Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 4
136 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 6 En folkehøjskole i Grønland (Af pastor M. Lidegaard). For nylig meddeltes det, at Kaj Munks mindefond havde skænket et beløb på 40.000 kr. til en højskole på Grønland. Når man hertil føjer, at den kirke- lige landsindsamling, som er af- sluttet i Danmark, men som end- nu foregår på Grønland, har højskolearbejde på Grønland som et af sine tre hovedformål, må det efterhånden betyde, at der er ved at være realiteter bag den ofte fremsatte tanke om et sådant arbejde. Da mange her- oppe måske ikke rigtig har no- gen forestilling om, hvad ordet højskole dækker, vil jeg prøve at redegøre herfor. Højskolebevægelsen startedes i Danmark for 100 år siden på Grundlag af de originale oplys- ningstanker, som Grundtvig og Kristen Kold havde fostret. Den blev til i en bestemt historisk situation og havde oprindelig sigte i tre forskellige retninger, alle betinget af denne tidsepoke: For det første var den et led i den nationale kamp i Sønder- jylland mod den fremtrængen- de tyskhed. For det andet skulle den være med til at modne fol- ket til de nye opgaver, som grundloven og folkestyret stille- de hver enkelt, en slags borger- skole; og endelig prøvede den at hjælpe landets daværende hovederhverv, landbruget, til større dygtighed og målbevidst fremgang. Disse praktiske opgaver for- mede den danske højskole i den særlige skikkelse, som stadig til dels kendes, men det betyder ikke, at denne form altid vil være højskolens. Formerne skifter med tiderne og opgaver- ne, det blivende er selve høj- skolens ide, og det er den, der må have interesse, når højskole- tanken skal overføres på en ny jordbund, hvor den ydre skik- kelse måske vil antage andre former end de gammelkendte — sådan som det allerede er sket i de andre nordiske lande, i Hol- land, Schweitz, Tyskland — og i disse år er ved at ske i USA, Indien, Afrika, Japan og andre steder. * Først og fremmest er det en skole for voksen ungdom —- d. v. s. fortrinsvis i alderen fra 18—25. Når de unge har valgt deres livsgerning og står over- for alle det voksne menneskes opgaver i familie, samfund og arbejde, møder de en række pro- blemer, som barneskolen ikke har kunnet hjælpe dem med, fordi disse problemer simpelt- hen ikke eksisteiær for børn. Det er disse ting højskolen tager op og prøver at klargøre for ele- verne. Og herfra stammer det noget fordringsfulde navn: Sko- len for livet, som ofte anvendes af højskolen. Men højskolen vil ikke bare være en gentagelse af den tidli- gere skolegang med faste pensa, karakterer og eksamen. For un- dervisningens egen skyld har højskolen altid hævdet, at den må være fri! Både lærere og ele- ver skal have lejlighed til at be- handle netop de ting, der bræn- der på for dem, uden senere at skulle stå til regnskab med en karakterbog eller ved det grøn- ne bord. Skolen skal ikke være et led i en uddannelse som alle eksamensskoler, men tale om det liv, der er fælles for skoma- gere og bønder, fiskere og præ- ster. Nu har man tit beskyldt høj- skolen for at benytte denne fri- hed til at påvirke eleverne med bestemte meninger — at man gjorde åndelig vold mod dem ved ikke at oplyse sagligt og ob- jektivt. Der er det rigtige i det, at højskolen anser ren og skær oplysning, påfyldixing af viden, for ret nytteløs. Oplysning er jo tidens stoi’e slagoi’d, og der op- lyses i film og radio, piæsse og foredrag, aftenskoler og kurser. Det kan være udmærket, men en sådan mekanisk oplysning er væi’diløs, hvis den ikke bliver brugt til noget, — hvis de „op- lyste" mennesker ikke ved hvad de vil bruge al deiæs megen, vi- den til. Det bliver sonx flere 1x1a- Under HawaiVs sol. Nej, det er ikke siamesiske tvillinger, men et par hionde skønheder, der har stillet sig ryg mod ryg på Waikikis berømte bade- strand på Hawaii, hvor de rigtigt lader sig bade af solen. De er smykket med de obli- gatoriske blomsterkranse og bærer hatte af kokosblade. Hawaiip seKernata atåne. någga, mardluliåungitdlat katingassut. Ha- waiimiuna Waikikip sigssåne nalugtarfing- me tusåmassaussume kussa’ntarit akutat mardluk ingmingnut tunussutigigsut, Ha- waiip seKernanit palersardluarsimavdlutik. Ilawaiime pissamertut naussunik nigalilia- nik pincrsårKUsersiméput kokositdlo pilu- tåinik natsersimavdlutik. I

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.