Atuagagdliutit - 31.05.1956, Page 16

fiskene, af hvilke fiskeriet som be-
kendt er koncentreret i Jakobshavn
°8 Christianshåb distrikter. Fiskeriet
efter denne fisk har glædeligvis i de
sidste år vist store resultater, og sær-
lig bar fiskeriet i indeværende vinter
været af usædvanlig stort format. Ef-
ter al sandsynlighed vil det budgette-
rede kvantum på 660 tons blive over-
skredet en del.
Af rejer har vi budgetteret en ind-
handling på 550 tons. Vi tvivler ikke
om, at dette resultat meget let vil bli-
ve nået, idet det allerede blev over-
skredet i fjor med 15 tons. Der skete
nemlig det bemærkelsesværdige i
fjor, at indhandlingen nåede et kvan-
hun på 565 tons mod 308 tons i 1954.
I forbindelse med rejefiskeriet vil jeg
ikke undlade at udtale et lille hjerte-
suk, og dette suk tager sigte på de
arbejdere, der har været beskæftiget
særligt i rejefabriken i Christianshåb.
Jeg vil sige til de pågældende, at re-
sultatet af rejefiskeriet og derved
mulighederne for at indbringe endnu
større fangster for fiskerne vil kunne
bedres betydeligt, såfremt det arbejde,
der udføres i fabriken, kunne blive
mere stabilt derved, at de personer,
mænd eller kvinder, der har bestemt
sig til at arbejde i rejefabriken, fort-
sætter her hele sæsonen igennem, så-
ledes at fabriken kan regne med de
Pågældendes arbejdskraft og gennem
vedkommendes opøvelse i det daglige
arbejde nå et bedre og bedre resultat.
Bette vil også tjene de pågældende
selv, idet jeg regner med, at det me-
ste arbejde bliver udført som akord-
arbejde. Ved nærmere omtanke vil det
let kunne ses, at det er meget vanske-
ligt for ledelsen af en sådan fabriks-
virksomhed at drive denne méd et
godt og økonomisk resultat, når den
ikke ved, hvor mange arbejdere der
dagligt kan regnes med i fabrikens
drift. Jeg vil derfor ikke undlade ved
denne lejlighed at understrege den
betydning, en stabil og fast arbejds-
kraft har for fabrikens driftsresultat.
INDHANDLING AF HAJLEVER
har vi budgetteret til 400 tons i 1956.
Vi har lagt dette budget på baggrund
nf, at indhandlingen af dette produkt
i 1953 og 1954 har ligget på ca. 420
tons. Når det i år er sat til 400 tons,
må dette tal ikke opfattes som et
maksimum. Det må gerne overskrides,
endog til det dobbelte, og vi vil med
glæde modtage hajleveren her for at
oparbejde den til olie til videresalg
enten her i Danmark eller til udlan-
det.
I forbindelse med haj fiskeriet vil
■ieg nævne en lille sag. Det ligger os
meget på sinde at få talt med fiskerne
om en forøgelse af indhandlingen af
hajskind. Både i 1953 og 1954 har den-
ne indhandling ligget på 2.600 stk.
Ser vi på de indhandlede mængder af
hajlever, må vi alle indrømme, at der
faktisk har været en mulighed for at
nidhandle langt flere skind ved at flå
et større antal af de hajer, som vit-
terligt må være fanget. Der indhand-
les en mængde lever i Upernavik og i
'»odhavn og Jakobshavn samt Egedes-
minde distrikter, og langt flere af
hajerne burde flåes. Vi havde håbet,
?t den præmie, der blev lagt på prisen
1 fjor, ville have bevirket en større
nidhandling af hajskind, men vi hlev
skuffede.
Jeg benytter nu lejligheden til end-
iiu engang at appellere om øget flå-
fjnig af hajer og indlevering af skin-
dene til produktionsstederne. Der er
stor efterspørgsel efter hajskind på
''erdetisniarkedet, og det er nærlig-
gende at slutte, at vi ved at øge pro-
l aktionen skulle kunne skabe mulig-
,r. en stigning i prisen. En op-
‘Obejdning uf for få skind på alt for
nange pladser giver en dyr fremstil-
mgspris, og vi er derfor i øjeblikket
ikke i stand lil at betale mere Ru-
skindene, hvis de da ikke skal give
konjunkturudligningsfonden tab, og
det vil sikkert alle være enige med os
i ville være urimeligt.
