Atuagagdliutit - 12.01.1956, Blaðsíða 22

Rasmus Klump
— Klump, såmiup tungånut sangulåtsiartaria- — una isertarfik avKutiginiartigo, ajarssuaK — aitsåme isertarfigssuaK; alåpernaisernermit
Karsoråvkit, ilulissamut aporuvta aseroKinaoK. ilagsissagssarput tåssane najuganåsasorivigpara! åsit ingassavigpunga. sdrdlume OKalugtualiåina-
issikuamc erKuimkuloKaoK 1 vik!
— Jeg tror, du skal dreje lidt til venstre, Klump
vi skulle nødigt støde på det isbjerg, det kan må-
ske gå i stykker, det ser i hvert fald meget skørt
ud.
— Ja, vi må ind gennem porten der, jeg er næ-
sten, omtrent sikker på, at tanten, vi skal hilse
på, har en lejlighed der.
Det er vel nok en pompøs indgang hun har; jeg
er som sædvanlig ved at revne af nysgerrighed,
det hele ligner et dejligt eventyr.
— Den er god nok, Klump, her er højt til lof-
tet, masterne kan sagtens passere. Jeg har den
største lyst til at råbe bøh eller kukkuk.
— arrå, kusugarssuit pinit. atautsimik tigusi-
tinanga erKigsinaverpunga!
— Ih, har du set — sikke nogle dejlige Atapper
der hænger deroppe. Jeg vil sige dig, jeg har in-
gen ro på inig, iørend jeg får fat i en.
— PingonguåK-å, kusugkamik pigssarsissutisa-
vavkit erKigsiniåsagavit. neriorssorniångalc aKftt
pårivdluåsagitl
— Pingo, min gode ven, jeg skal skaffe dig en
istap så du kan få din ro tilbage; men lov mig
at du passer roret fint imedens.
— KaKlnakaseKaungame, — kå-
kåme kusugakånguan. anginersså-
nik Pingo tigutsitariaKarpara!
— Op kom jeg da, — sikken dej-
lig stor istap der sidder der. Pingo
kan ligeså godt få den største.
— tiguinakaseKårame, uvdlut ar-
dlerdlugit pigisinåusavå!
— Så fik jeg fat i den, — det
kan han have glæde af * flere da-
gel
— kåkåme péruminaingmat. sti-
sale, agssangma igdluinaup saper-
pago mardlungnik agssaKarpunga!
— Uha, hvor den sidder fast. —
**a> ja, kan een hånd ikke tage den,
er det da godt, man har to.
— Pingo, Pingo, uteriartornlarit,
arrå, ajornarpoK. Kujanardle kusu-
gaK katajångingmatl
— Pingo, Pingo, du må bakke;
jamen det kan vi jo ikke, godt
at istappen sidder så fast, som den
gør.
nuerssagagssaerniartartoK
AGDLAGTOK’ STEEN STEENSEN-BLICHER
(nangitaK)
Gecil augpitdlerpoK sulianile nåku-
lriardlugo. arnåtåtaoK suliane ipe-
^arPå oKalugtordlo nåkutilerdlugo.
auva ituata Kigsimigpflnga; „iyigkat
naUjartortitdlugit hestiarKap arnå to-
^UssarpoK!" pilerpoK. tauvale Esben
Kiviaramiuk nangigpoic: „KanoK iliv-
Ulutit piumassarisinauviuk Ceciliep
UtarKiuåsagåtit. mulusinauvulime,
atname tåkuterKingeratarsinauvutit.“
»Mikkel Krænsen, tåkuterKisångi-
^aluaruma ivdlit pissussutigiumår-
Pat!“ Esben oKarpoK, „oKarfigisavav-
kit, Cecilie pingitsailivdlugo angu-
mut avdlamu't uvinigti'kaluaruvsiuk
Ceciliemut uvavnutdlo angisumik
ajortuliusagavse.“
taiina oicarame nikulpoK utoraait-
dlo sagdlaitsumik nipauardlune inuv-
dluarKuvdlugit. tauva asassane ornig-
Pu sagdlaitsumigdlo nipaKardlune
inuvdluarKuvdlugo: „Cecilie inuv-
dluarna. KujanaK tamanut ajungitsu-
nut. pisinaugångavit ajungitsumik er-
Karsautigissarniaringa, Gutip najor-
dlisilt. ilivsilo tamavse inuvdluarit-
se!“
tauva matumut sågpoK. pujortåune
imagssautinilo kaussarfingmiuliupai
aniartulerdlunilo, kavåjanilo tiguga-
miuk kingumut Kigsimiganilunit ani-
vok. utorKaK KungujugpoK sordlume
sumik pissoKarsimångitsoK, nuliale
anersårulugpoK KivsserKilerdlunilo.
