Atuagagdliutit - 31.05.1956, Page 8

icaumamut nalunaerutit
UNESCO-UDSTILLING I GODTHÅB
En UNESCO-udstilling af japansk
træsnit er kommet til Godthåb, hvor
den vil blive forevist i nærmeste
fremtid. Udstillingen er blevet til på
initiativ af UNESCO i samarbejde
med organisationens japanske natio-
nalkomite. Der er tale om en kunst-
art, der bar sin rod tilbage i det 10.
århundrede.
aprile pivdlugo nalunaerutit malig-
dlugit Narssame CKalugssuarniarneK
pissarnermisut isimavoK, kisiåne pui-
ssit, sårugdlit lingmiarniarnerdlo su-
simångitdlat. aprilip autdlartinerane
agsorssuaiv rejeKarsimavoK, ikiliartor-
simåputdle Kåumatip nåjartornerane.
Kivdlertussat 73,288-it aprilime nior-
KutigssiarineKarput. inuit perKigput.
Påmiunit nalunaerutigineKarpoK
aitsal taima KaleraleKartigisimassoK.
sårugdlit sulugpågkatdlo peKartit-
dluarneKarput. sikut perKutauvdlutik
aulisarniarneK ajornakusortarsima-
vok, tingmissanigdlo autdlainiarncr-
mut unissutausimavdlutik. aprilip nå-
lernerane niuvertoruseKarfingnut asi-
mioKarfingnutdlo angalaniarnen ag-
sut ajornakusorsimavoK. taimailivdlu-
tik pujortuléraK „Angut“ umiarssuå-
rardlo „Narlivalen" ånilångatigineKa-
leraluarsimåput, såkututdlo ikiortiga-
lugit ujarneKarsimavdlutik agdlåt.
ikiorneKarnatigdle apuvfigssartik or-
nitartik tikisimavåt. pisimassordle ta-
måna tungavigalugo ersserKigsarnc-
KarKigpoK angatdlatit tamarmik tele-
fonikut nalunaertauteKarnigssat pi-
ssariaicartugaluarmat.
Manitsume KerKat 570,000 kg tuni-
ssarineKarsimåput, uvdlorme atautsi-
mc tunissat amerdlancrpaugamik 07
tonsiusimåput. sårugdlit tarajugagssa.
tut tunissat amerdlångitsuinåuput.
,,Misigssut“ aprilime Manitsup pigi-
ssaine angalavoK. inuit tamåkerdlui-
naussardlutik misigssortikiartorput.
Sisimiune sårugdlingnik aiilisarneK
autdlartinigsalersimavoK, aprilimilo
aorfit, Kilalugkat KaKortat puissitdlo
pissarineKartåinarsimåput. nuagtoKa-
lugsimavoK, pingårtumik mérårKat
akornåne.
K’eKertarssuarme aprile issaisårtor-
ssungmat pujortulérKat imisineKarsi-
nausimåput (angalasinaulersimåput),
piniarnerdlo pigssarsivdluarfiussarsi-
mavoK. pissat ilåinit taineKarslnåuput
natsit 194-it, aorfit aruaneK-mardluk,
KilalugaK KcrnertaK atauseK, Kilalug-
kat KaKortat 14-it puissitdlo arfineK-
mardluk åssigingitsut. niuvertoruse-
uarfinisaoK piniagagssarigsårsimåput.
Ausiangne bilinik imertartarneK
ingerdlarKilerpoK. erKumitsulianik
iluagtivigsumik sarKiimersitsineKarsi-
mavoK, spejderitdlo Georgip iluartup
(spejderit sernigssortåta) uvdlua uv-
dlorsiorsimavåt. umiarssualivik ang-
marneKarpoK sikua Kårtiterdlugo. pu-
jortulérKat niuvertoruseKarfingnit ne-
Kinik, måtangnigdlo nutånik avdlanig-
dlo Ausiangnut nuisitsivdlutik tikiu-
tåinarsimåput. Akunåme puissit Kila-
lugkatdlo KaKortat pissauvdluarpalug-
put. Manermiunilo ama piniagagssa-
rigsårsimåput. pissat ilagisimavait
puissit åssigingitsut 104.
ukiunerane K’asigiånguane Kalera-
lingnik tunissat Kerititat 33,000 kg-
simåput, nåpartatdlo 170-it tarajugkat.
K’asigiånguane pigissainilo puisseKar-
titdluarsimavåt. inutigssaKarncK aju-
ngilaK. akajarKumikut toKunartoKa-
lersoraluartut ardlaKarsimåput.
Ilulissane aulisagkatigut pigssarsiat
sikup pialernera perKutauvdlune ang-
nikitsuinausimåput, aprilivdle nåler-
nerane pigssarsinarnerulersimavoK.
Sancamc Kilalugkanik KaKortanik pi-
ssaKartarsimåput, tingmissatdle su-
ngitdlat. tingmissartukut agdlagarsisi-
måput, timerssutinigdlo åssigingitsu-
nik unangmineKartarsimavoK. inuit
perKigput, inusugtuarKatdle akornåne
niviarsiapilungneK sarKumilårsima-
VOK.
tjmåname utunik anguvdluartarsi-
måput, piniagagssatdle avdlat susimå-
ngitdlat, ualeragdlitdlo ingassångitsu-
mik pissausimåput. aprile nångmat si-
ko sule KimugserfiusinauvoK.
