Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 8

Tuberkulosebekæmpelsen er ikke effektiv
uden folkeundersøgelser —
Men røntgenskibet „Misigssut“, den sejlende tuberkulosestation, vil
i Grønland gøre folkeundersøg.eiserne gennemførlige, udtaler che-
fen for sundhedsstyrelsen, medicinaldirektør, dr. Johs. Frandsen.
Om kort tid pløjer røngenskibet
„Misigssut“ de grønlandske farvande,
besøger bopladser og udsteder for at
undersøge befolkningen og finde
frem til alle dem, der ikke er raske.
Hvilke tanker følges dette skib med
fra sundhedsstyrelsens side, Dan-
marks øverste sundhedsmyndighed?
Vi stiller spørgsmålet til medicinal-
direktør Johs. Frandsen, sundheds-
styrelsens chef.
— I sommeren 1928, da jeg hav-
de været i sundhedsstyrelsen et års
tid, blev jeg indbudt til et møde hos
den daværende justitsminister C. T.
Zahle, jeg husker blandt deltagerne
i dette møde direktør Daugaard-Jen-
sen og chefen for seruminstituttet dr.
Thorvald Madsen. Anledningen til
mødet var hl. a., at dr. Bay-Schmidt
fra Julianehåb var kommet med et
friskt forslag om nogle undersøgelser
af den grønlandske befolkning.
— Hvilke undersøgelser drejede
det sig om?
— En hel række, bl. a. blodunder-
søgelser, men man savnede et egnet
transportmiddel for at kunne komme
fra sted til sted deroppe, og man fo-
reslog derfor at bygge en båd med
bl. a. røntgen ombord. Det lød væl-
dig interessant, for dengang var
grønlænderne en isoleret befolkning,
som vi ikke havde så megen kend-
skab til, men vi var klar over, at der
måtte gøres noget for at beskytte
denne befolkning mod, hvad fremti-
den kunne bringe udefra.
— Men blev undersøgelserne til
noget?
— Nej, det viste sig, at det blev
meget kostbart af bygge et sådant
skib, forslaget herom gled i baggrun-
den bl. a. til fordel for opsendelsen
af calmettevakcine, som jeg var med
til at sende op. Men tanken om en
røntgenbåd til Grønland har siden
da altid spøget i mit hoved. I mange
år har det været vanskeligt at instal-
lere røntgen i både, nu er alt ander-
ledes, og nu er vi nået det tidspunkt,
hvor alt kan gøres lige så godt i
Grønland som herhjemme.
— Også tuberkulosebekæmpelsen?
— Ja, det er netop den, jeg tænker
på, men jeg ved meget vel, at van-
skelighederne stadig er store, fordi
så få mennesker er fordelt over en
uforholdsmæssig lang kyststrækning.
Skal tuberkulosebekæmpelse i dag
være virkelig effektiv, så er det nød-
vendigt som prikken over i’et at få
folkeundersøgelser gjort gennemfør-
lige, altså undersøgelser med tuber-
kulinprøver, røntgengennemlysning,
og røntgenfotografering, sådan som
det gøres herhjemme i det egentlige
Danmark.
—- Men vort lille Danmark og det
store Grønland er så vidt forskellige.
— Vist så, her kan man i landets
tæt befolkede dele samle folk ved sta-
tionære røntgenstationer kombineret
med røntgenvogn og i løbet af kort
tid foretage de nødvendige undersø-
gelser. Forholdene er jo noget van-
skeligere i Grønland, men heldigvis
er det da ikke uovervindelige van-
skeligheder, for netop hu kommer
undersøgelsesskibet „Misigssut" ind
i billedet. Vel får den ikke så mange
opgaver, som den båd, der var tale
om for ca. 28 år siden, men til gen-
gæld een stor og alt overskyggende
opgave, nemlig den at være røntgen-
undersøgelsesstedet for grønlændere
på de mange bopladser og udsteder,
der ligger fjernt fra de grønlandske
sygehuse.
Kort og godt skibet skal føre syge-
husenes stationære undersøgelsesap-
parat ud til folk.

— Hvordan ser medicinaldirektø-
ren på den sundhedsmæssige fremtid
for Grønlands vedkommende?
— Tager man de nuværende akti-
ver i betragtning, altså røntgenbåd,
calmettevakcination, Dronning Ing-
rids Sanatorium i Godthåb, de grøn-
landske sygehuse og adgangen til
specialafdelinger herhjemme — ja,
så ser jeg virkelig lyst på fremtiden.
