Atuagagdliutit - 22.04.1954, Síða 5

nr. 8
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
185
De nye lønningsregulativer
Den Y\ 54 trådte nogle nye og vig-
tige lønningsordninger i kraft. Det
drejer sig om regulativ vedrorende
løstansatte timelønnede eller ugeløn-
nede faglærte arbejdere, regulativ
vedrørende løst ansatte faglærte
arbejdere, (altså håndværkere), og
regulativ vedrørende dag- og uge-
lønnede arbejdere, der udfører sø-
mandsarbejde.
Regulativerne vedrører udelukken-
de løst ansatte arbejderes og
håndværkeres lønninger, og bestil-
lingsmændenes og tjenestemændenes
lønningsforhold vil derfor ikke bli-
ve behandlet i denne artikel. De
nye regulativer der medfører bety-
delige ændringer i de nuværende
lønningsgrundlag, ophæver bekendt-
gørelsen om betaling for dagleje m.
v. i Grønland af 20. april 1950 med
undtagelse af bekendtgørelsens afsnit
A 1, der forbyder antagelse af per-
soner under 14 år og kvinders og
unge menneskers anvendelse ved
hårdt legemligt arbejde, samt A 2,
sidste stk., der omhandler de særlige
grønlandske fridage.
Fra den 1. april er begrebet „leje-
de" bortfaldet, og i stedet sondres
der mellem ufaglærte og faglærte ar-
bejdere. Der er næppe nogen, der
vil begræde de gamle lejetregulati-
vers bortfald, dels var lønnen, i hvert
fald indtil 1950, meget lav, dels blev
flittige og dovne arbejdere lønnet
med samme sats, hvilket naturligvis
måtte virke sløvende på den villige
arbejder, der aldrig så sin flid be-
lønnet. Regulativerne havde også
andre mangler, således savnedes der
f. eks regler om ferie med løn og om
dyrtidsregulering.
Det har således gennem flere år
været klart, at lejetbek. var utids-
svarende, og spørgsmålet om nye
regulativers udstedelse har været
drøftet i længere tid.
Grønlandskommissionens betænk-
ning, der på andre områder har be-
handlet de grønlandske spørgsmål
meget grundigt, er gået temmelig let
henover de ellers så vigtige lønpro-
blemer. Kommissionen undskylder
sig med rette med, at det på det da-
værende tidspunkt var vanskeligt at
forudse den lønudvikling, som ville
finde sted i Grønland som følge af
kommissionens forslag, og at det der-
for ville være uheldigt, om kommis-
sionen gav detailleredc anvisninger
på, hvorledes lønningsforholdene
i fremtiden skulle tilrettelægges.
Kommissionen kommer dog ind på
det ønskelige i, at de løst ansattes
lønninger fastsættes således, at man
ved en løndifferentiering kan op-
muntre til forøget arbejdsindsats og
forbedring af de flittige arbejderes
lønninger.
Allerede i 1951 henledte admini-
strationen i Grønland statsministe-
riets opmærksomhed på, at de leje-
des arbejdsforhold burde tages op
til grundig revision, og landshøvdin-
gen fremhævede blandt andet, at del
var ønskeligt, om alle arbejdere i
Grønland fik ret til ferie med løn.
Som det første resultat af landshøv-
dingens henvendelse indførtes til-
lægget på 30 øre i timen til de lejede,
som udført kvalificeret arbejde.
I sommeren 1952 udrejste sekretær
Carl P. Jensen fra De samvirkende
Fagforbund og fuldmægtig Mikkelsen
fra finansministeriet for sammen at
orientere sig om de grønlandske ar-
bejderes forhold ved besøg på så
mange arbejdspladser som muligt.
Mange lyttere vil erindre Carl P.
Jensens radioforedrag den 11. sep-
tember 1952, hvori han opsummerede
de indtryk, lian havde fået på rejsen,
og hvoraf det fremgik, at han også
var nået til det resultat, at en revi-
sion af de lejedes forhold var ønske-
ligt.
