Atuagagdliutit - 16.06.1955, Qupperneq 16

3000 fotografier taget af
Grønlands første fotograf
Nylig er Det kgl. Biblioteks bil-
edafdeling blevet henved 3000
grønlandske fotografier rigere.
et drejer sig om optagelser gjort
1 tiden mellem ca. 1890 og 1910—
Fotografen er ingen ringere
end den første grønlandske foto-
p’nf John Møller, som døde i 1935
naP 68 år gammel. De ca. 3000
illeder, som nyerhvervelsen orn-
ater, er kopierede på bibliote-
ets eget atelier efter John Møl-
ers originale plader, skriver So-
cial-Demokraten.
Den store billedsamling omfat-
er både portrætter, gruppebille-
er> topografiske optagelser og
olkelivsbilleder. Den er naturlig-
Vls endnu ikke gennemarbejdet
°H endelig bestemt for hvert en-
velt billedes vedkommende, dertil
*ar bl. a. orlogskaptajn Johannes
alle lovet sin bistand, men det
an dog med sikkerhed siges, at
et er et overordentligt værdifuldt
Materiale, man her står overfor,
a meget beklageligere er det, at
et allerede har kunnet fastslås,
denne pladesamling endda kun
rePrsesenterer en del af en oprin-
e^g, som har omfattet billeder
l£* så at sige hele Grønland. I
enne samling drejer det sig i
°vedsagen om billeder fra områ-
aet ved Godthåb.
A/S Dansk ilt-& brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
KøbenliavD
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
Telegramadresse:
Jespson-København
I
Manden, som optog disse bille-
der, er en af de merkante skik-
kelser i Grønlands historie. Hans
far var den berømte grønlandske
bogtrykker, tidsskriftredaktør,
tegner og litograf Lars Møller. 14
år gammel kom sønnen John i
bogtrykkerlære i Godthåb, og fra
1887 til 1889 uddannedes han vi-
dere i Danmark, hvor han aflagde
svendeprøve som typograf. Samti-
dig havde han lært sig fotografe-
ring og klichefremstilling. Indtil
han i 1927 tog sin afsked, virkede
han derefter ved Godthåb bog-
trykkeri. Og samtidig fotografe-
rede han: Godthåbs fotografiske
anstalt kaldte han sin virksom-
hed, og som fotograf blev han til-
lige sit lands og sit folks historie-
skriver, hans fotografier har alle-
rede været anvendt i flere bøger
og afhandlinger om Grønland,
men der er meget endnu, som
ikke er benyttet.
Det var bogtrykkeren og foto-
grafen. Men disse to fagbetegnel-
ser dækker langt fra John Møllers
virksomhed. Som sin far nærede
han den dybeste kærlighed til det
gamle grønlandske fangerhånd-
værk. Selv drev han garnfangst
i stor stil og arbejdede energisk
på erhvervets udvikling i takt
med de tekniske fremskridt. I
„Atuagagdliutit" finder man hans
artikler, hvis titler allerede giver
indtryk af hans omfattende in-
teresser og bestandig ivrige med-
leven i enhver form for frem-
skridt. Så sent som i 1934 kan
man læse „En gammel gravpot-
tes meninger" om edderfuglefred-
ning og kajaktræning.
På sine rejser som tolk havde
han erhvervet et betydeligt kend-
skab til Grønlands flora og fauna,
geologi og mineralogi. Han var en
fortrinlig konservator og havde
på internationale udstillinger er-
hvervet hædersdiplomer for ud-
stoppede fuglegrupper.
Naturligvis kunne denne mand
ikke undgå offentlige tillidshverv,
hvortil han medbragte stor viden
på mange områder. Han var i en
årrække medlem af Godthåbs for-
standerskab, og da det i 1911 blev
ophævet, indvalgte befolkningen
ham i det nyoprettede kommune-
råd. Samtidig var han medlem af
Sydgrønlands landsråd. Som ri-
meligt var, var denne særprægede
mand, bogtrykkeren, fotografen,
skribenten, politikeren og stor-
fangeren overalt omgivet af tillid
og respekt.
asimioKarfingme K’eKertarssuarme
ilaKutarit arfineK-pingasuiussut På-
miunut tamarmik nuput, kingugdlit
Kanigtukut Påmiune igdlutåmingnut
pitsauluatdlagigunaKissamingnut i-
sermata.
Professor, dr. phil. Thyge W.
Bøcher er nylig blevet udnævnt til
æresmedlem af Bolanical Society of
the British Isles, en smuk anerken-
delse af hans videnskabelige indsats.
Som det vil huskes fra Atuagagdliulit
Grønlandsposten er det professor
Bøcher, der arbejder med en flora
omhandlende alle Grønlands blom-
ster.
Cigarer. sikåt — Tobakker. tapat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
Ogs& De kan få blændende
hvide tænder med MACS,
som desuden giver Dem en
vidunderlig ren fornemmel-
se i mund og svælg — tak-
ket være den friske smag
og den specielle sammen-
sætning, som kun findes i
MACS.
ivdlltaOK MACS atortarugko kigulllit Kiirno-
rigsivdluarsinåuput, åmåtaOK Karngup ilua-
ta toi'KUssåtdlo sukululnerat misigisimåsa-
vat — Karngup ilua tipigialaoK suvia-
långuardlunel t&ssame kigutinut sallgut
MACS ingmikut ltunik avdlane pineaarst-
nåungitsunik akoaarpoK.
En gros:
WILLY RASMUSSEN &
Forhandles af
niorKutigineKarpul:
„OLE“s VAREHUS,
Godthåb.
Nuk.
HOVEDVAGTSGADE 6
** °. KØBENHAVN K.
17