Lad mig eksempelvis nævne at tu-
berkulosedødeligheden i det egentli-
ge Danmark i 1927, da jeg begyndte
agitationen for indførelse af tuberku-
losestationer, var 11 gange så stor
som nu. Lad os derfor se, om vi ikke
på 10 år kan nå en tilsvarende ned-
gang i Grønland, hvad denne syg-
dom angår. Men lad mig til slut gen-
tage, hvad jeg skrev i grønlandskom-
missionens betænkning: Man må i
Grønland som her forstå og i vurde-
ringen af det hygiejniske stade, der
er nået, tage hensyn til de sociale
forhold, erhverv og erhvervsmulig-
heder, indtjeningsevne og indtje-
ningsmuligheder, ligesom dette ar-
bejde i lige så høj grad er afhængig
af befolkningens kulturelle udvik-
lingstrin, fordi såvel den personlige
hygiejne som bolighygiejne, ernæ-
ringshygiejne og flere andre sider af
den almindelige hygiejne kræver for-
ståelsen hos og samarbejde med den
enkelte i samfundet.
Af dette forstår man, at røntgen-
skibet „Misigssut" følges med den al-
lerstørste tillid og optimisme fra
sundhedsmyndighedernes side, og
at man venter, at skibet sammen med
de øvrige sundhedsmæssige foran-
staltninger vil blive vejen til et
sundt Grønland.
kujatånit.
akkorderneK sunauna —?
itisunik erxarsauteKardlutik. — K’aKortoK K’crnertordio angutitut utoraartut itisunik
oKaloKatiglssuteKalersimåput uvdlut artornarnere pivdlugit. K’aKortoK ernumukujugka-
luaK K’crncrtoR ardlåtigut iluagtivfigssaKamigssamik lsumavdluartutut isslkoKarpoK.
1 dyb eftertanke. — Hvide og sorte er åbenbart, som to ældre herrer på en bænk, kommet
i dyb og tankevækkende diskussion om de vanskelige tider. Medens hvide er let be-
kymret, mener sorte nok, at der findes måder, hvorpå man kan sno sig her i tilværelsen.
Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat piv-
dlugit regulativitåK sujornåginånguaK
atutilersoK Kalåtdlit-nunåne suliner-
mut suniuteKångitsorsimånginguat-
siarpoK niorKutigssiornerup sulivfit-
dlo kalåtdlinik sulissoicarfiussut
tungaisigut.
akigssarsiat åssiglngitsut mfina
utorKåussuseK nåpertordlugo akiler-
sugaulersimassut sulissunut utoraau-
nerussunut inersimanerussunutdlo
pissugssåussuseKartitsissutut suniute-
Kångitsorsimånginguatsiarput. sujor-
natigume sulissartoK utorKauneruv-
dlune sungiussisimanerussoK nukag-
piaraatut 16-inik ukioKalerKåmissutut
akilerneKartaratdlarame tuping-
nångitsumik isumaliortarungnarsi-
vok 16-inik ukiugdlip nåmagsisinau-
ssai sivnernagit suligune nåmagtOK
akigssarsiartik åssigigdluinarmat.
akigssarsiat tungaisigut årnigssu-
ssineK nutåK Kangarnit angnerussu-
mik periarfigssakalersitsivoK suli-
ssut atausiåkåt nfimagsissait nåper-
tutigineruvdlugit akilinigssamut. ta-
matumunåkume sulissup inusungne-
russup aulajangersumik akigssarsiane
sivnerdlugo akigssarsisinaunigsså pi-
lersineKarsimavoK, angutdlo angne-
russumik akigssarsisingilå utoricaune-
runera pissutiginardlugo.
sulissartoK ajungitsumik piumåssu-
silingmigdlo suliniartoK nutåmik år-
Kigssussinerup pitsaunerussumik
akigssarsisinångortipå. una åssersu-
titut taiginartigo: sulissartoK suliler-
figssane erKordlugo aggersartoK so-
raerfigssamilo tungånut asulérane su-
liagssaminik isumagingnigtartoK sa-
påtip akuneranut tamatumunåkut 12
kr.-mik tapisiagssaKalerpoK.
akigssarsiaK tamåt pigalugo ferie-
Kartarnigssamik pencussutitåp suli-
ssartoK ukiumut uvdlune 18-ine akig-
ssarsiane tamåt piginardlugo ferie-
Karsinångortipå ukioK tamåt sulisi-
magpat. katitdlugit Kåumatit arfini-
ljnait sulisimagune tauva uvdlut ku-
lingiluåinait feriegssarilisavai, tåssa
uvdlup åipfi KerKa Kåumatine ukiu-
me Kångiutume sulivfigisimassamine
tamane.