Upernavingme puissit pissauvdluar-
put tingmissatdlo pissaussalerdlutik,
aprilip 23-åne tingmissartoK agdlag-
kanik nåkartitsivoK. april autdlarting-
mat siko KimugserfiujungnaerpoK. ig-
dloKarfiup erKå imarorpoit.
Danmarksbavnime perKigput pig-
ssarigsårdlutigdlo. nånut mardluk,
puisse atauseK ukatdlitdlo Kulingiluat
pissarisimavait. Kupalorarssuit sujug-
dlit aprilip 12-åne .takuneaarput, må-
Landsrådet anmoder om
befolkningens bistand
Under landsrådssamlingen i somme-
ren 1955 blev forskellige forhold ved-
rorende eks-tuberkulosepatienternes
forhold drøftet, herunder også disses
beskæftigelsesmuligheder efter syg-
dommens ophør. De resultater, mini-
steriet var kommet til, blev forelagt
landsrådet. Det blev oplyst, at patien-
ter, som kunne fortsætte deres tidli-
gere beskæftigelse efter sygdommen,
og som følgelig ikke havde omskoling
nødig, i videst muligt omfang modta-
ger undervisning og eventuel videre-
uddannelse indenfor det arbejdsområ-
de, hvor de havde været beskæftiget
inden sygdommen, ligesom de i videst
muligt omfang får undervisning i
dansk.
I de tilfælde, hvor den pågældende
patient ikke skønnes at kunne genop-
tage sin tidligere beskæftigelse, og
hvor omskoling følgelig er nødvendig,
søges problemet løst ad forskellige
veje.
Ved enkelte sanatorier i Danmark
findes særlige værksteder, ved selve
sanatorierne, hvor patienterne vil
kunne oplæres. Ved andre sanatorier,
hvor sådanne særlige værksteder ikke
findes, modtager patienter ofte oplæ-
ring hos lokale håndværksmestre. Det
kan i denne forbindelse oplyses, at
der ved sanatoriet i Godthåb er ind-
rettet særligt maler- og snedkerværk-
sted med henblik på omskoling, samt
at man også i visse tilfælde i Godthåb
benytter den fremgangsmåde at lade
patienterne modtage uddannelse under
forskellige institutioner ude i byen,
herunder eksempelvis indenfor kon-
torfaget, frisørfaget m. v.
I ministeriet overvejer man endvi-
dere muligheden af at etablere oplæ-
ring i anvendelse af strikkemaskiner
samt oplæring i børstenbinderi for
derigennem at skabe mulighed forfat
skaffe eks-patienterne adgang til et
bierhverv.
Kandsrådet fandt det dog ønskeligt,
at man ad andre veje end de nævnte
forsøgte at hjælpe eks-tuberkulosepa-
tienterne på vej til passende beskæf-
tigelse, men kunne ikke på stående
fod fremkomme med nye forslag.
Landsrådet anmodede de offentlige
myndigheder og befolkningen om at
fremkomme med ideer og forslag, der
efter forslagslillernes opfattelse kan
bidrage til løsning af beskæftigelses-
problemet for tidligere tuberkulosepa-
tienter, og nu, da landsrådsforhand-
lingerne 1956 nærmer sig, vil Grøn-
landsposten gerne medvirke til at
viderebringe landsrådets opfordring.
STJERNENS
- £*t åetked/uk < JaiMaAée, •••
Danmarkime piumaneKarnerssaussok
nalo silasiorfeKarfiup erKåne Kupalo-
rarssungnik ingassavigpoK. aprilip
23-åne sikorssuit KupisimaKissut taku-
neuarput, Kupineratdle kingorna nn-
leraigpoK.
Kaptobinime sikup sinåva sainancr-
ssuaic ipoK, taimåitumik puissiniarncK
angnikitsuinauvoK. eKalugssuaKartit-
dlualårpåt, nånuldlo atausiåkårtitar-
simavait. nuvfagloKålugsimavoK, ta"
månale erKainago inuit perKigput’
pigssarigsårputdlo.
Daneborgime umingmak nånunit to-
KuneKardlune nerineKarsimassoK suju-
inorneKarsimavoK.
Angmagssagdlip kangerdluane ta-
mane piniagagssatigut pissutsit P}'
ssarnermigsut iput. nånut pingasut P1'
ssausimåput. aprilip 23-ånit 20-ånUJ
koloniråde atautsimisimavoK. inuit
perKingnerat inutigssaKarneratdlo na-
maginarput.
AputitéK nalunaerpoK: piniagagssa-
Kångilagut. pendgpugut inutigssaKar-
dlutalo. Tingmiarmiune aputeKarsima-
kuok, piniagagssaKarane inuile per'
Kigdlutik.
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/tO
og leverer alt i proviant og fiskeri' >
udstyr, salt og agnsild. Stationen Pa"
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig'
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssaj
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsu1
angmagssagssuitdlo neidtagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut ugtortautu
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråinc:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
IIEMA —
det gode Schweitzer-ur
HEMA —
nalunaeKutåraK pitsak
RINA
Turesensgade 35 København K-
Ure —
Urlænker —-
Urremme
en gros
nalunaeKutat —
tavsigssat tasisuassut —
tavsigssat åmit —
amerdlasungordlugit
niorKutigåvut
8