Atuagagdliutit - 12.01.1956, Blaðsíða 10

inutigssarsintinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pingårtumik nailisagkat, luipernermut unga
tigussarusungnaKaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Kags.sulinik aunauérsaineic
(agdl. ingeniør Lomer, Teknologisk
Institut).
KalåussivigssaK tåssa kateku pit-
saussoK 4—5 kg imermut 100 literi-
mut akuliussagssatut nautsorssutdlu-
go. Kagssutit tåssane akunerup Ker-
Ka KalåuneKåsåput, tauva ingncK Ka-
mincKåsaoiv Kagssutitdle aKagornig-
ssånut KalåussivingmitineKåsavdlutik.
taima sivisutigissumik Kagssutit KaKi-
neKånginigssåt pissariaiiarinat pissu-
tauvoK akutit katekup imarissai pula-
rulertorneK ajormata.
anaguane Kagssutit KaKineKåsåput
peridgsårtumigdlo errortorneKåsav-
dlutik imermik errortorneKarfigissa-
mingnik Kalipautinigtitsiungnaernig-
ssåt tikitdlugo. taima errortuineic
(kinitsineiO unuaK nåvdlugo sivisu-
ssuseKarsinauvdluarpoK, tarajordlo
(saltvand: imap ervnga) atorneKar-
sinauvoK Kagssutit sigssame kinitdlu-
git.
★
Kagssutit aunavårsarsimassut ator-
tarneråne aunavérsautait åtartungor-
tikumagåine imailiortariaKarput: ,
imermut Kalålersitdlugo kissagsi-
massumut ikineKåsåput, imerdlo må-
kuninga akussåusaoiv: kobbersulfat
(Blåsten) kg KerKa amalo natrium-
dikromat imalunit kaliumdikromat
kg kuartia, ugtutit tåuko imermut 100
literimut akuliuneKåsavdlutik. Kag-
ssutit tamatumuna KalåutariaKångit-
dlat. ingnera KamitineKarsinauvoK
Kagssutit ikerériaråine. akunerup
KerKa nåmagtigpat KaKineKåsåput
perKigsårdluartumigdlo kinineKåsav-
dlutik. kininerisigut errortordluar-
nigssåt pissariaKardluinarpoK, error-
tordluångikåine Kagssutit aseruinar-
neKarsinaungmata.
akutigssat åtartungorsainerme a-
torneicartut tamåkivigdlutik Kagssuti-
nit ineKartarmata Kagssutit atausi-
nåungitsut uvdlormut taimatut sulia-
riniaråine imeK atugaK akorKigtar-
dlugo pissariaKarpoK. kisiåne imeK
sisamat-tatdlimariardlugo _ atoråine
igitdlugo nutåmik imilertariaKarpoK.
Kagssutit uvserusigagssaugpala pa-
nerserdluarKårtariaKarput. panerdlu-
arpata aitsåt uvserineKarsinånguså-
put.
uvserissariaKångitsut åtarliingor-
såinariardlugit KagssusersutigineKar-
sinåuput. Kalut Kagssutitdlo kalitag-
ssat uvserineKartugssåungitsut piv-
dlugit inåssutigisinauvarput åtartu-
ngorsarérnerisigut aunavérsåumut
KalauterKerKuvdlugit. sujugdlermér-
dlugit åtartungorsainerup kingornati-
gut errortordluarnigssåt pissariaKa-
ngångilaK, åipagssånérérnerånile uv-
dloK unuardlo kinitdluartariaKarput,
kinitdluarérpatalo panerserneKarsi-
nåuput imalunit erninaK Kagssusiuti-
gineKarsinauvdlutik. taimailivdlugit
suliarerérsimagåine sap. ak. sisamå-
kutårdlugit aunavérsandgtaråine na-
magpoK ukiumutdlo atausiardlugit
åtartusartardlugit. Kagssutit pisorKat
aunavérsarneKåinartarsimassut Kulå-
ne ilitsersutigineKartutut åtartusarne-
Karsinåuput aunavérsåumut Kalauter-
Kåriardlugit.
igarssuaK kångusak imalunit savi-
mineK uvserutitigaK Kagssutinik åtar-
tusainerme atorivuvdlugo inåssutigår-
put, iga saviminiussoK uvseruteKå-
ngitsoK akutigssanit atorneKartunit
aserorsarneKartåKingmat. igat galva-
nisérigkat akutinit aserorneKartarpii-
taoif. iga uvserumut Kalåussiviussar-
simassoK atorsinauvoK.
