Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Page 8

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Page 8
Tuberkulosebekæmpelsen er ikke effektiv uden folkeundersøgelser — Men røntgenskibet „Misigssut“, den sejlende tuberkulosestation, vil i Grønland gøre folkeundersøg.eiserne gennemførlige, udtaler che- fen for sundhedsstyrelsen, medicinaldirektør, dr. Johs. Frandsen. Om kort tid pløjer røngenskibet „Misigssut“ de grønlandske farvande, besøger bopladser og udsteder for at undersøge befolkningen og finde frem til alle dem, der ikke er raske. Hvilke tanker følges dette skib med fra sundhedsstyrelsens side, Dan- marks øverste sundhedsmyndighed? Vi stiller spørgsmålet til medicinal- direktør Johs. Frandsen, sundheds- styrelsens chef. — I sommeren 1928, da jeg hav- de været i sundhedsstyrelsen et års tid, blev jeg indbudt til et møde hos den daværende justitsminister C. T. Zahle, jeg husker blandt deltagerne i dette møde direktør Daugaard-Jen- sen og chefen for seruminstituttet dr. Thorvald Madsen. Anledningen til mødet var hl. a., at dr. Bay-Schmidt fra Julianehåb var kommet med et friskt forslag om nogle undersøgelser af den grønlandske befolkning. — Hvilke undersøgelser drejede det sig om? — En hel række, bl. a. blodunder- søgelser, men man savnede et egnet transportmiddel for at kunne komme fra sted til sted deroppe, og man fo- reslog derfor at bygge en båd med bl. a. røntgen ombord. Det lød væl- dig interessant, for dengang var grønlænderne en isoleret befolkning, som vi ikke havde så megen kend- skab til, men vi var klar over, at der måtte gøres noget for at beskytte denne befolkning mod, hvad fremti- den kunne bringe udefra. — Men blev undersøgelserne til noget? — Nej, det viste sig, at det blev meget kostbart af bygge et sådant skib, forslaget herom gled i baggrun- den bl. a. til fordel for opsendelsen af calmettevakcine, som jeg var med til at sende op. Men tanken om en røntgenbåd til Grønland har siden da altid spøget i mit hoved. I mange år har det været vanskeligt at instal- lere røntgen i både, nu er alt ander- ledes, og nu er vi nået det tidspunkt, hvor alt kan gøres lige så godt i Grønland som herhjemme. — Også tuberkulosebekæmpelsen? — Ja, det er netop den, jeg tænker på, men jeg ved meget vel, at van- skelighederne stadig er store, fordi så få mennesker er fordelt over en uforholdsmæssig lang kyststrækning. Skal tuberkulosebekæmpelse i dag være virkelig effektiv, så er det nød- vendigt som prikken over i’et at få folkeundersøgelser gjort gennemfør- lige, altså undersøgelser med tuber- kulinprøver, røntgengennemlysning, og røntgenfotografering, sådan som det gøres herhjemme i det egentlige Danmark. —- Men vort lille Danmark og det store Grønland er så vidt forskellige. — Vist så, her kan man i landets tæt befolkede dele samle folk ved sta- tionære røntgenstationer kombineret med røntgenvogn og i løbet af kort tid foretage de nødvendige undersø- gelser. Forholdene er jo noget van- skeligere i Grønland, men heldigvis er det da ikke uovervindelige van- skeligheder, for netop hu kommer undersøgelsesskibet „Misigssut" ind i billedet. Vel får den ikke så mange opgaver, som den båd, der var tale om for ca. 28 år siden, men til gen- gæld een stor og alt overskyggende opgave, nemlig den at være røntgen- undersøgelsesstedet for grønlændere på de mange bopladser og udsteder, der ligger fjernt fra de grønlandske sygehuse. Kort og godt skibet skal føre syge- husenes stationære undersøgelsesap- parat ud til folk. — Hvordan ser medicinaldirektø- ren på den sundhedsmæssige fremtid for Grønlands