uvdlut feriegssat tåuko atausiåkår-
sinauvai. ukiup ingerdlanerane pi-
malugkumagdlerune aulisarumagdle-
runilunit — avdlardluinarmigdlunit
ptssagssaKarune — tauva nålagkane
uvdlunik ardlalingnik sujorKutsissu-
mik oKaloKatiglnarsinauvå. tamåna
asuJInaK sulivfingmik sumiginaineru-
nerardlugo oKautigineKarsinåungilaK,
sulinermigut sulingivfigssaKarsinau-
lersimavoK, sulingivfinilo tamåkissu-
mik akigssarsiaKarfigalugo.
tåssa akigssarsiap ukiume Kångiu-
tume akigssarsiarisimassame 6,5 %-ia
taimailivdlugo pisinauvå, tamatuma-
lo åssigå uvdlormusiap angfssuseri-
ssartagå. akigssarsiaK tamåt pigalugo
ferieKarnigssamik taineKarsimånging-
mat pissutauvoK akigssarsiat pivdlu-
git regulativitåme pineKartut ukui-
nåungingmata akunermusiaKartut sa-
påtip-akunisiaKartutdlo.
tåssa fima akkordimut akigssarsia-
KartoKarsimasinaungmat. akigssarsiat
pivdlugit regulativitåme perKussutb
gineKarame sulineK sapingisaK nå-
pertordlugo akordditut ingerdlåne-
KåsassoK.
akkorderneK koiiok påsissariaKarpa?
fabrikine akkordimut sulineK atu-
gauleralugtuinarpoK, sulivfingnile av-
dlane KaKutigorneruvdlune. akkor-
derneK pingårtumik agssartornerme,
umiarssuarnik usingiainerme usiler-
suinermilo nalerKiipoK. DanmarkinU-
lume KaKutigorpoK umiarssualiving-
ne sulissartut timeløninaKardlutik
sulissarnerat.
akit agdlagsimassut akkordimut
akigssarsiagssamut tungaviusinaU-
ssarput. agdlagtorsimassarput ni or-
Kutigssat aumarssuitdlunit, Kissuit
usitdlunit avdlat KanoK amerdlatigi"
ssut usingiaråine KanoK agtigissuinik
akigssarsissutåusassut, imalunit fim®
sulinigssat tamaisa ingmfkut akig"
ssårsiagssaK isumaKatigissutigineKar-
sinaussarpoK. imaKa oKarumassoKai'-
sinauvoK akigssarsiagssat agdlagtor-
simavfiånik taima itumik najorKU"
tagssaKaråine pitsåusagaluaKissok.
akigssarsiagssardle, tåssa akkordimut
akigssarsiagssamik taineKartartok«
umiarssualivingne åssigingitsune ®'
ssigingisitertuvoK, umiarssualivit a-
ssiglngitsunerat patsisauvdluu?-
umiarssualivingme una umiarssuali'
viup avdlap uma pigingisainik ator-
torigsåruteKarsinaussarpoK. KUCC
ssuarnut umiarssuarmit ungasissusek
Kuerssuarnilo pissutsit åssiglngitsU"
sinåuput, imalunit sune avdlane usd
inigssineKarfigissagssåine. umiar'
ssualivit ilåine aumarssuit umi®1-'
ssup usilersortarfianlt usingiåussuar-
mik kranimik atugaKåinardlune inif>'
ssamingnut kuerarneKarsinåuput, av-
dlanile Kamutit atortariaKarsinauv-
dlutik.
kisiåne tamane akkordimut akiler'
suinerup auna åssigissutå suliap llD
angnertutigissup KanoK sivisutigiss1-'
mik nfimagsineKarnigsså najorKUtaU'
ssarmat. sulissut sordlo inuit sisam®*'
arfinigdlit, arfineK-pingasut Kavs)U_
nersutdlunit ilikarsimaguniko sulf®. ■
una uvdlune mardlungne nfimags1*
nauvdlugo tauva nautsorssorneK ajm.
nångilaK suliap tamatuma nåmag*,
neranut akigssarsiaK KanoK agtig1*
massoK. .
tugdlianik suliaK ingerdlaterKi®*.
neKåsagpat tauva isumaKatiging11 t
KarpoK tamatumuna aningauss
amerdlåssusigssåt aulajangerérnek
sassoK KanoK sivisutigissumik su1 j,
rinigsså — imalunit erKornerussufn
OKautigalugo KanoK pilertortig1^^.
mik suliarineKarnera tungavigin^i-
ajssftrsnt • rnniamnarmilf iisi&Bfi.i-
neK angutit tatdlimauvdlutik u' t-
ne tatdlimane suliarisimavåt .at‘;si-
simutdlo 350 kr.-t akigssarsi® y
mavdlugit, tåssa nal. akuneraUU
kr. 75 øre, tauva tåssa imåip°jg).
(nangisaoK
8