Atuagagdliutit - 08.04.1954, Blaðsíða 2

158
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 7
De nye lenregulativer
I efteråret 1952 begyndte statsmi-
nisteriet udarbejdelsen af de løn-
regulativer der trådte i kraft den 1.
april i år. De nye regulativer gælder
for løst ansatte timelønnede eller
ugelønnede ufaglærte arbejdere, løst
ansatte faglærte arbejdere og dag-
og uge-lønnede arbejdere, som ud-
fører sømandsarbejde.
Allerede i 1951 henledte admini-
strationen i Grønland statsministe-
riets opmærksomhed på, at de leje-
des arbejdsforhold burde tages op
til grundig revision, og landshøvdin-
gen fremhævede blandt andet, at det
var ønskeligt, om alle arbejdere i
Grønland fik ret til ferie med løn.
I sommeren 1952 var sekretær
Carl P. Jensen fra De samvirkende
Fagforbund og fuldmægtig Mikkel-
sen fra finansministeriet i Grønland
for sammen at orientere sig om de
grønlandske arbejderes forhold ved
besøg på så mange arbejdspladser
som muligt. Mange vil sikkert kunne
buske Carl P. Jensens radioforedrag
den 11. september 1952, hvori han
opsummerede de indtryk, han havde
fået på rejsen, og hvoraf det frem-
gik, at han også var nået til det re-
sultat, at en revision af de lejedes
forhold var ønskelig.
Statsministeriets udarbejdelse af
de nye lønregulativer har været lang-
varig — men til gengæld har regula-
tiverne fået en grundig behandling.
Regulativerne er udarbejdet efter for-
handlinger mellem statsministeriet,
Den kgl. grønlandske Handel, Pris-
og Lønnævnet, hvori De samvirken-
de Fagforbund er repræsenteret, og
finansministeriet og fastlejetforenin-
gen i Godthåb har på et givet tids-
punkt haft lejlighed til at orientere
sig om de nye forslag.
Fra den 1. april er begrebet „leje-
de" faldet bort, og i stedet sondres
der mellem ufaglærte og faglærte ar-
bejdere. Der er næppe nogen, der vil
begræde de gamle lejetregulativers
bortfald. Dels var lønnen — i hvert
fald indtil 1950 — meget lav, og dels
blev flittige og dovne arbejdere løn-
net med samme sats, hvilket natur-
ligvis måtte virke sløvende på den
villige arbejder, der aldrig så sin
flid belønnet. Regulativerne havde
iøvrigt også andre mangler — såle-
des er det iøjnefaldende, at der for
eksempel savnedes regler om ferie
med løn og om dyrtidsregulering.
Det har gennem flere år været
klart, at lejetbekendtgørelsen var
utidssvarende, og de nye lønregula-
tiver vil derfor i alle tilfælde være et
skridt fremad. De nye lønregulativer
fastslår otte timers arbejdsdagens
gennemførelse for hele Grønland og
indfører dyrtidsregulering af lønnin-
gerne både for faglærte og ufaglærte,
Regulativerne indfører endvidere
tre ugers ferie for alle arbejdere i
Grønland, men denne ordning kan
først få praktisk virkning efter 1.
april 1955. Grundlønningerne for de
ufaglærte stiger ikke i forhold til de
tidligere lejetlønninger, men det af-
gørende i det nye system bliver, at
den dygtige og samvittighedsfulde
arbejder bliver i stand til at hæve
sin indtægt takket være regulativets
regler om ydelse af kvalifikations-
tillæg og personlige tillæg. Endvi-
dere fastslår regulativet, at der i så
vid I omfang som muligt skal arbejdes
på akkord.
Det er i særlig grad regulativernes
formål at fremme arbejdsindsatsen
i Grønland gennem en forbedring af
de dygtigere arbejderes lønninger.
Vi henviser iøvrigt til en udførlig
omtale af de nye lønregulativer i det
næste nummer af „Grønlandsposlen".
akigssarsianut maligta-
rissagssartåt
akigssarsianut regulativit ukiumå-
na 1. april atulersut 1952-ime ukiå-
kut statsministériap suliarilersiina-
vai. sulissunut suliamik tungåisigut
iliniarneritsunut aulajangersumik
atorfeicaratik nalunaeicutap akune-
ranut sapåtivdlunit akornanut akig-
ssarsiaKartitaussunut, sulissunut su-
liamik tungåisigut iliniarsimassunut
aulajangersumik atorfinigtitausimå-
ngitsunut amalo uiniartortutut suli-
ssunut uvdlormusialingnut sapåtiv-
dlunit akunersialingnut regulativitåt
atortuput.