vedkommende? — Tager man de nuværende akti- ver i betragtning, altså røntgenbåd, calmettevakcination, Dronning Ing- rids Sanatorium i Godthåb, de grøn- landske sygehuse og adgangen til specialafdelinger herhjemme — ja, så ser jeg virkelig lyst på fremtiden. Lad mig eksempelvis nævne at tu- berkulosedødeligheden i det egentli- ge Danmark i 1927, da jeg begyndte agitationen for indførelse af tuberku- losestationer, var 11 gange så stor som nu. Lad os derfor se, om vi ikke på 10 år kan nå en tilsvarende ned- gang i Grønland, hvad denne syg- dom angår. Men lad mig til slut gen- tage, hvad jeg skrev i grønlandskom- missionens betænkning: Man må i Grønland som her forstå og i vurde- ringen af det hygiejniske stade, der er nået, tage hensyn til de sociale forhold, erhverv og erhvervsmulig- heder, indtjeningsevne og indtje- ningsmuligheder, ligesom dette ar- bejde i lige så høj grad er afhængig af befolkningens kulturelle udvik- lingstrin, fordi såvel den personlige hygiejne som bolighygiejne, ernæ- ringshygiejne og flere andre sider af den almindelige hygiejne kræver for- ståelsen hos og samarbejde med den enkelte i samfundet. Af dette forstår man, at røntgen- skibet „Misigssut" følges med den al- lerstørste tillid og optimisme fra sundhedsmyndighedernes side, og at man venter, at skibet sammen med de øvrige sundhedsmæssige foran- staltninger vil blive vejen til et sundt Grønland. kujatånit. akkorderneK sunauna —? itisunik erxarsauteKardlutik. — K’aKortoK K’crnertordio angutitut utoraartut itisunik oKaloKatiglssuteKalersimåput uvdlut artornarnere pivdlugit. K’aKortoK ernumukujugka- luaK K’crncrtoR ardlåtigut iluagtivfigssaKamigssamik lsumavdluartutut isslkoKarpoK. 1 dyb eftertanke. — Hvide og sorte er åbenbart, som to ældre herrer på en bænk, kommet i dyb og tankevækkende diskussion om de vanskelige tider. Medens hvide er let be- kymret, mener sorte nok, at der findes måder, hvorpå man kan sno sig her i tilværelsen. Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat piv- dlugit regulativitåK sujornåginånguaK atutilersoK Kalåtdlit-nunåne suliner- mut suniuteKångitsorsimånginguat- siarpoK niorKutigssiornerup sulivfit- dlo kalåtdlinik sulissoicarfiussut tungaisigut. akigssarsiat åssiglngitsut mfina utorKåussuseK nåpertordlugo akiler- sugaulersimassut sulissunut utoraau- nerussunut inersimanerussunutdlo pissugssåussuseKartitsissutut suniute- Kångitsorsimånginguatsiarput. sujor- natigume sulissartoK utorKauneruv- dlune sungiussisimanerussoK nukag- piaraatut 16-inik ukioKalerKåmissutut akilerneKartaratdlarame tuping- nångitsumik isumaliortarungnarsi- vok 16-inik ukiugdlip nåmagsisinau- ssai sivnernagit suligune nåmagtOK akigssarsiartik åssigigdluinarmat. akigssarsiat tungaisigut årnigssu- ssineK nutåK Kangarnit angnerussu- mik periarfigssakalersitsivoK suli- ssut atausiåkåt nfimagsissait nåper- tutigineruvdlugit akilinigssamut. ta- matumunåkume sulissup inusungne- russup aulajangersumik akigssarsiane sivnerdlugo akigssarsisinaunigsså pi- lersineKarsimavoK, angutdlo angne- russumik akigssarsisingilå utoricaune- runera pissutiginardlugo. sulissartoK ajungitsumik piumåssu- silingmigdlo suliniartoK nutåmik år- Kigssussinerup pitsaunerussumik akigssarsisinångortipå. una åssersu- titut taiginartigo: sulissartoK suliler- figssane erKordlugo aggersartoK so- raerfigssamilo tungånut asulérane su- liagssaminik isumagingnigtartoK sa- påtip akuneranut tamatumunåkut 12 kr.