★
tauva Kagssutinik uvserusissarneK
tikiparput. sujugdlermérdlugit uvse-
rusisagåine uvserut (stenkulstjære)
akunagtOK atortariaKarpoK, pitsaune-
rusaordle kissarune imertaiiaranilo.
Kagssutit akunerup KerKa uvserumi-
tineKåsåput. panerserdluarnigssåt pi-
ngårtuvoK: sap. a. sisamat-arfinigdlit
atoråine ajnginerusaoK.
panerserérpata pitsauneruvoK uv-
serumut nigdlertumut imerpalassu-
mut misugtaråine Kagssusiutigilersi-
nagit. Kagssutit pisorKat uvserufite-
råine kingornatigut uvserumik nig-
dlertumik imerpalassumik suliarine-
KåsåputaoK.
Kagssutit taima suliarissat ukiune
ardlaKångitsunguane auvfigssaralua-
mingne mardloriåumik aujaitdliså-
put. taima isumagingningnerup Ka-
noi< pitsautigissusia misiligkumagug-
ko Kulåne ilitsersussutit maligdlugit
Kagssutit agfait suliarisinauvatit ag-
faitdlo ivdlit nangmineK pissarnigtut
suliaralugit.
erKaimaniaruk åtartusaineK tai-
mågdlåt atorneKarsinaungmat Kag-
ssutit aunavérsarérsimavdlugit ilit-
sersut maligdlugo. aunavérsarKårsi-
managit åtartusaineK atorfigssaivå-
ngivigpoK.
aunavérsainikut kingornagutdlo å-
tartusainikut Kagssutit 10% migssi-
liordlugo Kutsiartarput, tåssa s. i. 20
mm atortaråine 22 mm pisiarissaria-
Karput.
Kagssutit nyloniussut Kilernermi-
kut KasugtorKungikåine aunavérsar-
tariaKarput åtartusardlugitdlo ki-
ngornatigut. nylonip Kaumanermut
ilagssuneråtaoK mikissungitsumik ta-
matumunåkut angnertusisineKartar-
POK.
★
IMPRÆGNERING AF FISKEGARN
Af ing. Lomer, Teknologisk Institut
Barkning.
Der barkes i en kogende opløsning
bestående af 4—5 kg god Kateku pr.
100 1 vand. Heri koges nettet en halv
time, hvorpå man slukker ilden og
lader nettet ligge i den varme opløs-
ning til næste dag. Det er nødvendigt
at nettet ligger så længe i opløsnin-
gen, da de virksomme garvestoffer
i Katekuen er så lang tid om at træn-
ge ind i bomulden.
Næste dag tages nettet op og skyl-
les omhyggeligt, indtil det ikke far-
ver skyllevandet mere. Denne skyl-
ning kan godt vare en nat, og man
kan benytte saltvand dertil, idet man
lægger garnene ud i stranden.
Efterbejdsing.
Vil man fæstne garvestofferne i
Katekuen, så de ikke let udvaskes
under brugén, benyttes følgende ef-
terbejdsing:
Det barkede og skyllede garn —
som ikke behøver at være tørret —
kommes i et bad, der er opvarmet
til kogning, og som indeholder:
Vi kg kobbersulfat (blåsten) og
Vi kg natriumdikromat eller kalium-
dikroniat
pr. 100 1 vand. Nettet behøver ikke
at koges i badet, man kan slukke il-
den, når garnet kommes i. Efter en
halv times forløb tages garnet op og
skylles meget omhyggeligt. Det er
absolut nødvendigt at foretage en
grundig skylning, da man ellers kan
risikere at få garnet ødelagt.
Da kemikalierne, der benyttes til
efterbejdsning, optages fuldstændig i
nettet, har brugt bejdse ingen værdi
udover sit varineindhold, hvorfor
man må tilsætte de foreskrevne ke-
mikaliemængder påny, såfremt væd-
sken ønskes brugt flere gange på een
dag. Man skal dog aldrig bruge bejd-
sevædsken mere end 4—5 gange, så
skal den smides bort.
