Atuagagdliutit - 31.05.1956, Page 7

Japanimiut Kissungnit Kiperugait
ENESCO-p surKumersitai Nungmut
^kiusiniéput uvdlunilo Kaningnerne
safKumersineKalisavdlutik. japanimiut
suleKatigalugit sarKiimersilsinigssaK
aiUdlarncrneKarsimavoK. erKumitsu-
‘at ukiut 1000 migssanit pingorfeKar-
Put.
ALT 1 JULETRÆSPYNT
°G DEKORATION S ARTIKLER
orpiup plnersautigssai sut-
*11 unit pinersautigssatdlo avdlat
umiartortut iliniartitaunerdne nutdrsiagssat
G. Ahrenkiel
Ahel Catlirinesgade 7
København V
KB nerinerme imigagssaK
— kimikitsoK inamartordlo
Den fornemme
kirsebærvin
vine pitsak kirse-
bærvin
J- J. JACOBSENS EFTF.
ODENSE - KØBENHAVN
Grundlagt 1841
^utdlarnernenartoK 1841
Forhandles af
pisiarineKarsinauvoK
Kaj narup — Godthåb
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
kalåtdlit inusugtut umiartortutut i-
liniarsinauvfé sunprsut Kangale ilua-
mik ilisimaneuangitdlat. pingårtumik
amerdlasut isumaKartarsimåput kalåt-
dlit, agdlåt umiartortutut iliniag'aKa-
rérsimassut, ajorriartorsiutinik nåpi-
tagssaKartåsassut peKatigigfeKarnerup
tungatigut, s. i. Danmarkime umiar-
tortut forbundiånut ilaussortångor-
nerme taimalo danskit umiarssuåine
avdlanisaoK kivfångorsinaulernerme.
aperKutit tamåkua landsrådivtaon so-
Kutigissarisimavai.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup
apermitit tamåkua landshøvdingeKar-
fingmit ldnuvigineKarnermigut angne-
russumik påsiniarsimavai, påsissutig-
ssanigdlo ilåtigut niuvernermut, su-
livfigssuaKarnermut umiartornermut-
dlo ministerieKarfik pigssarsivfigisi-
mavdlugo.
påsissat nåmaginartusimåput. tå-
ssunåkume påsivdluarneKarpoK kalåt-
dlit inusugtut Danmarkime inusugto-
Katitik åssigalugit nalagauvfiup umi-
artortunut atuarfine iliniartungorsi-
nautitaussut, Danmarkimilo umiartor-
niarunik umiartortut forbundiånut
ilaussortångorsinautitauvdlutik. taima
ilaussortångornermikut umiarssuarnik
ikivigisinaussamingnik unersuneKar-
sinaulisåput, autdlarKåumut satussuar-
Katut.
inuit tamåko umiartortut iliniarfiå-
ne pigssarsiaKarsinåusagunik ilikaga-
KarérsimassussariaKarput, soruname.
tåssane pineKartut tåssaugfnångitdlat
umiartortutut ilikarérsimassait, åmale
Kavdlunåt OKausisigut pisinaulerersi-
massariaKarput. tamatumunåkutdlo
umiartortutut iliniarneK iliniartarner-
nit avdlanit avdlåussuteKångilaK. umi-
artortut atuarfine iliniartungorsinåu-
sagåine 18-it sivnernagit ukioKarnig-
ssaK piumassarineKartarmat taissaria-
KarportaoK. soruname ama umiartor-
nermik soKutigissaKarneK piårtumik
takutisinaorértariaKarpoK.
kisalo ilisimarKigsårneKångitsutut
ersseruigsartariaKarpoK umiartortut
forbundiåne ilaussortångornigssamut
aulajangivigsumik piumassarineKå-
ngingmat nalagauvfiup umiartortunut
atuarfine iliniarérsimanigssaK, taima-
le iliniarnedmut taorsiutdlugo siviki-
nerpåmik danskit tingerdlautåinalisa
ilåne imalunit tingerdlautåinalingme
sitdlimatitut inotorilingme bruttore-
gistertonsit 20-t 60-itdlo akornåne
angissusilingme umiartorérsimaneK
ilaussortångornigssamut tiingavig-
ssausinaungmat.
Kalåtdlit-nunåne niuvernerup umi-
arssuåne „Kaskelot“ime kalåtdlit inu-
sugtut 8 -9 migssiliordlugit iliniarto-
rincKarsinåuput, tåukunångalo sisa-
mat ukiut tamaisa umiarssuarme tå-
ssane inertardlutik. sujugdlermik isu-
magineKaraluarpoK kalåtdlit taimatut
umiartornermut iliniarsimassut ineru-
nik Kalåtdlit-nunåne umiartortungu-
sassut tamatumunåkutdlo pikorigsunik
umiartortoKarnermut nauvfigssångu-
savdlutik.
ministeriele tauva nalunaerpoK ka-
låtdlit inusugtut sujorna „Kaskelot"-
ime iliniartussut ilait sisamat nåla-
gauvfiup umiartortunut atuarfiutåne
hed ca. 8—9 sømandselever, hvoraf 4
afgår hvert år. Det var oprindeligt
hovedtanken med den form for sø-
mandsuddannelse, at de fleste af ele-
verne efter endt uddannelse skulle
indgå i den grønlandske sømandsstand
og forhåbentlig.medvirke til at danne
den bedste kærnen i denne.
