Atuagagdliutit - 08.04.1954, Blaðsíða 22

178
ATUAGAGDL1UTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 7
ningiut
0 minuté
neK.it sivisumik uningasimassut.
Kularnångitsumik ikigtungitsunik
savat savårKatdlunit ncKåinik unf-
ngatitaKartoKartarpoK —• imaKalo
akugtunerussumik ukatdlit aidgssit-
dlo neKåinik sivisumik uningatita-
KartoKartardlune. sivisumik uninga-
titat nutaunermigtut igdlingnarti-
giungnaertaraluarput, sujatagssaug-
patale uinagagssaugpatalunit imailio-
rugkit nutaunermigtut mamartigili-
ngajåsåput:
savap neitå unukut enuikugko
imermut nigdlårigsumut morssugtit-
dlugo ikiuk. aitaguane Kerinera pa-
nerssungneralo arrorérsimåsåput.
KaKeriarugko takusinauvat neiiip Ka-
ne ameraussånguait pusugdlugo ita-
ngåtarsinaulersimassoK. tamåt pia-
ruk imermuldlo nigdiarigsuinut iker-
Kitdlugo. uvdloK unuardlo uningale
kiångitsume. aKigssit erisarérsima-
ssut ukatdlitdlo amérigkat taimailior-
neKåsåput.
tulåjuit kavåjaussatdlo agdlagdlil
taima errornenartarpul.
kavåjaussat merKuluagdlit pingår-
tumigdlo tulujuit tulujugssuitdlo ag-
dJagdlit errornigssåt ningiut ilarpag-
ssuisa ajornartorsiutigissarpat. itali-
pautime tunissarnerat tunissångine-
rat diunit åulajangissugajugtarpoK.
kavåjaussarsiniaråine ilångutdlugo
erKaimaneKåsaoK Kalipautit tunineic
ajornerånut ugpcrnarsåumik Kinu-
savdlune, igdlumilo nuerssagåupat
nangmineit misigssorneKarsinauvoK
Kalipautit tunissartunginersut. Kali-
pautit atugagssat tamaisa atautsimut
katitdlugit imermut kissalårtumut
minutit mardlugsuit misusimaneKå-
saput tauvalo atdlarutip teKericuanut
naivigutdlugit. Kalipautit tuningigpa-
ta ingmaralånguardlunit tunigpata
kavåjaussaic errorneKarsinauvoK,
imailiorneKåsaordlo:
icaKorsautil errorsissutit nutåt pi-
siniarfingmiut (sulfoneret) kissalår-
tumut akuliuneicåsåput Kåpertitdlu-
gitdlo aulatenineKardlutik. errugaic
tagiartorneiiåsångilaK ulugtorneivå-
sananilunit, kisiåne ånoråmineiv
errut mianerssortumik naidguneKå-
saoK (mitdlugtitsiniutigalugo). ka-
våjaussaK evKertikuminaigpat ajii-
ngineruvoK mardloriardlugo imili-
savdlugo tagiartornigssåningarnit.
L.
Husmoderens
g minutter
Kod, der har hængt længe —
Mange har sikkert endnu lidt fåre-
eller lammekød hængende — sjæld-
nere vel nok harckød eller rypekød.
Kødet ser ikke så appetitligt ud me-
re, men hvis man benytter følgende
fremgangsmåde, før kødet steges eller
koges, opnår man at det får næsten
samme smag, som hvis det var friskt.
Kødet tages med ind i huset om
aftenen og kommes i koldt vand,
som skal dække kødet helt. Næste
dag tager man det op, og det er nu
blevet blødgjort, så man med fingre-
ne kan skrælle den hinde af, der
dækker kødet. Når hinden er fjernet,
lægger man kødet i et nyt hold koldt
vand, hvor det skal ligge et døgn.
Gryden eller skålen sættes på et
køligt sted, og dagen efter kan man
tilberede kødet på sædvanlig måde.
Sådan vasker man mønstrede swea-
ters og trøjer —
For mange husmodre er det lidt
af et problem at vaske uldne trøjer,
særlig mønstrede sweaters og færø-
ske trøjer. Spørgsmålet om farvernes
vaskeægthed er jo ret afgørende. Når
man køber en trøje, skal man huske
samtidig at bede om en vaskegaranti
for farveægtheden, og er den hjem-
mestrikket, kan man selv undersø-
ge, om farverne er vaskeægte. Man
skal blot knytte en lille prøve af
samtlige farver, der anvendes til
strikkearbejdet, sammen i et lille
bundt, dyppe det i lunkent vand i et
par minutter og trykke det af i el
hjørne af håndklædet. Hvis farverne
ikke smitter af eller der kun er gan-
ske ringe afsmitning, kan man vaske
trøjen, og det gøres på følgende
måde:
Man beregner 1—2 spiseskefulde
sulfoneret vaskepulver til 3 liter
kuldslået vand og pisker det til
skum. Man må ikke gnide, heller
ikke vride, men presse vaskeluden
forsigtigt gennem garnet. Er det van-
skeligt at få trøjen ren, er det bedre
at tage to hold vaskevand i stedet for
at gnide på ulden.
Dansk-amerikansk udveksling af
husholdnings-eksperter.
Den amerikanske husholdnings-
ekspert, professor, dr. Sara Ann
Brown fra universitetet i West Vir-
ginia er kommet lil Danmark for at
holde forelæsninger forskellige ste-
der i landet og samtidig lære danske
husholdningsskoler at kende.
Samtidig opholder to danske hus-
holdningseksperter sig i USA, lige-
som den amerikanske professor på
et såkaldte Fullbright-legat. Det er
frk. Astrid Stoumann fra Statens hus-
holdningsråd og husholdningskon.su-
lent fru Else la Cour Hansen, som
begge studerer ved Georgia-universi-
tetet.
L.
soruname pavfingmiortasautit
tatigisinaussangnik
Naturligvis skal De have et arm-
baandsuhr, De kan stole paa
akiki.tsoK tutsuvi-
ginartordle
- et billigt, men paa-
lideligt uhr.
takoriaruk ateK tåuna kinau-
ssåne agdlagsimanersoK
Se efter, at dette navn staar paa
uhrskiven.
Forhandles i Den ltgl. grønlandske Handels butikker
kalåtdlit nunåne niuvertarfingne pisiarinekarsinauvOK