1951-imile kalåtdlit nunane pissor-
taiiarfiup statsministeriamut eritai-
sitsissutigisimavå låjat tungåisigut
pissutsit pimérsumik iluarsaivigi-
niartariaKalernerat, landshøvdingiv-
dlo ilåtigut sarKumiupå kigsauligi-
nartoK kalåtdlit nunane arbejderit
tamarmik akigssarsiatik pigalugit fé-
riaKartalernigssåt. — aussåkut 1952-
ime Danmarkime sulissartut atautsi-
mut peKatigigfiåne agdlagtussoii Carl
P. Jensen aningaussatigutdlo ministé-
riaitarfingme fuldmægtigiussoK Mik-
kelsen kalåtdlit nunanlput peitatigig-
dlutik kalåtdlit sulissartuisa atugait
påsiniaiviginiardlugit sulivfit sapi-
ngisamik amerdlasut takuniarnerisi-
gut. ardlaligpagssuit sule eritaima-
gunarpåt Carl P. Jensenip 11. sep-
tember 1952 radiukut oiialugiautå.
OKalugiåumine tåssane angalaorner-
mine påsissane encartorpai, påsinar-
pordlo låjat tungåisigut åridgssussi-
nigssaK taussumåtaoic kigsautiginar-
tikå.
akigssarsianut regulativitåt stats-
mi nistériame „sanarfineitarsimane-
rat“ sivisuvoit — akerdlianigdle per-
Kigsfirtumik suliausimåput, statsmi-
nistériap, kalåtdlit nunane niuverner-
me pissortaKarfiup amalo akit akig-
ssarsiatdlo pivdlugit atautsimilartu-
titat isumaKatigingniutigalugit sulia-
risimavait, amalo aningaussatigut
ministériaKarfik Nungmilo fastlåjat
peicatigigfiat pissariaitarfiatigut piv-
figssaiiartineKarsimåput sujunersutit
nutåt tamåko påsiniåsavdlugit.
aprilip autdlarKautåningånit „lå-
jat“nik OKartarneK pérpoK — taor-
siutdlugulo sulissartut iliniarneritsut
iliniarsimassutdlo taigutilut ilisar-
nautaulerdlutik. låjat pivdlugit regu-
lativitorKat perneitaramik tåssaiiau-
na iciassigssaKaripat. akigssarsiarme
1950 tikitdlugo sungitsoralårssusima-
vok, amalo sulissut eKiasuitsut eivia-
sugtuldlo åssigingmik akigssarsia-
Karput, tamånalo soruname suleru-
sussusermik pigissaitartumut eitia-
suininile nåpertordlugo „talantisiag-
ssaKartitåungitsumut" kajumitdlisau-
tåungitsortugssåungilaic. regulativi-
toritatdlo åma avdlanik amigauteKar-
put — åssersutigalugulo malugingit-
sugagssåungitsortaisa ilagåt maligta-
rissagssaitångingmat akigssarsiaivar-
dlune fériaicartarnigssamik amalo
akit avdlångorarnerat maligdlugo
akigssarsiat avdlångorartarnigssånik.
ukiune ardlalingortune malugingit-
sugagssausimångilaic låjat tungaisi-
gut najorKiitagssat uvdlunut nalericii-
kungnaersimassut, taimåitumigdlo
akigssarsiat pivdlugit najoritutagssat
nutåt sujuariautåungitsortugssåusa-
n atik.
akigssarsianut regulativitåt kalål-
dlit nunane tamarme uvdlormut nal.
akunere arfineK-pingasut sulissar-
netv atortulerslpåt sulissutdlo iliniar-
simassut iliniarsimångitsutdlo akig-
ssarsiait avdlångorartartugssangortit-
dlugit akiussut avdlångorarnerat nå-
pertordlugo. åmåtaoic kalåtdlit nunå-
ne sulissartut tamaisa sapåtip akor-
nine pingasune feriaKarsinaulersi-
pai, taimale fériaKarsinautitauneK
aitsåt iluamik atutilersinauvoic 1.
(nangisaoK Klip. 167).