Ministeriet har imidlertid meddelt,
at 4 af de unge grønlændere, der sid-
ste år sejlede som elever med „Kaske-
lot“ er blevet optaget som elever på
statens sømandsskole i Frederikshavn
i Danmark for derved at søge at opnå
de nødvendige kvalifikationer til an-
tagelse som dæksdrenge formentlig i
danske skibe efter optagelse i sømæn-
denes forbund. Det er muligt, at de
Pågældende efter sømandsuddannel-
sen vender tilbage til Grønland, men
vejen til hyre på danske skibe skulle
altså stå dem åben.
Nyt om sømandsuddannelse
Der har længe hersket uklarhed med
hensyn til spørgsmålet, hvilke mulig-
heder unge grønlajndere har for at
opnå sømandsuddannelse, og specielt
har det været en udbredt opfattelse,
at grønlændere, selv efter at have fået
fornøden sømandsuddannelse, vil kom-
me ud for vanskeligheder af fagfor-
eningsmæssig karakter f. eks. ved at
blive optaget i sømændenes forbund
i Danmark, hvorved adgangen til at
få anvist hyre på danske skibe etab-
leres. Også landsrådet har interesse-
ret sig for disse spørgsmål.
Efter anmodning fra landshøvdinge,
embedet har Ministeriet for Grønland
undersøgt hele forholdet nærmere og
blandt andet skaffet de fornødne op-
lysninger fra Ministeriet for Handel,
Industri og Søfart.
Resultatet af denne undersøgelse
har været tilfredsstillende, eftersom
det nu skulle være helt klarlagt, at
unge grønlændere på lige fod med
andre unge mennesker i det øvrige
Danmark har adgang til at blive ud-
dannet på statens sømandsskoler, li-
gesom de derefter vil kunne opnå op-
tagelse i sømændenes forbund, så-
fremt de måtte ønske at forblive i
Danmark med henblik på at få anvist
hyre — til en begyndelse som dæks-
drenge på danske skibe.
Selvsagt må de pågældende have de
nødvendige forudsætninger for at
kunne få udbytte af undervisningen
på sømandsskolen, og her tænkes for-
uden på en almindelig bedømmelse af
den pågældendes kvalifikationer spe-
cielt på, at de nødvendige danskkund-
skaber må være til stede. På dette
punkt adskiller sømandsuddannelse
sig imidlertid ikke fra de fleste andre
former for uddannelse. Det bør; be-
mærkes, at optagelse på sømandssko-
lerne normalt ikke finder sted efter
det fyldte 18. år, og at man følgelig
på et tidligt tidspunkt må tilkendegive
sin interesse for sømandsskab.
Det bør endvidere som noget ikke
almindelig kendt understreges, at det
ikke er enabsolut betingelse for op-
tagelse i sømændenes forbund, at man
har frekventeret en af statens sø-
mandsskoler, men at der i stedet for
et sådant kursus kan træde mindst 12
måneders sejlads i dansk sejlskib eller
sejlskib med hjælpemotor mellem 20
og 60 bruttoregistertons.
På Den kgl. grønlandske Handels
skib „Kaskelot" uddannes til stadig-
Frederikshavnimitume iliniartungor-
tineKarsimassut, tamatumunåkut dan-
skit umiarssuåine sanissuarångorsi-
naunigssamut — umiartortut forbund-
iånut ilaussortångorérnikut —• tunga-
vigssaKalerumavdlutik. iliniartungor-
tut tåuko imaKa inerunik Kalåtdlit-
nunånut uteridgsinaujumåraluarput,
kisiånile tåssa danskit umiarssuåine
sulilersinaunigssamut avKutigssaK tåu-
kunungåtaoK angmarncKarpoK iliniar-
fingme taincKartume iliniarsimaner-
tik tungavigalugo.
KaenaissaKasa-
guvit
piumajuk
MANTERNA
tauva
tujorminåi-
ssutsimik
misigissa-
Kalisause...
Skal De ha’
Gæster
forlang
MANTERNA
saa
breder
Hyggen
sig...
SKO
der passer og holder
bygget for den normale fod
og fremstillet af de bedste
materialer og af dygtige
fagfolk.
En sko af boj kvalitet.
skut
niiinåutut ningusutdlo
isigkaiikit inardlCiteKångitsu-
nut nfunautungordlugit sa-
nåt» pitsaunerpånik atorto-
Kardlime, iliniarsimassut pi-
korigsut sulissoralugit.
skdK pitsagssuaK
Mærket er Deres garanti.
fornemste
danske
FABRIKAT
7