Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 16
3000 fotografier taget af Grønlands første fotograf Nylig er Det kgl. Biblioteks bil- edafdeling blevet henved 3000 grønlandske fotografier rigere. et drejer sig om optagelser gjort 1 tiden mellem ca. 1890 og 1910— Fotografen er ingen ringere end den første grønlandske foto- p’nf John Møller, som døde i 1935 naP 68 år gammel. De ca. 3000 illeder, som nyerhvervelsen orn- ater, er kopierede på bibliote- ets eget atelier efter John Møl- ers originale plader, skriver So- cial-Demokraten. Den store billedsamling omfat- er både portrætter, gruppebille- er> topografiske optagelser og olkelivsbilleder. Den er naturlig- Vls endnu ikke gennemarbejdet °H endelig bestemt for hvert en- velt billedes vedkommende, dertil *ar bl. a. orlogskaptajn Johannes alle lovet sin bistand, men det an dog med sikkerhed siges, at et er et overordentligt værdifuldt Materiale, man her står overfor, a meget beklageligere er det, at et allerede har kunnet fastslås, denne pladesamling endda kun rePrsesenterer en del af en oprin- e^g, som har omfattet billeder l£* så at sige hele Grønland. I enne samling drejer det sig i °vedsagen om billeder fra områ- aet ved Godthåb. A/S Dansk ilt-& brint- fabrik København ilt- ama brintiliorfigssuaK danskit peKatigit piat KøbenliavD Karmaissut entreprenøritdlo suliait Telegramadresse: Jespson-København I Manden, som optog disse bille- der, er en af de merkante skik- kelser i Grønlands historie. Hans far var den berømte grønlandske bogtrykker, tidsskriftredaktør, tegner og litograf Lars Møller. 14 år gammel kom sønnen John i bogtrykkerlære i Godthåb, og fra 1887 til 1889 uddannedes han vi- dere i Danmark, hvor han aflagde svendeprøve som typograf. Samti- dig havde han lært sig fotografe- ring og klichefremstilling. Indtil han i 1927 tog sin afsked, virkede han derefter ved Godthåb bog- trykkeri. Og samtidig fotografe- rede han: Godthåbs fotografiske anstalt kaldte han sin virksom- hed, og som fotograf blev han til- lige sit lands og sit folks historie- skriver, hans fotografier har alle- rede været anvendt i flere bøger og afhandlinger om Grønland, men der er meget endnu, som ikke er benyttet. Det var bogtrykkeren og foto- grafen. Men disse to fagbetegnel- ser dækker langt fra John Møllers virksomhed. Som sin far nærede han den dybeste kærlighed til det gamle grønlandske fangerhånd- værk. Selv drev han garnfangst i stor stil og arbejdede energisk på erhvervets udvikling i takt med de tekniske fremskridt. I „Atuagagdliutit" finder man hans artikler, hvis titler allerede giver indtryk af hans omfattende in- teresser og bestandig ivrige med- leven i enhver form for frem- skridt. Så sent som i 1934 kan man læse „En gammel gravpot- tes meninger" om edderfuglefred- ning og kajaktræning. På sine rejser som tolk havde han erhvervet et betydeligt kend- skab til Grønlands flora og fauna, geologi og mineralogi. Han var en fortrinlig konservator og havde på internationale udstillinger er- hvervet hædersdiplomer for ud- stoppede fuglegrupper. Naturligvis kunne denne mand ikke undgå offentlige tillidshverv, hvortil han medbragte stor viden på mange områder. Han var i en årrække medlem af Godthåbs for- standerskab, og da det i 1911 blev ophævet, indvalgte befolkningen ham i det nyoprettede kommune- råd. Samtidig var han medlem af Sydgrønlands landsråd. Som ri- meligt var, var denne særprægede mand, bogtrykkeren, fotografen, skribenten, politikeren og stor- fangeren overalt omgivet af tillid og respekt. asimioKarfingme K’eKertarssuarme ilaKutarit arfineK-pingasuiussut På- miunut tamarmik nuput, kingugdlit Kanigtukut Påmiune igdlutåmingnut pitsauluatdlagigunaKissamingnut i- sermata. Professor, dr. phil. Thyge W. Bøcher er nylig blevet udnævnt til æresmedlem af Bolanical Society of the British Isles, en smuk anerken- delse af hans videnskabelige indsats. Som det vil huskes fra Atuagagdliulit Grønlandsposten er det professor Bøcher, der arbejder med en flora omhandlende alle Grønlands blom- ster. Cigarer. sikåt — Tobakker. tapat Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil passe Dem. C. W. Obelip tamaisa pigai Ogs& De kan få blændende hvide tænder med MACS, som desuden giver Dem en vidunderlig ren fornemmel- se i mund og svælg — tak- ket være den friske smag og den specielle sammen- sætning, som kun findes i MACS. ivdlltaOK MACS atortarugko kigulllit Kiirno- rigsivdluarsinåuput, åmåtaOK Karngup ilua- ta toi'KUssåtdlo sukululnerat misigisimåsa- vat — Karngup ilua tipigialaoK suvia- långuardlunel t&ssame kigutinut sallgut MACS ingmikut ltunik avdlane pineaarst- nåungitsunik akoaarpoK. En gros: WILLY RASMUSSEN & Forhandles af niorKutigineKarpul: „OLE“s VAREHUS, Godthåb. Nuk. HOVEDVAGTSGADE 6 ** °. KØBENHAVN K. 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.