Atuagagdliutit - 12.02.1953, Page 23

nr. 4
71
ATUAGAGDLIUTIT GRØNLANDSPOSTEN
Et lille tilbageblik
Det kan ofte være sundt at fo-
retage en lille status. Gør vi det
for Atuagagdliutit/Grønlandspo-
stens vedkommende, så viser det
sig, at dette dobbeltsprogede blad
i 1952 ialt bragte 729 spalter læ-
sestof. Heraf var 485 spalter på
grønlandsk og 224 på dansk. Der
var yderligere 78 spalter annon-
cer, 90 fotografier, af hvilke de
80 var ganske nye, 22 tegninger
samt tre snit af Kåle Rosing.
Adskillige havde frygtet, at
det, at Atuagagdliutit blev dob-
beltsproget, ville gå ud over om-
fanget af det grønlandske stof,
men det kan til sammenligning
nævnes, at sidste helt grøn-
landsksprogede årgang af Atua-
gagdliutit nemlig 1950 indeholdt
860 spalter stof og heraf var de
ca. 8 spalter billeder.
kingumut
KivialårneK
nautsorssusiutsiarneK ajoitu-
taugajungilaK. Atuagagdliutit/
Grønlandsposten taimailioruvti-
gik tauva påsinarsivoK atnagag-
ssiaK tåuna mardluvinik OKause-
KarfiussoK 1952-me katitdlugit
spaltit 729 atuagagssat saneu-
miusimagai, tåukunånga spaltit
485 kalåtdlisujuput spaltitdlo
-44 Kavdlunåtujuvdlutik. kisalo
annoncit spaltit 78, åssilissat 90,
tåukunånga 80 nutauvdluinar-
lut> titartagkat 22, Kåle Ro-
s'ngivdlo linoliumimut åssilia-
liai Pingasut.
Atuagagdliutit mardluvinik
OKauseKarfiulermata ardlagdlit
årdleritutigisimagaluarpåt tai-
mailernerat kalåtdlisut atuagag-
-ssartåinut ajoKutåusasoralugo,
migssin gi u titiddie laineKarsi-
nauvoK Atuagagdliutit kalåtdli-
suinaK nauitat kingugdlerpait,
tåssa 1950-me naidtat, spaltit
860 imarigait, tåukunånga spal-
til 8 migss. åssilissat.
Nationaldagen
bør holdes på en almindelig
dag
Landsrådet har hedt befolk-
ningen om at høre, hvad man
mener om en nationaldag i Grøn-
land, hvorfor jeg her vil tillade
mig at fremkomme med nogle
betragtninger.
Hvis man placerer sådan en
nationaldag, så den afholdes f.
eks. den 8. juli, eller også en an-
den dag, der i forvejen har sin
egen betydning, så vil den ikke
blive den særlige mærkedag.
Derfor synes jeg, at nationalda-
gen bør placeres på en alminde-
lig dag, der i sig selv ikke i for-
vejen har betydning af nogen
art. Jeg tror, at den nye national-
dag så vil få en særlig indflydel-
se på grønlænderens sind og hans
nationalfølelse.
Om denne nationaldag skal
være fridag, ved jeg ikke, men,
hvad mener andre om dette
spørgsmål ?
Johannes Siegslad,
Faksinge, d. 2/1-1953.
uvdloK nagdliutorsiortarfig-
ssaK uvdlorme
nalingmarmltariaKarpoK
inuiaKatigigtut uvdlorsiorta-
lernigssaK pivdlugo landsrådip
nunarKatit isumait tusarusung-
magit isumaga tusartmaleKåra.
inuiaKatigigtut uvdlorsiortar-
figssaK taimåitoK jiilip 3-åne uv-
dlormilunil avdlamc nangminér-
dlune pingåruteKarérsume inig-
ssineKåsagune inuiaKatigit uv-
dluåtut pingårtineKarnaviångi-
laK. taimåitumik isumaKarpunga
uvdlorsiortarfigssaK uvdlorme
avdlame nangminérdlune pingå-
ruteKarérsungitsume inigssine-
KartariaKartoK, isumaKarama
taimåikune kalåtdlip isumånut
inuiaKatigissusermigdlo ingini-
kut misigingningneranut suniu-
teKurnigssaminut pitsaunerusa-
SSOK.
uvdlup sulingivfiussarnigsså
])ivdlugo avdlat isumait tusarKa-
rusugpåka.
Johannes Siegslad,
Faksinge, d. 2/1-1953.
tingmi'ssat avdlanertat
mardluk kalatdlit nunane
takussat
kalåtdlit nunåt Amerikalo
åmalo kalåtdlit nunåt Canadalo
tingmissanit ungasigissåungit-
dlat. taimåitumik tingmissat ca-
nadamiut Amerikamilunit nåla-
gauvfeKatigingnit pissut kalåt-
dlit nunane nåpineKartåinarput.
sujorna tingmissat mardluk
kalåtdlit nunånut tåmarsimassut
Manitsup ei Kåne takuneKarsimå-
put. sujugdleK tingmiårKat ila-
gåt kongefugleussoiv amerikamio
latinerisut Tyrannus tyrannus
Linæus-imik taiguteKartoK. ku-
palorarssugtut angitigaoK, kav-
ssermigutdle sungarpalugtumik
merKortalik.
åipå rødstjertiuvoK amerika-
mio åma tingmiårKat ilagissåt,
åmåtaoK Canadåme tingmiau-
ssok. latinerisut ateKarpoK Se-
tophaga ruticilla Linæus. Kangå-
miut erKane Narssap Koruane ta-
kuneKarsimavoK. orpingmiutaK