Drejer det sig om garn, der skal
have tjære, skal garnet tørres meget
grundigt, hvorefter det er færdigt
til tjæring.
De redskaber, der ikke skal have
tjære, kan godt udsættes lige efter
bejdsningen. Til ruser og drivgarn
som ikke skal tjæres, men som er
udsat for stærk forrådnelse, kan vi
anbefale at barke garnet igen efter
bejdsningen. Efter 1. gang bejdsning
behøver skylningen ikke at være sær-
lig grundig, men efter 2. gang bejds-
ning skylles grundigt i 1 døgn, hvor-
på garnet tørres eller udsættes med
det samme. Efter denne behandling
kan man nøjes med at barke som
sædvanlig hver 4. uge eller lignende
og bejdse 1 gang om året. Gamle garn
som kun har været barket hidtil, kan
bejdses på ovenstående måde efter
en almindelig barkning.
Vi anbefaler at bejdse i en kobber-
gryde eller i en tjæret jerngryde ved
stadig brug vil tjæres af de kraftige
kemikalier. Også galvanisering angri-
bes af kemikalierne. En gammel tjæ-
regryde kan bruges.
Tjæring.
Til 1. tjæring benyttes en middel-
svær stenkulstjære helst varm og
vandfri. Garnet skal ligge en halv
time i tjæren, det er ikke nok at træk-
ke det igennem. Efter afdrivning læg-
ges garnet til tørre. Vigtigt er det at
opnå en omhyggelig tørring; 4—6
uger skal der helst medgå.
Herefter skal garnet helst have
en dypning i kold, tynd stenkulstjæ-
re, inden det udsættes. Gamle garn,
der er tjærede, behandles ligeledes
med kold, tynd stenkulstjære.
Garn behandles på denne måde,
holder på pladser, hvor de ellers
rådner på få år, mindst dobbelt så
længe. Vil De forsøge, hvad præpare-
ringen betyder for Dem selv, kan De
prøve at præparere en halv rad efter
ovenstående forskrift og behandle
den anden halve rad, som De plejer
at gøre det.
Bemærk, at efterbejdsningen kun
kan bruges i forbindelse med en
barkning, således som det står be-
skrevet: Efterbejdsning uden bark-
ning er absolut uanvendelig.
Ved barkning og bejdsning kryber
garnene ca. 10 pct., så man f. eks.
skal købe 22 mm masker, hvis man
bruger 20 mm.
Nylongarnet kan hindres i at skri-
de i knuderne ved en barkning og
bejdsning. Det forøger endvidere
nylonets lysbestandighed betydeligt.
★
Nup niuvertoruseKarfia K’ornoK
aulisagkatigut akunagsiveKarpiångit-
sutut ukiune kingugdlerne nalungi-
sauvdlualerpoK. aulisartut nunaKar-
fingne avdlamiut ukiat tamaisa or-
nigtalersimavåt ukiunerane aulisar-
figiartordlugo. ukiumåna kingumut
baråkit aulisartunut inigssiat K’ornu-
mitut arfinigdlit ulivkårput, aulisar-
tutdlume ilait inigssaerutut Kapisi-
lingnut ingerdlarnigtariaKarsimåput.
aulisartut ilait pingårtumik ungasing-
nerussumfirsut ilaicutsissarput, avang-
nardlerpåtdlo Upernavingmit agger-
susimavdlutik. kujatdlit Sisimiut er-
Kånit pissuput.
★
Angmagssalingme erKånilo piniar-
tut tungånit puissit amisa nr. 1-eKå-
ngipatdlårtarnere målårutigineKar-
put. tamatumunga lungatitdlugo Ang-
inagssagdlip nålagå Kaj Jensen nalu-
naerpoic 1954-ime Angmagssagdlip
pigis.saine puissit amé tunissat 5958-
iusimassut, tåukunångalo 1077-it —
tåssa 18%-é — nr. 1-iusimavdlutik.
Mani'tsume aulisarneK ingerdlav-
dluaKaoK. ukiune kingugdlerne ma-
nitsormiut aulisartue Kalåtdlit-nunå-
ne tunissaKarnerpaussalersimåput.
