Atuagagdliutit - 08.10.1953, Blaðsíða 7
nr. 21
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
387
skud af kræfter, som han har i kroppen, og som
han i mangel af idræt muligvis ville bruge til at lave
gale steger, men selv for den voksne er det yderst
værdifuldt at more sig og blive opmuntret gennem
idrætten. Ikke mindst for den, for hvem dagligdagen
måske former sig lidt ensformig, kan fritidens idræt
være en gavnlig rekreation, der giver ogede kræf-
ter til at modstå eventuelle vanskeligheder. Det bør
dog kraftigt slås fast, at idrætten aldrig bør være
leg alene. Der skal være en mening med legen, der
skal være system i den, der bør helst være et mål
for idrætten, og den bør drives således, at der også
tages hensyn til de andre kammerater, som også
driver idræt, og dermed er vi faktisk inde på det
tredie hovedformål for idrætten, det rent karak-
teropdragende, og det er ikke det mindst vigtige.
Det gode kammeratskab fremmes —
Hvis idrætten skal foregå under de rigtige
former, hvilket bl. a. vil sige, således at der under
såvel træning som kampe hele tiden tages hensyn
til, at alle skal have det størst mulige udbytte af
deres idrætsudøvelse, så må de enkelte idrætsmænd
være klar over, at der også stilles krav til dem, ja,
for f. eks. de deciderede holdidrætter gælder det,
at man ikke kan nå et godt idrætsligt resultat, hvis
ikke alle på holdet arbejder sammen og forstår at
hjælpe hinanden. Skal man blive en dygtig fod-
boldspiller, og vil man være med til at skabe et
godt hold, så må man forstå at arbejde sammen,
man må til enhver tid være klar til at hjælpe kam-
meraterne. Det gælder ikke alene rent spillemæssigt,
at man kommer til hjælp, når en medspiller ikke
kan klare sig over for en overmagt på 2 eller 3
modstandere, men det gælder også, hvis en kam-
merat er uheldig, „har en dårlig dag“, så er den
rigtige sportmand klar til at gøre et ekstra stykke
arbejde for at hjælpe ham, og generer ham ikke
med hån eller skældsord.
Jeg kan i denne forbindelse nævne en lille
episode, der fandt sted på Københavns Idrætsparks
fodboldbane i foråret, hvor der spilledes en stor
pokalturnering for juniores (14—16 årige), og hvor
man var nået til finalen mellem København og
Lolland-Falster. 1 kampens løb var en af de små
københavnere så uheldig at sparke holden i sit eget
mål, men straks løb den af hans kammerater, der
var holdets anfører, hen til ham og sagde: „Det
skal du ikke være ked af. Det kan ske for enhver
af os.“ Denne knægt viste sig ikke alene som den
helt rigtige anfører, men som en første klasses
sportsmand. Han løb derefter selv frem på banen
°g arbejdede ekstra for sejren, og også den uheldige
fik fornyet mod, og de havde begge den glæde, at
holdet vandt.
Ovenstående kan også være et eksempel på, at
uanset hvorledes en kamp eller en konkurrence
former sig for én, så gælder det om aldrig at give
op. Idrætten lærer én at holde ud og at vise tålmo-
dighed. Ingen kamp er vundet eller tabt, før fløjten
lyder til afslutning.
„Tab og vind med samme sind“
Gælder det således om at kæmpe ufortrødent,
indtil konkurrencen er sluttet, så gælder det lige
så fuldt, at når kampen er fordi, så er også ethvert
„fjendskab" fordi. I en af de store københavnske
boldklubbers lokaler står følgende manende ord:
„Tab og vind med samme sind". Ordene stammer
fra England, men gælder selvfølgelig overalt, hvor
der dyrkes idræt. Uanset om man har vundet
eller ej, bør man efter kampen kunne mødes med
sine modstandere som gode kammerater. Det er
lige så forkasteligt at være en overlegen og stor-
snudet vinder, som det er at være en sur taber, der
straks skal komme med undskyldninger for sit
nederlag. Det er aldrig nogen skam at tabe, hvis
man møder en bedre modstander og ellers har
gjort sit absolut bedste på sportspladsen. Dette bør
også huskes af sportstilskuerne, der undertiden er
tilbøjelige til at juble særlig meget over vinderne og
glemmer at anerkende den indsats, som taberne i
mange tilfælde har ydet.
Værdien i idrætten ligger imidlertid ikke alene
i kampene og konkurrencerne, men i særlig høj
grad i den regelmæssige træning. Vi man blive en
dygtig idrætsmand, må man sætte sig et mål, cg
det uanset om man dyrker en holdidræt eller en
enkeltmandsidræt. Der kan være tale om at vinde
en bestemt konkurrence eller opnå et bestemt re-
sultat, men uanset målets art, må man for at blive
en dygtig idrætsmand passe en regelmæssig træning.
Betydningen er ikke mindst indenfor holdidræt-
terne, hvor det betyder uendelig meget for et holds
sammenhold og kammeratskab, at alle mand møder
hver gang, eller i hvert fald sender afbud hvis de
er forhindret. Det er under træningen, de store
resultater skabes, og jeg kan som eksempel på dette
\ V / I A. Danasvej 26—30
Walter- I essen Ac« “Sri,
Walt Jessen
Hårdttræ-finér — Trælast — Krydsfinér — Isolerings-
plader — Plasticplader
finérit mångertut — Kissuit — krydsfinérit — oKor-
sautigssat ccllodcxikut åssigissaitdlo — plasticpladit