Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 22

202
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 8
Radiodoktoren
Hvordan smittes mennesker?
Nu har vi hørt, hvad smitstofferne
er, hvor de findes og hvorfra de
stammer. Der er fire hovedårsager,
når mennesket smittes. 1. berøring.
2. indånding. 3. fødevarer. 4. insek-
ter.
Berøring. Den største risiko for at
blive smittet sker ved berøring med
den syge, nemlig ved håndtryk, kys
eller berøring på anden måde. Lige
så farligt er det, eller måske endnu
mere farligt, hvis man bliver forure-
net med den syges udtømmelser,
nemlig spyt, afføring og urin, der
ofte indeholder smitstoffer. Mere
sejglivede smitstoffer kan også over-
føres indirekte, d. v. s. ved en om-
vej, nemlig ved berøring af brugs-
genstande, såsom spiseredskaber,
linned o. s. v., som den syge har be-
nyttet og derved forurenet. Alle ting
der går fra hånd til hånd har mu-
lighed for at bringe smitte, men hel-
digvis er risikoen for smitte på den-
ne måde i det store og hele ringe.
Smitte-overførsel ved berøring
spiller navnlig en stor rolle for de
sygdommes vedkommende, hvor
smitstoffet kan slå an ved at komme
ind gennem fordøjelseskanalen, f.
eks. tyfus og tuberkulose, eller gen-
nem kønsorganernes slimhinder, alt-
så ved kønssygdomme.
Indånding: Når man taler, nyser
eller hoster, slynges talrige bitte
små dråber fra mund eller næse ud
i luften omkring en. Der kan kom-
me 100.000 af den slags dråber blot
ved en kraftig nysen. Hvis man er
syg, er der ofte smitstoffer i dråber-
ne, som kan holde sig svævende ind-
til mange timer i luften og indåndes
af andre mennesker. Falder dråber-
ne til jorden og tørrer ind, kan smit-
teholdigt støv senere blive hvirvlet
op. På denne måde, ved den såkald-
te dråbeinfektion, overføres mange
sygdomme, navnlig af den slags,
hvor indgangsporten er svælget og
luftvejens slimhinder, f. eks. forkø-
lelse, halsbetændelse, tuberkulose,
influenza, børnelammelse og mæs-
linger. Derfor stiger smittemulighe-
derne stærkt, hvor mange menne-
sker opholder sig tæt sammen, i for-
samlingshuse, biografer eller ved
andre forsamlinger. I fri luft smittes
man langt vanskeligere på denne
måde.
Næste gang går vi videre med at
tale om måder, hvorpå smitte kan
overføres.
radiop nakorså
inuit Kanon tunildlaglisinaugpat?
tusarérsimalerparput tunitdlagtx-
ssutaussartut sussut, sumxtut sumit-
dlo pissartut. inungmik tunitdlangne-
icartitsisinaussut pingårnerit sisa-
måuput, tåssa
1. agtuinikut,
2. ilungmut anersårnikut,
3. nerissaligut,
4. sugdlinikutigut.
agtuineic: tunitdlagtisinauneic ang-
nerussoiv pissai'poic nåpautilingmik
agtuinikut, tåssa agssangmitsinikut,
kuningnikut avdlatutdlunit agtuini-
kut. taima navianartigaoii, imalunit
imaita sule navianarnerusinauvoit
nåpautigdlip aniatitainit mingugtine-
lvaråine, tåssa Kisianit, anånit xcua-
nitdlo tunitdlagtissutaussartunik ima-
ltarajugtunit. tunitdlagtissutaussarlut
umartunerussut nåpautiligpiamik ag-
tuinerungikaluåkut ama pineivarsi-
nåuput, tåssa avicutitigut avdlåkor-
tumik, tåssa nerinermut atortunik,
atissanik ilupånik il. il. nåpauteicar-
tup atorsimassainik taimalo mingug-
tisimassainik agtuinikut. sutdlunit
agssangnit agssangnut nutuartut tu-
nitdlagtissutausinåuput, icujanartu-
migdle tamatumunåkut tunitdlagtisi-
nauneK angnerussukut angnikitsui-
nauvoK.
agtuinikut tunigdlagtitarneif pi-
ngårtumik pissarpoic nåpautine s. i.
tyfusime tuberkulosimilo, tunitdlai-
ssartuisa nerissat uneicartarfisigut
iluagtivfigisinaussåine, imalunit ar-
nåussutit angutåussutitdlo amerau-
ssåine, tåssa niviarsiapilxxngnikune
åssigissåinilo.
ilungmut anersårtornen: OKalugtit-
dlune, tangajortitdlune Kuersortitdlu-
nilunit kuseriarnérarpagssuit iraner-
mit sordlungnitdlunit tivfugiuneicar-
tarput. atausiardlune tangajorulung-
nerinåkut kuseriarnérxtat taimåitut
100,000 tivfugiuneKarsinåuput, nå-
pautexcaråinilo kuseriarnériiat tunit-
dlagtissutaussartunik imairarajugtai’-
put nal. akunerpagssue silåinarmisi-
naussunik inungnitdlo avdlanit
ilungmut anersartarnikul najussorne-
ivarsinaussunik. kuseriarnérKat nu-
namut nåkarunik panerdlutigdlo tu-
nitdlangnartue pujoralångordlutik
silåinarmut ivangåtaricigsinåuput. ta-
matumunåkut, kuseriarnertigut tunit-
dlagtitarnermik taineiiartartukut, nå-
pauterpagssuit pineivarsinåuput, pi-
ngårtumik nåpautit toricussåt iggi-
ssavdlo ameraussåinut tunitdlangnar-
tue unigtartut, s. i. nuak, torxrussår-
dlungneii, tuberkulose, nuagdlungneit
mérivat nåpautåt nukigdlårnartoiv
mæslingitdlo. taimåitumik inuit
atautsimorfigissåine, katerssortar-
fingne, filmertarfingne avdlanilunit
katerisimåi'fiussune tunitdlagtinig-
ssaK angnertorujugssussarpoiv.
silåinarigsoic tunitdlagtivfikumi-
nåineroiiaoic.
tugdlianik n:anoxc tunitdlagtisinau-
neK nangericisavarput.