Hajfiskere, overvej dette problem
endnu en gang og prøv til sommer
at tage et ekstra nap, når hajen er
blevet bugseret i land og flå skindet
af, og det kan måske tænkes, at vi
herigennem ved forenede kræfter kan
få så stort et antal skind frem, at vi
herigennem kan få mulighed for at
forhøje prisen til næste år.
Over fangstprodukter af sæler, ræ-
ve og fugle har vi udarbejdet en plan
som angivet i tabel 3.
Samtlige de i tabellen budgetterede
mængder er, som det vil ses, beregnet
på grundlag af de mængder, der er
indhandlet i de to foregående år. Vi
har ikke turdet forøge mængderne
for 1956 synderligt udover den lille
mængdeforøgelse, fuglefjerene har
fået. Det er dog vort håb, at de en-
delige resultater må blive større. For
fjerenes vedkommende kan vi specielt
oplyse, at markedet er godt. Vi må
dog understrege, at det er vigtigt,
at fjerene, efter at de er plukket af
fuglene, bliver behandlet så renligt og
omhyggeligt som muligt. Fjerene må
ved indhandlingen således være alde-
les fri for urenheder, salgsprisen bli-
ver ellers reduceret betydeligt. For-
udsætningen for den gode indhand-
lingspris, der er gældende i øjeblik-
ket, er, at fjerene indhandles uden
urenheder.
Sælskindene ser vi gerne vasket.
Det er vor opfattelse, at skindene ved
denne behandling kan opnå en højere
salgspris, som igen vil komme pro-
ducenten til gode. Jeg vil derfor ved
denne lejlighed understrege det me-
get betydningsfulde i, at skindene be-
handles så omhyggeligt som muligt.
Den prisforskel, som opnås herigen-
nem, har ikke alene økonomisk betyd-
ning for den enkelte producent — nok
er det vigtigt for ham, at hans skind
kommer i 1. klasse fremfor 2. klasse
— men også for helheden har det den
store betydning at få prima-prima be-
handlede produkter frem aldeles fri
for tran og gult skær, og jo flere 1.
klasses skind, der kommer frem til
salg på auktion i København, jo stør-
re b'liver mulighederne for at hæve
indhandlingspriserne i Grønland, for-
di de mange smukke og værdifulde
skind giver de grønlandske sælskind
et særligt ry og er medvirkende til, at
der kan opnås en betydelig merpris
for disse skind fremfor skind, der
produceres andre steder i verden. Der
er derfor ingen tvivl om, at den grøn-
landske fanger ved at behandle sit
sælskind omhyggeligt og gøre det til
et eliteprodukt i væsentlig grad vil
bidrage til at forbedre sine egne
eksistensmuligheder.
Budgettet over fåreavlsprodukterne
er specificeret i tabel 4 som følger:
TABEL 4.
indhandling 1953 indhandling 1954 indhandling 1955 forventet ind- handling 1956
får stk. 420 540 485 400
lam stk. 8.400 8.200 8.000 10.000
lamme-
og fåreskind kg 13.900 8.400 — 12.000
uld kg 12.200 12.000 — 14.000
Det vil heraf ses, at vi i 1956 har
sat vor forventning til, at der vil bli-
ve 10.000 lam til slagtning, ligesom
vi har ment, at der skulle kunne md-
handles 14.000 kg uld.
Tallene over indhandlingen de sid-
ste 2 år er desværre gået tilbage. Fra
at være på 8.400 i 1953 blev den kun
8.000 i 1955. Denne udvikling er me-
get uheldig, og vi vil ikke lægge skjul
på, at den — set på længere sigt kan
blive til skade for fåreavlen som hel-
hed. Hvad den faldende indhandling
skyldes, er vi ikke her helt klar over.