Cecilie KiavoK, Kuvdlime uluaisigut
kuginavigput.
uvdloK taimane påsivdluarpara
angajorKåt mérKainingnik åipanigtit-
siniartarnerat Kavsérpagssuartigut
kukussartoK årivingniartariaKariga.
påsisikusugkaluarpara pisussutit åi-
paringnerme pivdluarnigssamut tu-
ngaviginiåsavdlugi't nåmångingmata
aperKutaussariaKardlunile umatip Ka-
ifok itunera. inugtut ei’Karsarsinau-
oivta nalunaerfigiuåinarpåtigut su-
milunit aningaussat pingåi-nerutitag-
ssåungingmata, tåssame pingårneru-
titariaKartut tåssaungmata ilumor-
neK, eKiasulneK pikorissuserdlo. tai-
niane niviarsiångup uma angutå
isersimavfigissara OKarfigcrusugka-
luarpara panituarssuarminut pcrKar-
oipatdlårnerardlugo, nipanglnarsi-
mavungale naliniginavko inuit tai-
måitut OKalugfigigåine OKalugfigingi-
kåinilo åssiglgtut. nalungilara inuit
ilainut —- sordlo unga isersimavfigi-
ssavnut — pisussutit sunit tamanit
angnerutitagssatut påsineKarsima-
ssut. nalungilaråtaoK naussorigsai-
ssok aulajangersimagune imåinaK av-
dlångortitagssåusångitsoK oivalugfigi-
neKardlunilo Kanordlunit akuerssår-
tigigaluarångame oiialutane tarritor-
dlo oicausé tamardluinaisa puiortarai.
tamånalume pivdlugo nipanglnar-
simavunga. taimåi'tordle Cecilie ku-
ssanartoK ivna silamut anitdlangmat
— Kularnångitsumik issiginenarane
aliasutine Kissatiginiardlugit — nipa-
ngersimåinarsinaujungnaerpunga o-
Kardlungalo inusugtoK aniårpatdlåra-
me uvgornarnerardlugo inutsialå-
nguatsiarmåme arnamutdlo inusugtu-
mut ajungitsumik isumaKånguatsiar-
mat, oKautsikalo ilavåka: „Hanorme
pisavit aningaussauteKangåtsialersi-
mavdlune tåkutendsagaluarpat?“ —
„å-å“, Mikile ingåtdlagpoK, „soruna-
nie tamåna avdlauvoK“.
tauva lgdlumit anerKigpunga paor-
naKutåinalingmutdlo inungnit tåu-
kualo aliasu'tåinit agtumancKångitsu-
mut autdlanrigdlunga. Kavanerssuaic
takusinauvara Esben pujuatdlagdlu-
artaKalune ingerdlaortoK, isumalior-
pungalo aliasutine asangningneriga-
luanilo puiorniardlugit taimarujug-
ssuaK pujuatdlagtårasugalugo. kisiå-
nime Ceciliånguåkuluk...! alersaer-
niartartup pisup igdlua KiviarKigpa-
ra, issigileravkulume misigaunga ing-
minut oKarfigalunga: igdlo tåuna tå-
ssanisimångikaluarpat mana aliasutit
silarssuarme atorneKartut ikingneror-
KajaraluaKaut. (nangitat).
23