvarmet fiskehus i Jakobshavn er forløbet
tilfredsstillende hvad kvaliteten angår. Der bar
ved saltningen og behandlingen iøvrigt været ud-
vist megen ombu, og køberne i Danmark har væ-
ret tilfredse med kvaliteten, men mængderne har
været for små. Der er på forskellig måde truffet
foranstaltninger til øget indhandling i sommerti-
den såvel i Nordgrønland som i Julianehåb di-
strikt. Hvor indhandlingen kan ske til frysehus,
giver dette den bedste økonomi, men indhandling
til saltning er også af den største betydning, i sær-
deleshed når det sker på tidspunkter, hvor anden
fisk ikke kan fanges.
REJEFISKERIET
Rejefiskeriet til Christianshåb og til NarssaK
er i år forløbet tilfredsstillende. Kvaliteten bar
været god, bedre end i 1951. Det gælder her mere
end noget andet sted, al kvaliteten må være i top-
pen. Det tjener det grønlandske fiskeri til ære,
at samtlige rejer til Christianshåb er tilvejebragt