Vi antager, at årsagen lil tilbagegan-
gen skyldes enten, at lammene er i ødt
i et antal, der er mindre end tidligere
år, eller, at flere af lammene er buk-
ket under på grund af dårligt vejr om
foråret, men forholdet kan måske og-
så skyldes, at fårehohlerne ikke leve-
rer alle lam til slagtning på fabriken
i NarssaK. Muligvis er der forskellige
forhold, der bør ændres i forbindelse
med fåreavlen i Julianeliåb distrikt.
Det synes, at ydelsen af lam pr. nio-
derfår er meget lav. Forholdet skyl-
des muligvis de vanskelige og barske
naturforhold, men også andre årsager,
som ikke er os helt klar i dag, kan
måske have spillet deres rolle og væ-
ret hindrende for et godt resultat.
Når man sidder med budgettet og
ønsker, at produktionen og dermed de
beløb, som producenterne får udbe-
talt, skal blive så store som muligt,
gør man sig mange tanker og særlig
i forbindelse med fåreavlen er det na-
turligt at meditere. Her er der nemlig
tale om husdyrbrug, en kultur, hvis
driftsresultat erhververne selv skulle
have nogen indflydelse på, og man
kan derfor ikke lade være med at
tænke som f. eks.: Har alle fåreflok-
kene nu haft et effektivt opsyn, og er
de nu fulgt op hele året igennem un-
der deres færden rundt i de vidtstrak-
TABEL 3.
indhandling 1953 indhandling 1954 forventet ind- handling 195G
sælskind stk. 33.125 32.070 32.000
ræveskind stk. 4.316 4.410 4.400
sælspæk t. 700 700 700
fjer kg 11.800 17.250 18.000
dun kg 980 550 800
te, barske og vildsomme områder?
Har det altid været muligt at komme
de fleste af de dyr til hjælp, der er
kommet i vanskeligheder? Forudsæt-
ningen for at føre et sådant tilsyn
med dyrene er jo, at fåreliolderne en-
ten bor inde i de områder, hvor dyre-
ne søger deres føde, eller også, at
dyrene ledsages af hyrder i disse om-
råder. Tilsynet kan selvfølgelig ud-
oves, hvis fårene går i nærheden af
bopladserne og udstederne, men sker
der så ikke dette, at græsningsmulig-
hederne meget hurtigt bliver ringe,
særlig om vinteren, og har det ikke
til følge, at fårene får vanskelighed
med at klare sig? Kunne det ikke
tænkes, at man vil opnå bedre resul-
tater ved at have sine stalde anbragt
ude rundt i terrænerne, således at
man kunne skifte stald fra år til år
og altid have sine får anbragt i ter-
ræn, hvor der var rigeligt med foder
under sneen? Jeg ved det ikke, men
det er naturligt for et menneske, der
selv som barn har vogtet dyr, at gøre
sig disse tanker. For ham synes det
også naturligt, hvis de mindre fåre-
holdere sluttede sig sammen i andels-
selskaber og enten på skift eller ved
hjælp af engagerede hyrder organi-
serede vagt over deres fåreflokke.
Endelig falder tanken også på
hjemmemarken. Kan der ikke gøres
mere og bør der ikke gøres mere for
at opdyrke endnu mere hjemmemark
end det, der er opdyrket i dag? Det
ville dog være ideelt, hvis hver fåre-
holder, når vinteren stunder til, har
så meget hø og vinterfoder i sin lade,
at han har tilskudsfoder til sin fåre-
ilok vinteren igennem. Jeg tror, at vi
her står ved et af fundamenterne fol-
den videre udbygning af fåreavlen, og
jeg tror, at fåreliolderne og Hande-
lens og administrationens folk heri-
gennem skal mødes for i fællesskab
at lægge planer om et udvidet opdyrk,
ningsprogram og et program til frem-
skaffelse af mere vinterfoder lil fåre-
flokkene for herigennem at sikre den
grønlandske fåreavls udvikling. Vi er
rede til at tage et sådant samarbejde
op med fåreholderorganisationerne,
når det måtte ønskes.
