Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 4

136
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 6
En folkehøjskole i Grønland
(Af pastor M. Lidegaard).
For nylig meddeltes det, at
Kaj Munks mindefond havde
skænket et beløb på 40.000 kr.
til en højskole på Grønland. Når
man hertil føjer, at den kirke-
lige landsindsamling, som er af-
sluttet i Danmark, men som end-
nu foregår på Grønland, har
højskolearbejde på Grønland
som et af sine tre hovedformål,
må det efterhånden betyde, at
der er ved at være realiteter bag
den ofte fremsatte tanke om et
sådant arbejde. Da mange her-
oppe måske ikke rigtig har no-
gen forestilling om, hvad ordet
højskole dækker, vil jeg prøve
at redegøre herfor.
Højskolebevægelsen startedes
i Danmark for 100 år siden på
Grundlag af de originale oplys-
ningstanker, som Grundtvig og
Kristen Kold havde fostret. Den
blev til i en bestemt historisk
situation og havde oprindelig
sigte i tre forskellige retninger,
alle betinget af denne tidsepoke:
For det første var den et led i
den nationale kamp i Sønder-
jylland mod den fremtrængen-
de tyskhed. For det andet skulle
den være med til at modne fol-
ket til de nye opgaver, som
grundloven og folkestyret stille-
de hver enkelt, en slags borger-
skole; og endelig prøvede den
at hjælpe landets daværende
hovederhverv, landbruget, til
større dygtighed og målbevidst
fremgang.
Disse praktiske opgaver for-
mede den danske højskole i den
særlige skikkelse, som stadig til
dels kendes, men det betyder
ikke, at denne form altid vil
være højskolens. Formerne
skifter med tiderne og opgaver-
ne, det blivende er selve høj-
skolens ide, og det er den, der
må have interesse, når højskole-
tanken skal overføres på en ny
jordbund, hvor den ydre skik-
kelse måske vil antage andre
former end de gammelkendte —
sådan som det allerede er sket
i de andre nordiske lande, i Hol-
land, Schweitz, Tyskland — og i
disse år er ved at ske i USA,
Indien, Afrika, Japan og andre
steder.
*
Først og fremmest er det en
skole for voksen ungdom —-
d. v. s. fortrinsvis i alderen fra
18—25. Når de unge har valgt
deres livsgerning og står over-
for alle det voksne menneskes
opgaver i familie, samfund og
arbejde, møder de en række pro-
blemer, som barneskolen ikke
har kunnet hjælpe dem med,
fordi disse problemer simpelt-
hen ikke eksisteiær for børn.
Det er disse ting højskolen tager
op og prøver at klargøre for ele-
verne. Og herfra stammer det
noget fordringsfulde navn: Sko-
len for livet, som ofte anvendes
af højskolen.
Men højskolen vil ikke bare
være en gentagelse af den tidli-
gere skolegang med faste pensa,
karakterer og eksamen. For un-
dervisningens egen skyld har
højskolen altid hævdet, at den
må være fri! Både lærere og ele-
ver skal have lejlighed til at be-
handle netop de ting, der bræn-
der på for dem, uden senere at
skulle stå til regnskab med en
karakterbog eller ved det grøn-
ne bord. Skolen skal ikke være
et led i en uddannelse som alle
eksamensskoler, men tale om
det liv, der er fælles for skoma-
gere og bønder, fiskere og præ-
ster.
Nu har man tit beskyldt høj-
skolen for at benytte denne fri-
hed til at påvirke eleverne med
bestemte meninger — at man
gjorde åndelig vold mod dem
ved ikke at oplyse sagligt og ob-
jektivt. Der er det rigtige i det,
at højskolen anser ren og skær
oplysning, påfyldixing af viden,
for ret nytteløs. Oplysning er jo
tidens stoi’e slagoi’d, og der op-
lyses i film og radio, piæsse og
foredrag, aftenskoler og kurser.
Det kan være udmærket, men
en sådan mekanisk oplysning er
væi’diløs, hvis den ikke bliver
brugt til noget, — hvis de „op-
lyste" mennesker ikke ved hvad
de vil bruge al deiæs megen, vi-
den til. Det bliver sonx flere 1x1a-
Under HawaiVs sol.
Nej, det er ikke siamesiske tvillinger, men
et par hionde skønheder, der har stillet sig
ryg mod ryg på Waikikis berømte bade-
strand på Hawaii, hvor de rigtigt lader sig
bade af solen. De er smykket med de obli-
gatoriske blomsterkranse og bærer hatte af
kokosblade.
Hawaiip seKernata atåne.
någga, mardluliåungitdlat katingassut. Ha-
waiimiuna Waikikip sigssåne nalugtarfing-
me tusåmassaussume kussa’ntarit akutat
mardluk ingmingnut tunussutigigsut, Ha-
waiip seKernanit palersardluarsimavdlutik.
Ilawaiime pissamertut naussunik nigalilia-
nik pincrsårKUsersiméput kokositdlo pilu-
tåinik natsersimavdlutik. I