-mik tapisiagssaKalerpoK. akigssarsiaK tamåt pigalugo ferie- Kartarnigssamik pencussutitåp suli- ssartoK ukiumut uvdlune 18-ine akig- ssarsiane tamåt piginardlugo ferie- Karsinångortipå ukioK tamåt sulisi- magpat. katitdlugit Kåumatit arfini- ljnait sulisimagune tauva uvdlut ku- lingiluåinait feriegssarilisavai, tåssa uvdlup åipfi KerKa Kåumatine ukiu- me Kångiutume sulivfigisimassamine tamane. uvdlut feriegssat tåuko atausiåkår- sinauvai. ukiup ingerdlanerane pi- malugkumagdlerune aulisarumagdle- runilunit — avdlardluinarmigdlunit ptssagssaKarune — tauva nålagkane uvdlunik ardlalingnik sujorKutsissu- mik oKaloKatiglnarsinauvå. tamåna asuJInaK sulivfingmik sumiginaineru- nerardlugo oKautigineKarsinåungilaK, sulinermigut sulingivfigssaKarsinau- lersimavoK, sulingivfinilo tamåkissu- mik akigssarsiaKarfigalugo. tåssa akigssarsiap ukiume Kångiu- tume akigssarsiarisimassame 6,5 %-ia taimailivdlugo pisinauvå, tamatuma- lo åssigå uvdlormusiap angfssuseri- ssartagå. akigssarsiaK tamåt pigalugo ferieKarnigssamik taineKarsimånging- mat pissutauvoK akigssarsiat pivdlu- git regulativitåme pineKartut ukui- nåungingmata akunermusiaKartut sa- påtip-akunisiaKartutdlo. tåssa fima akkordimut akigssarsia- KartoKarsimasinaungmat. akigssarsiat pivdlugit regulativitåme perKussutb gineKarame sulineK sapingisaK nå- pertordlugo akordditut ingerdlåne- KåsassoK. akkorderneK koiiok påsissariaKarpa? fabrikine akkordimut sulineK atu- gauleralugtuinarpoK, sulivfingnile av- dlane KaKutigorneruvdlune. akkor- derneK pingårtumik agssartornerme, umiarssuarnik usingiainerme usiler- suinermilo nalerKiipoK. DanmarkinU- lume KaKutigorpoK umiarssualiving- ne sulissartut timeløninaKardlutik sulissarnerat. akit agdlagsimassut akkordimut akigssarsiagssamut tungaviusinaU- ssarput. agdlagtorsimassarput ni or- Kutigssat aumarssuitdlunit, Kissuit usitdlunit avdlat KanoK amerdlatigi" ssut usingiaråine KanoK agtigissuinik akigssarsissutåusassut, imalunit fim® sulinigssat tamaisa ingmfkut akig" ssårsiagssaK isumaKatigissutigineKar- sinaussarpoK. imaKa oKarumassoKai'- sinauvoK akigssarsiagssat agdlagtor- simavfiånik taima itumik najorKU" tagssaKaråine pitsåusagaluaKissok. akigssarsiagssardle, tåssa akkordimut akigssarsiagssamik taineKartartok« umiarssualivingne åssigingitsune ®' ssigingisitertuvoK, umiarssualivit a- ssiglngitsunerat patsisauvdluu?- umiarssualivingme una umiarssuali' viup avdlap uma pigingisainik ator- torigsåruteKarsinaussarpoK. KUCC ssuarnut umiarssuarmit ungasissusek Kuerssuarnilo pissutsit åssiglngitsU" sinåuput, imalunit sune avdlane usd inigssineKarfigissagssåine. umiar' ssualivit ilåine aumarssuit umi®1-' ssup usilersortarfianlt usingiåussuar- mik kranimik atugaKåinardlune inif>' ssamingnut kuerarneKarsinåuput, av- dlanile Kamutit atortariaKarsinauv- dlutik. kisiåne tamane akkordimut akiler' suinerup auna åssigissutå suliap llD angnertutigissup KanoK sivisutigiss1-' mik nfimagsineKarnigsså najorKUtaU' ssarmat. sulissut sordlo inuit sisam®*' arfinigdlit, arfineK-pingasut Kavs)U_ nersutdlunit ilikarsimaguniko sulf®. ■ una uvdlune mardlungne nfimags1* nauvdlugo tauva nautsorssorneK ajm. nångilaK suliap tamatuma nåmag*, neranut akigssarsiaK KanoK agtig1* massoK. . tugdlianik suliaK ingerdlaterKi®*. neKåsagpat tauva isumaKatiging11 t KarpoK tamatumuna aningauss amerdlåssusigssåt aulajangerérnek sassoK KanoK sivisutigissumik su1 j, rinigsså — imalunit erKornerussufn OKautigalugo KanoK pilertortig1^^. mik suliarineKarnera tungavigin^i- ajssftrsnt • rnniamnarmilf iisi&Bfi.i- neK angutit tatdlimauvdlutik u' t- ne tatdlimane suliarisimavåt .at‘;si- simutdlo 350 kr.-t akigssarsi® y mavdlugit, tåssa nal. akuneraUU kr. 75 øre, tauva tåssa imåip°jg). (nangisaoK 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.