Endelig til slut vil jeg ikke undlade
at henlede opmærksomheden på, at
det også er overordentlig vigtigt for
udviklingen af fåreavlen, at lammene
bliver slagtet og konserveret under
betryggende og hygiejniske forhold,
således at.de produkter, der frembrin-
ges gennem fåreavlen, kommer til at
fremtræde på den bedst tænkelige
måde og derigennem bliver betalt
med priser, der kan virke indbringen-
de for erhvervet. For produkter, be-
regnet til eksport, er dette hensyn
særlig vigtigt.
Jeg vil slutte dette afsnit med at
opfordre lil, at man i så vid udstræk-
ning, som det er muligt, slutter og om
fabriken i Narssait og leverer lamme-
ne lil slagtning her.
Jeg mener nu at være nået til vejs
ende med gennemgangen af vort pro-
duktionsprogram, og jeg håber her-
med, at jeg har bidraget til forståel-
sen af, hvor betydningsfuldt det er for
Grønlands og dermed for de grøn-
landske beboeres økonomi, at den en-
kelte gør en målbevidst indsats for at
opnå de mål, som jeg har ridset op
foran. Det gælder såvel fiskere, fan-
gere som fåreholdere og de personer,
der er beskæftiget med at tilvirke
produktionen indenfor de forskellige
tilvirkningsanlæg, og jeg vil slutte
denne artikel med at ønske de for-
skellige held og lykke med det arbej-
de, der nu skal udføres i sommeren
1956.
Skodsborg, den 10. marts 1956.
M. A. Jensen.
aulisartoK umiarssuåralik
OKaluasårpoK
motorima 100—110 HK-gdlip ataut-
simik cylinderigdlip solaritortup mi-
sigssornerane påsinoKarpoK stempel-
ringit Kutdlit niputugssångorsimassut,
motorilo autdlarsaruminaitdlisimavoK
stempele cylinderilo mingunilersi-
mangmata.
stempele amussariaKalersimavoK å-
malo stempele, stempelringit cylinde-
rilo saligtariaKalerdlutik. tauva kaju-
migsårneKarpunga motore Redex-imik
suliarerKuvdlugo taimailiornikut stem-
pelip amunigssånut aningaussartutig-
ssat uvdlutdlo uningåinarfigssat aki-
sut sipasagavkit.
Redeximik suliaritineK pissarpoK
stempelip kårfa kigdhngilo Redeximik
tigssalukårfigalugit åmalo smøreolie-
mut orssuanutdlo Redex akuliutdlugo,
uvdlumininguit ingerdlaterårdlugo
motore misigssonungneKarpoK, taku-
vatdlo stempelringit tamarmik kå-
ngarsimåput taimalo stempele cylinde-
rilo sujuline oKUUtigincKartumik mi-
nguerusimavdlutik, motorivdlo aut-
dlartiniarnera piuminaitdliorungnaer-
dlune.
mana Redex smøreoliemut orssua-
nutdlo akugiuåinalerpara, motore ajo-
rissagssåungivigsumik ingerdlaler-
pou. stempele, stempelringit cylinde-
rilo saligåitikuminarnerujugssuångor-
put taimalo motorip ingerdlatitsisi-
naunine tainåt pigiuainardlugo.
pisivfigissartagkat REDEX-imik
OKaluguk.
handelip styrelsesrådiata sujuligtai-
ssua, direktør Ebbe Groes, Københav-
nime oxalugiarnermine OKausexarpoK
nunaKarfit tunissagssiorfiussut tuni-
ssagssiatdlo ilait iluanårutexautausi-
nåungikaluit atatlnartariaKartut inue
pissutiglnardlugit.
*
porinanden for Den kgl. grønland-
ske Handels styrelsesråd, direktør
Ebbe Groes, har under en tale i Kø-
benhavn udtalt, at det er nødvendigt
at opretholde produktionssteder og
produktionsgrene, der ikke kan blive
rentable, af hensyn lil befolkningen.
„ERHVERVEREN“ REDIGERET AF PETER NIELSEN
„InutigssarsiortoK“ d r k i g s so rne k arp o k Peter Nielsenimit
11