I efteråret 1952 påbegyndte stats-
ministeriet så udarbejdelsen af de
lønregulativer, der nu træder i kraft.
Det har været en langvarig, men til
gengæld også grundig behandling,
regulativerne liar fået, og når deres
udstedelse har taget noget længere
tid end ønskeligt, begrundes del bl.
a. med de vanskeligheder, der har
været forbundet med at opnå enig-
hed om indførelsen af 8 timers ar-
bejdsdagen i Grønland. Regulativer-
ne er udarbejdet efter forhandlinger
mellem statsministeriet, Den kgl.
grønlandske Handel, Pris- og Løn-
nævnet, hvori De samvirkende Fag-
forbund er repræsenteret, og finans-
ministeriet, og fastlejetforeningen i
Godthåb har på et givet tidspunkt
haft lejlighed til at orientere sig om
de nye forslag.
De ufaglærte arbejdere
■Teg skal nu prøve at redegøre for,
hvad disse regulativer indeholder.
Jeg vil navnlig koncentrere mig om
regulativet vedrørende de ufaglærte
arbejdere, idet dette vil få betydning
for det største antal personer, og
samtidig er det på en vis måde
grundlæggende for de andre regula-
tiver.
I § 1 i regulativet vedrørende løst
ansatte ufaglærte arbejdere fastlås
det, at den normale arbejdstid er 48
timer ugentlig hele året, fordelt på
0 ugentlige arbejdsdage å 8 timer.
Det betyder, at ottetimers arbejdsda-
gen nu indføres over hele Grønland
også de steder, hvor man siden som-
meren 1953 som særordning har be-
varet den gamle grønlandske arbejds-
tid. I perioder, hvor det ikke er mu-
ligt at beskæftige arbejdere i otte ti-
mer dagligt, kan de antages for kor-
tere tids beskæftigelse.
§ 2 indeholder regler om timeløn,
ugeløn samt tillæg for overarbejde,
søn og helligdagsarbejde og arbejde
på forskudt tid. Det må med det sam-
me siges, at de nye regulativer ikke
indfører højere grundlønninger for
de ufaglærte arbejdere. For arbej-
dere over 20 år er timelønnen stadig
1,35 kr. og ugelønnen for en 48 ti-
mers arbejdsuge 74,40 kr. Derimod
vil lønnen for arbejdere mellem 16
og 20 år blive nedsat. For arbejdere
mellem 10—18 år fra 1,35 kr. til 1,00
kr. og for arbejdere mellem 18—20
år fra 1,35 kr. til 1,25 kr. i timen.
Ugelønnen for arbejdere under 20 år
bliver 64,80 kr. Det må dog her frem-
hæves, at arbejdere, der beskæftiges
pr. 1. april 1954, og som ved regula-
tivets ikrafttræden vil blive placeret
i en lavere løngruppe, bibeholder
den højere løn indtil afskedigelse på
grund af arbejdsmangel, mislighol-
delse el. lign. finder sted.
Degrundelsen for at de yngre ar-
bejdere nedsættes i løn er den, at de-
res løn tidligere lå meget højt i for-
hold til de ældre arbejdere, og den
lå samtidigt højt i forhold til de løn-
ninger, der ydes jævnaldrende i Dan-
mark. Det kan f. eks. nævnes, at bu-
dene ved de københavnske kiosker
som syttenårige tjener kr. 04,20 kr.
om ugen, altså 00 øre mindre end en
jævnaldrende arbejder i Grønland
vil tjene efter det nye regulativ, og
så skal københavneren oven i købet
betale skat. Lønnen for de unge fag-
lærte arbejdere i Danmark fastsæt-
tes ved overenskomster, og det vil
måske interessere at høre, at nogle
overenskomster yder ungarbejderne
fra 50—75 kr. pr. uge, medens andre
yder lønninger på fra 50—100 kr.
pr. uge. Tager man skattepligten i
betragtning, må man vist indrømme,
at de unge grønlandske arbejderes
lønningsforhold ikke er så dårlige,