Atuagagdliutit - 22.04.1954, Síða 15

nr. 8
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
195
En grønlandsk håndværker, hvis
faglige kvalifikationer svarer til en
danskuddannet håndværkers, vil
iberegnet stedtillæg kunne oppebære
2,97 kr. i timen, hvortil kommer
eventuelt værktøjstillæg og for-
mandstillæg. Det må antages, at
en håndværker, hvis indsats svarer
til en dansk gennemsnitshåndvær-
kers, bør have de fulde tillæg, såle-
des at han kommer op på de 2,97
kr. i timen.
De håndværkere, der før 1. april
oppebar 3,00 kr. i timen, fortsætter
dermed, indtil de afskediges eller
nedsættelse finder sted på grund af
forsømmelse.
De nye regler for sømændene
Endelig trådte endnu et regulativ
i kraft den 1. april, nemlig regulati-
vet vedrorende dag- og ugelønnede
arbejdere i Grønland, der udfører
sømandsarbejde. Forleden modtog
vi meddelelse om, at regulativet er
underskrevet, og det får ligesom de
to andre regulativer virkning fra 1.
april.
§ 1 giver nærmere regler om på-
mønstring af mandskabet, og i § 2
fastsættes en daghyre, der er for-
skellig for så vidt det drejer sig om
sømænd over 18 år, mellem 18 og
20 år, mellem 16 og 18 år og under
16 år. Endvidere fastsætter para-
grafferne hyren for de ugelønnede,
hvor der skelnes mellem sømænd
over 20 år og under 20 år. Ugeløn-
ningerne er beregnet på 6 arbejds-
dage, men såfremt der ikke ydes
ugelønnede en ugentlig fridag, for-
højes hyren med *6-
Som noget nyt indfører paragraf-
fen særlige tillæg for sejlads. Til-
læggenes størrelse er afhængig af,
hvor mange år den pågældende sø-
mand har sejlet, og for nogle sø-
mænd med nogle års sejltid vil det-
te sejladstillæg bevirke en stigning
i lønnen sammenlignet med den løn,
der gælder for øjeblikket. Nattillæg
vil for fremtiden blive ydet pr. ti-
me, og er efter det nye regulativ
noget mindre om sommeren end det
nugældende tillæg. Til gengæld for-
højes natsejladspengene om vinte-
ren. Vintertillægget stiger med 50
øre pr. dag. Desuden ydes der søn-
og helligdagstillæg efter de for re-
gulativet for ufaglærte arbejdere
fastsatte regler.
I § 3 er der hjemmel til at yde ak-
kordtillæg for særlige arbejder, f.
eks. sandhcntning, og i § 4 fastsæt-
tes som noget nyt et personligt til-
læg på indtil 25 øre pr. time, der
ydes efter de samme regler som for
ufaglærte gældende.
I § 5 fastsættes særlige tillæg for
kendtmænd, bådførere og motorpas-
sere, og i § 6 henvises der til regula-
tivet for ufaglærte arbejdere, for så
vidt angår regler om dyrtidstillæg,
stedtillæg, ferie og sømandsforenin-
gers forhandlingsret.
Del bliver instilutionsledernes op-
gave at tage stilling til, hvor lang
sejltid en sømand har haft ved re-
gulativets ikrafttræden. Spørgsmålet
kan dog af vedkommende sømand
forelægges landshøvdingen eller, for
Den kgl. grønlandske Handels ved-
kommende, handelsinspektøren.
En kortfattet bedømmelse af det-
te sømandsregulativ giver til resul-
tat, at der sker en mindre lønned-
gang for de yngre søfolk, en ned-
gang, som dog i nogle tilfælde kan
udlignes ved ydelse af personlige til-
læg, medens sømænd med nogle års
sejltid kan regne med en lønfrem-
gang takket være indførelsen af til-
lægget for sejlads og det særlige per-
sonlige tillæg.
Det vil være nærliggende at kom-
me ind på en vurdering af de nye
lønningsregulativer under hensyn ti)
den løndiskussion, der til stadighed
føres mand og mand imellem i
Grønland. Kravet fra de grønland-
ske arbejdere bar gennem de senere
år været lige løn for lige arbejde, og
hermed har man fremhævet, at man
ønskede den samme løn som de dan-
ske arbejdere. Nu skal det med det
samme siges, at man ikke bør sam-
menligne de grønlandske lønninger
med de udsendte håndværkeres løn.
Disse håndværkeres løn er fastsat
med henblik på, at de er udsendte
og skal vende tilbage til Danmark,
hvor de er skattepligtige. Der er og-
så taget hensyn til, at de fleste har
kone og børn i Danmark, og at de
må forlade deres hjem og arbejde
under ukendte og ofte meget primi-
tive forhold. Skal der være tale om
sammenligning mellem lønforhold,
må det være en sammenligning med
lønningerne for de håndværkere,
der arbejder hjemme i Danmark.
Der er to synsvinkler, ud fra hvil-
ke man kan bedømme de grønland-
ske lønninger. Den ene, som jeg net-
op har nævnt, nemlig kravet om lige
løn for lige arbejde er nærmest et
socialt-politisk synspunkt, hvorefter
staten ikke bør lønne arbejdere i en
enkelt landsdel ringere end arbej-
derne i det øvrige rige; men spørgs-
målet kan også drøftes ud fra et
mere erhvervs-politisk synspunkt.
Selv om staten i dag er den største
arbejdsgiver, findes der dog også
private, der har brug for arbejds-
kraft, og i fremtiden vil der for-
mentlig blive flere og flere frie er-
liververe, der skal benytte sig af
ufaglærte eller faglærte arbejdere i
deres virksomhed. Disse erhververe
vil utvivlsomt, hvad enten det er fi-
skere, landbrugere eller håndværks-
mestre, være betænkelige ved, at sta-
ten presser lønningerne for højt i
FYENS KONSERVESFABRIK ais
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
kungikormiunut niornutilik
FYENS VINKOMPAGNI ais