Atuagagdliutit - 25.03.1954, Blaðsíða 5

nr. 6
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
137
skiner, der intet er værd, hvis
ingen forstår, at bruge dem.
Derfor lægger højskolen vægt
på at sætte eleverne ingang, give
dem et mål at stræbe imod, til-
dels ud fra den betragtning, at
bar et menneske først sat sig et
mål, skal det nok selv skaffe sig
den fornødne viden.
*
Når et af højskolens slagord
er „oplysningen om livet", har
„oplysning" i denne forbindelse
en noget anden betydning end
den gængse. Livet er ikke bare
en tom skal om vores mange gø-
remål — det har sin opgave eller
flere til os alle, det vil os noget,
og når højskolen vil „oplyse om
livet", betyder det altså, at den
vil prøve at finde frem til det,
livet vil os. Her står vi ved tær-
skelen til det religiøse, og den
danske højskole bar fra første
færd talt om livet ud fra et kri-
stent syn, men det betyder ikke,
at det er en missionsskole, der
har omvendelse på programmet,
det betyder blot, at de fleste
bøj skolefolk, når de har skullet
tale om livets dybeste proble-
mer, har gjort det — og måttet
gøre det — udfra deres eget
kristne livssyn. Men andre har
gjort det uden dette syn, — høj-
skolen er ikke ifølge sin ide nød-
vendigvis en kristen skole. Var
det tilfældet, ville det jo også
være et tvivlsomt foretagende at
overføre skolen til ikke-kristne
lande som Indien og Japan.
Det her sagte må ikke forlede
til at tro, at den tale der føres
på højskolen er en halvsværme-
risk tågetale. Man prøver altid
at bygge på realiteter, man søger
oplysning om menneskelivet i al
dets brogede mangfoldighed
overalt, hvor den er at finde —
først og fremmest i historien og
literaturen, der da også altid
har været skolens hovedfag. Men
også videnskabens resultater
væx-dsættes og bruges i vid ud-
strækning overall, hvor de kan
bidrage til at kaste lys over pro-
blemerne. Og i stedet for den
før nævnte anklage: at højsko-
len pådutter eleverne færdigt
lavede meninger, vil jeg snarere
sige det sådan, at den søger at
give dem evnen til på grundlag
af saglig viden og selvstændig
tænkning at danne sig deres eg-
ne meninger om tingene.
Jeg vil her fremhæve den side
af skolens arbejde, der tager
sigte på livet i samfundet. Sam-
fundslære er et vigtigt fag på
alle højskoler, og de søger her
at give eleverne den skoling til
gode samfundsborgere, som det
moderne folkestyre mærkvær-
digvis ellers ikke sørger for at
give sine medlemmer.
(Fortsættes side 1\0)
OMA
MARGARINE
Danmarkime
måkarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK . ..
ima ateKarpoK: