Atuagagdliutit - 31.05.1956, Qupperneq 6

blade, skulle en kendt forretningsfly-
ver have udtrykt sin tvivl om chan-
cerne for gennemførelsen af en sådan
plan. Denne udtalelse forbavser mig
iøvrigt ikke, da vedkommende i egen
og andre forretningsflyveres interes-
se må være sikker på, at der er en
bred margin til rådighed. Desuden
står Grønland for de fleste danskere
— også de fleste flyvere — som no-
get fjernt ... en isørken, hvor det
simpelthen vil være umuligt at drive
en tilnærmelsesvis rentabel forret-
ningsflyvning. Som de fleste danskere,
der kun kender Grønland gennem pe-
re eller mindre pålidelige artikler,
forestiller de sig vor indtil trivialitet
omdiskuterede landsdel bestående ude-
lukkende af is og sne, jord- og sne-
hytter, hvor isbjørne går rundt som
tamme husdyr mellem skævøjede an-
alfabeter — samtidig forestiller de
sig en befolkning, der i udvikling står
så langt tilbage, at den end ikke ville
være istand til at forstå meningen

HUMrutigisigo!
’nuåhårnérmik Kimissårnermigdlo avatanger-
ncKarsimassarpoK! nangmineK siiputaussar-
talerniarit —ajornångilaK! sliputaussaK imå-
ngalassumik nipigigsoK pisiariniaruk pi-
nigsså ajomakusåruteKångilaK! KanoK itunig-
dlunlt penarpugut, mikissut angisåtdlo, nu-
tåt atornikutdlo. katalogerput akeKångitsu-
mik pisinaussat agdlagfigaluta piniarniaruk!
MUSIKHUSET
/

W:

Frederiksborggade 7,
København K.
med disse „stålfugle“, som den hvide
mand — måske i et øjebliks tungsind
— har udtænkt, og som desuden vil
have dem til at forstå, at disse „stål-
fugle" skal opfattes som et transport-
middel på linie med en konebåd, kajak
eller en hundeslæde.
Dette er nu nok sat lidt strengt op,
men sikkert er det ihvert fald, at kun
yderst få danske flyvere har kend-
skab til vore arktiske forhold. Hvor
skulle de iøvrigt have erhvervet sig
dette kendskab, når f. eks. det danske
luftvåben kun har eet plan fast statio-
neret heroppe? Dette fartøj — en ca-
talina -— har iøvrigt takket være mi-
litærets velvillige indstilling, gjort sig
vel bemærket ved lejlighedsvise post-
og passagertransporter til og fra de
respektive udfaldsveje til den store
verden. At disse lejlighedsvise forbin-
delser har lukket menigmands øjne
op for fordelene herved, er sikkert —
blot er man blevet klar over, at en
udvidelse er stærkt tiltrængt.
Man kan ikke have undgået at be-
mærke, at det berømmelige, skandi-
naviske luftfartskonsortium — Scan-
dinavian Airlines System — som del
første luftfartsselskab i verden for
halvandet år siden, oprettede en fly-
verute mellem Europa og Amerika —
med vort land som eneste mellemlan-
dingsplads. Med eet så vi vort langt
fra alfarvej beliggende land som et
vigtigt knudepunkt for den kommer-
cielle flyvning kontinenterne imellem
— og hermed også som midtpunkt i
en fortravlet verden. Ydermere har
andre store luftfartsselskaber fulgt
SAS, og nye ruter over de arktiske
egne er allerede ved at blive opret-
tet — nogle er endda allerede prøve-
fløjet. Joh, vi er i sandhed blevet cen-
trum i en med tekniske vidundere og
finesser inficeret verden . . . men hvor
megen glæde har f. eks. den grønland-
ske befolkning af dette? Praktisk ta-
get ingen!
Ganske vist går de store luftruter
lige over hovedet på os og en plet af
landet anvendes til en vigtig landings-
plads, men ingen direkte fordele har
vi heraf. Lige på dørtærsklen ligger
vores store chance — chancen til at
gøre vor misforståede kultur og sam-
fund kendt af andre folkeslag . . .
chancen for selv at blive accepteret
som et levedygtigt folkeslag. Vi har
w TRE w
KRONER
MARGARINE
w
.. . den bedste til
BAGNING - STEGNING
BORDBRUG
... pitsaunerpåK
igfiornermut - sujatsi-
nermut - nerrivingmilo
— topkvalitet hele året ... !
— pitsaunerpåjuartoK ukioK kaujatdlag-
dlugo
chancen til at fremvise vort lands
overdådige skønhed og særprægede
natur, har vi råd til at lade denne
chance slippe os af hænde?
Det må anses for givet, at der ude
i verden er interesse for Grønland,
og der er sikkert mange, der gerne
vil opleve dette ukendte land. Måske
vil nogle synes, at tiden endnu ikke
er inde til at åbne landet helt for tu-
rister. Dette, mener jeg, er forkert, da
landet ikke fortsat kan henligge som
et delvist lukket område af et frit
land. Og det er givet, at vejen først
og fremmest må gå fremover — det
kan ikke nytte at lade et samfund
stå med det ene ben i civilisationen
og med det andet på det, der engang
var. Den eneste udvej for, at et sam-
fund kan klare sig i den hårde kamp
for tilværelsen, er ved indførelse af
civilitation fuldtud. Det kan mange
gange være vanskeligt at acceptere
en så kunstig livsform, men vil man
være med i forreste række, må man
gå med strømmen . . . hvad der en-
gang er påbegyndt må fuldføres, el-
lers bliver det hverken til det ene el-
ler andet.
Endvidere kan et samfund kun være
interesseret i den forøgede beskæf-
tigelse og produktion, der naturligt
vil følge med indførelse af udstrakt
turisme. Ikke alene vil den menige
mand nyde godt deraf, men også sta-
ten kan regne med forøgede indtæg-
ter i form af hård valuta — og det
trænger vi i allerhøjeste grad til. Et
land opbygges ikke ved distribuering
af understøttelser, men ved øget pro-
duktivitet. Derfor må den grønland-
ske befolkning og myndighederne i
egen interesse gå ind for turisme.
Hvad der i første omgang invisteres i
materiel og bygninger, kommer hur-
tigt ind igen.
Hvor mange turister vil mon ikke
være henrykte for at opleve et land,
der byder på så rige muligheder in-
denfor jagt og fiskeri — langt fra
deres egen fortravlede verden.
Nu er der sikkert nogen, der vil
spørge, hvad der så vil blive tilbage
til landets faste beboere — mon ikke
der er både plads og mad nok til
nogle tusinder endnu. Jeg tror det, og
endda vil vi ikke komme til at mærke
nogen gener — tværtimod vil vi vinde
herved . . . både åndeligt og materielt.
Oprettelsen af en flyveorganisation
vil ikke alene betyde, at vi får en
hårdt tiltrængt, fast forbindelse med
Danmark — men samtidig vil det be-
tyde, at der kommer en ligeså hårdt
tiltrængt, fast forbindelse de grøn-
landske byer imellem. Som det er nu,
må store dele af landet se sig isole-
ret. Er dette forsvarligt, når man
lænker på, at der e r en løsning på
problemet?
Hvis der kunne gives grønlænderne
chance for selv at løse dette interne
problem, ville meget være nået!
Lars Lynge.
normume kingugdlermc åssilissat
Thulemit, Ausiangnit Tunumitdlo pi-
ssut silasiorfingme pissortaussumit
Rosendalil-Jenseniniit åssilissåuput.
A/s Dansk glasuldfabrikimii igal&meMgit amutdlarncrinik uvsigsausiat issiinut, kissamut nlplmutdlo pitarnavérsautigissarniåikit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
G
åssilissagssaK nr. 938.
arnap tulujua
Koruågkamik
nuilaligaK
atortugssai:
MAMMI YARN amitsoK augpalårtoK i®u‘
ssat 12.
nuerssautit nr. 2 2%-itdlo.
nigsikutdlagtaut nr. 2%.
sågsså: nuerssautit nr. 2 atordlugit 110-nik
autdlartitsigit, 11 cm.-imigdlo portussusi-
lingmik Koruårtumik (silåm. 1 pårdlagtitatf*
ilungm. 1) nuerssauvdlutit. nuerssautit nr-
2%-inut taorsikit nuerssåumilo sujugdlerme
Kilariarnerit 134-ngortitdlugit. tauva nuer-
ssautit sisamagssåine igdlugtut atautsimik
ilaneKartåsaoK 160-ngornerat tikitdlugo, tau-
va nuerssautit åipait tamaisa 180-ngornerat
dlugo. 180-ngorpata tugdline autdlarKautåne
naggatånilo nutånik mardlungnik autdlartit-
sivdluta ilassåsavavut tatdlimariardluta-
nuerssagau 28—29 cm.-imik takissuseKaIer"
pat nuilagsså autdlartisaoK: Kilariarnerit #i-
terdlit 20-it inåriardlugit sanerai inginiknt
nuerssarneKåsåput, nuilåta sinåne nutånik
tatdliinanik ilungmut pciKtagssanik autdlar'
titseriardluta. Kåva nuerssalerdlugulo mar-
dluk atautsikut nuerssardlugit Kuleriardluta
ilangartåsavavut, igdluanilo taliata tungån^
nutånik tatdlimanik autdlartitsissardluta*
tauva talianut Kulikjitårdlugit nutånik i*3'
ssåsåput 150-ngornerat tikitdlugo, nuilagsså'
ne ilångarterinerit Kulit inerpata. sujuniui-
nai< nuerssaruk atsipåvata påvata 13 cm'
iinik nerutussuseKalernigsså tikitdlugo. taU-
va silåmuinarmik nuerssainerit tamaisa at'
sipåvata tungånut Kilariarnerit Kulit (R^
unigtlnardlugit ilångautaussåsåput. (s6rdl°
måna Kilariarnerit 150-it nuerssarpatit Rå'
ngåsagugko atsipåvanit Kilariarnerit sul#
unigtlnardlugit 140-inait Kilagtåsavatit mU"
meriardlugulo tåuko 140-t ilungmukåmik
nuerssardlugit, tugdliane 130-inait nuerssau
dlugit, taimatut ilångaKåtårneKåsåput
eriardlune) 20-ngornerat tikitdlugo tauva
nuerssautit ulit (10) Kilariarnerit tamaisa
(150) nuerssåkit, nuerssåumilo kingugdler'
me kingugdlit tatdlimat inårdlugit (nuilåta
ilungmut peiringnigsså). sivnere 145-it nuer'
ssåumut avdlamut noriardlugit igdluatungå
åssinganik nuerssaruk ingmingnut pårdlag'
tinardlugit, inerugkulo pukusugssånut Kil*'
riarnernik nutånik 40-nik autdlartitseriaf'
dlutit Kilariarnerit tamaisa (330-it) atautsi'
kut arfineK pingasoriardlugit (8) nuerssau'"
figikit. tauva' Kulinik (10) igdlugtut ilångar'
terncKaltsåput: silåmukåne Kilariarnerit 320'
it, mumiguk ilungmukåtdlo 310-it nuerssar'
dlugit silåm. 300-it il. il. igdlugtut 13-eriaf'
dlugit. sågssåtut nuerssaruk månalo ilassaf'
nago ilångartalisaoK. sinigsså nuerssariar'
dlugo Kasungassumik inåruk. atsipåvata P3"
vane Kilariarnerit 130-it nuiorariardlufP1
nuerssåume sujugdlerme 75-ingordlugit
ngarteriardlugit oruårtumik timitåta sKinåt3
C cm.-imik silissusilerdlugo nuerssarnetfå'
saoK Kasungassumigdlo inårdlugo. pukusuaaC
nuerssautit 2%-it atordlugit 38-inik nuiorae'
riardlutit nuerssautit tatdlimat manigsuin3^"
mik ilungmut peKitagssamik nuerssåkit, t3)
matutdlo iiuilagssånut inågkatit 20-it man11'
lerdlugit.
nuild KdrudrtOK: nuerssautinik nr. 2-*1
280-inik autdlartitsigit 9 cm.-imigdlo tak
ssusilingmik Kéruårtumik nuerssauvdD'1
silåm. 1 pårdlagtitaK, ilungm. 1 Kasungass11
mik inåruk.
o I3
nuerssagagssa Ktapertaliarigsitdlugo ^ ..
inigss. takissusilingmik nigsikuatdlagtaUf?^j
sågssålo merssfiterérugko tåussuma sinå11
åssilinera maligdlugo merssåtdlugo.
katitornigsså: nuerssagkat naKeriardiaB^
sanerai katiteriardlugit nuilåta ilungmut P
Kingnigssai merssukit, såvata atai ingm1^
nut Kalerigsitdlugit timitånut merssflnCB
saoK.