Manitsume fabrikip ukiumåna junip
KiterKuneranit decemberip Kiteriui-
neranut aulisagkat perdlukuinit 246,
050 kg Kajussaussiarisimavai aulisag-
katdlo oliet 21,650 kg perdlukuni-
taoK niorKusiarisimavdlugo. Manit-
sup aulisagainit KérKat pingårner-
ssaulersimåput, ukiumånalo januarip
autdlartineranit månamut KérKat Ma-
nitsume tunineKartut 3.042,000 kg-
put, sujornarnit 1 miil. kg sivnerdlu-
go amerdlaneruvdlutik. sårugdling-
nit ukiumåna månamut tunissat 576,
000 kg-put, sårugdlitdlo Kérarniar-
nerme neiutarineKardluartartungig-
pata amerdlanerujugssusinaugaluar-
dlutik. pujortulérKåme atautsip så-
rugdlit 100—150 kg uvdlorme atau-
sinarme Kerarniarnermut neKitari-
ssarsimavai.
Manitsume pigissainilo ukiumåna
aulisagkat nålagarssuarnut tunissat
katitdlutik 6 mili. kg. patdligsimavait.
*
Sisimiune ukiamåna KaKutiguinaii
puissitoKartarsimavoK, erivumitdlior-
tOKarsimagujordle icingmeKatigit pui-
ssimik sigssame sujumuisimagunar-
dlutik agfå nereriardlugo Kårsitdla-
riaramik sivnera inungmik igdluata
kigdlinganut majusimangmåssuk, tai-
malo uvdlåkut tåssane navssårineKar-
dlune. Kingmit isumatut, puissitsiar-
ssup agfå inungmingnut pigssiaralu-
go. ilisimaneivångilaK KanoK ilivdlu-
tik Kingmit puisse pissarisimag'åt.
★
Umåname sulivfeKarfit pujortulé-
rait tamarmik måna amuneKarput
inuinaitdlo pujortulérait amorarne-
KalerdlutigtaoK. Cmånap kangerdlua
sule sikungikaluarpoK kangiatungåle
sikualigssuångordlune. umiarssuali-
vik sikorérpoK, avangnisagunile pé-
ratdlartugssamik. Katsungariarångat
puissitoKatsiartarpoK. aulisarneK ta-
marme unigpoic. CmånaK asimioKar-
filo atåssutaerukatdlarput, aitsåtdlo
sikugpat tusarKigsinaulerumårdlutik.
*
aulisartoK Benjamin Petersen Ka-
pisilingnisimavdlune Nungmut uter-
poK eicalugssuit ilagissait kukigdlit
mardluk pissarisimavdlugit, ningi-
tagkanik. aulisagkatdle tamåko Ka-
låtdlit-nunåne Kaicutigortujungnaer-
put. ukiune kingugdlerne imap ki-
ssarnerulerneratigut akulikitsungika-
luamik pissåtdlagtålersimagunarput,
kisiånile aitsåt mardluk atautsikut
inungmit atautsimit pissausimagu-
narput. imane kissarnerussune uma-
ssunerupume, Danmarkimilo åma ta-
kornartaunatik. Benjamin Petersenip
pissai % m migssiliordlugo takissu-
seicarput. kukiussait mardluput, åipå
paperuata Kitiussånitdlune angutåta
sujornatungilånguane, åipålo Kimer-
dlugutåta sujornatungånipoK. Nung-
me aulisagkanik misigssuivfingmut
inigssineKarput.
*
K’aivortume tusagagssiortorput ima
OKalugpalårpoK: — aussaK puerKOKi-
ssok pårdlagdlugo ukiaK puernuisag-
torssuvoK aputeKaranilo. noveniberip
nålernerane naussut ukiarme toKu-
ssugaluit ingnerulat ingnerulårKatdlo
kingumut sivkerarput kangerdlugpa-
sigsunilo kuånit upernakutut nauler-
simavdlutik. decemberip autdlarKau-
tåne apivoic puerKortitdlunilo, silar-
dlulerneranilo imaK KaKutigortumik
ingiuligtorssuvoK. aulisagkat peKarti-
narpait, agpaligssuvordlo.
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppehorn suppehornit
Suppestjerner suppestjernit
Børne-Semoule nålungissat suaussai
Mannagryn mannagrynit
10