Atuagagdliutit - 31.05.1956, Side 18

ULVEHUNDEN
Novelle af Nathaniel Hawthorne
Fleming Conway var pelsjæger og
holdt til oppe i de store, stille skove
langt mod nord — norden for lov og
ret.
Han boede i en lille blokhytte, og
hans eneste selskab var Prince, en
kæmpestor slædehund, der var mere
ulv end hund.
Hvert efterår rejste Fleming Con-
Way sydpå, ned til civilisationens
yderste forpost, for at hente forråd
til sit vinterdepot. Hans store grå føl-
gesvend fulgte ham altid. Men deref-
ter så man ikke noget til dem før hen
På foråret, når de kom igen med vin-
terens udbytte af skind og huder.
Fleming og Prince var uadskillige.
Hen store grå ulvehund delte alle stra-
badser og farer med sin herre. Blot
Fleming var i nærheden, så var det
ligegyldigt, om de sov under de kolde
stjerner eller i en varm hytte. Tro-
fastheden lyste altid ud af dens rav-
gule øjne. Men når dens herre og me-
ster var i fare, vågnede ulven i den.
Så rejste den børster og viste sine
pragtfulde og frygtelige tænder i de
vældige kæber. Ved sådanne lejlighe-
der kom der et mordlystent glimt i
dens øjne.
Som bekendt findes der hunde, som
ikke kan nære hengivenhed for mere
end eet menneske, men Princes hjerte
var stort som dens vældige krop —
så stort, at det også havde plads til
Mary, da Fleming giftede sig med
hende. Og næste forår, da lille Ken-
neth var kommet til verden, og der
blev tre at våge over i stedet for to,
var Prince sig straks sit nye ansvar
bevidst.
Imidlertid -— de store, stille barske
skoves guder så med misundelige
blikke på de unge menneskers lykke.
Mary Conway genvandt aldrig sine
kræfter efter fødselen, og efterårets
første sne faldt på en nykastet grav
under mørke graner, hvor en sønder-
knust jæger og en stor, grå ulvehund
tavse vågede.
Det lykkedes Fleming at få Prince
gjort forståeligt, at den ikke længer
kunne dele friluftslivets glæder med
sin herre og hjælpe ham at efterse
fælderne, een af dem måtte blive
hjemme i blokhuset og passe på den
bile dreng, medens den anden tog ud
for at skaffe føde.
Hver morgen stod Prince med for-
poterne oppe i vinduet og fulgte
Fleming med øjnene, til han forsvandt
uiellem de store træer. Så lagde han
sig med et suk ved siden af lille Ken-
neth. Når drengen vågnede eller gav
sig til at klynke, havde han altid en
blød, varm pels at begrave sig i og et
ivrigt bundehoved til at trøste sig.
, En dag, medens Fleming var langt
borte fra hjemmet, brød en voldsom
snestorm løs. I løbet af få minutter
var hele ødemarken indhyllet i flun-
vende hvidt. Med kompasset i hånden
satte Flemng kursen hjemefter. Sneen
var tung at trave i, og natten over-
raskede ham pludseligt. Men han trø-
stede sig med, at Prince nok skulle
bolde den lille dreng varm.
Ved daggry lagde stormen sig, og
kort efter, da de første blege solstrå-
ler viste sig, vaklede Fleming ind pa
ben åbne plads foran huset.
Han fløjtede et par gange.
. Ved dette signal plejede Prince al-
tid at giVe hals og springe op i vin-
duet ude af sg selv af glæde over, at
dens herre var hjemme igen. Men i
dag hverken så eller hørte Fleming
noget til hunden.
En iskold Rædsel fo’r igennem hani.
Han råbte hæst på hunden, idet lian
styrtede frem mod døren — og op-
dagede at den stod halvt åben ...
Hen lille drengs vugge var tom •••
tapperne og puderne på gulvet var
idsølet med blod. I et hjørne lå en
stor blodpøl. Mens Fleming stod som
annuet af rædsel, kom Prince kryben-
d° frem under sengen. Dens snude
_ar røci af hiod, og dens nakkehår
ar een sammenfiltret masse af størk-
net blod.
Hen så ikke op på Fleming, prøve-
de ikke at krybe hen til ham, men
blev bare liggende ganske stille med
sænket hoved og bortvendte øjne.
I et frygteligt nu forstod den ulyk-
kelige fader, hvad der var sket. Een
gang ulv, altid ulv! Det måtte være
sulten, der havde vækket ulvehundens
primitive instinkter. Med et hæst brøl
løftede Fleming sin økse og huggede
til af al sin kraft. Det skarpe blad
sank dybt ned i hundens brede pande.
Pludselig hørte han en sagte klyn-
ken inde under sengen bag Princes
livløse krop. Han bøjede sig ned og
trak med rystende hænder den lille
dreng frem. Hans tøj var flået og
overstænket med blod, men han var
ikke kommet noget til.
Fortumlet så Fleming sig om i hyt-
ten, og først nu så han, at der i det
mørke hjørne bag døren lå en mager
ulv — med overbidt strube. Mellem
de sammenpressede kæber holdt den
endnu et stykke af Princes blodige
pels. , „ ,
Så sank Fleming ned pa sengen, be-
gravede hovedet i sine hænder og
græd — en mands tunge gråd ...
Ny direktør for kryolitselskabet
„Øresund“
Kryolitselskabet „Øresund" har ud-
nævnt civilingeniør Erik Bolir til di-
rektør. Direktør Vincent Petersen er
administrerende direktør, mens fhv.
justitsminister Steincke repræsenterer
statens interesser i selskabet.
Selskabet bar ønsket at knytte Erik
Bolir til sig, fordi driften i Ivigtut nu
byder på stigende tekniske problemer,
efterhånden som lejet svinder ind.
Erik Bolir er 36 år gammel og kendt
som en fremragende tekniker. Han er
søn af nobelpristageren, professor
Niels Bohr.
Selskabets direktionsrejser i næste
måned til Ivigtut for at studere pro-
Billederne fra Thule, Egedesminde
og Østkysten i sidste nummer var op-
taget af radiosondeleder Rosendahl-
Jensen, Egedesminde.
Korkvarefabriken
KØBENHAVN
simingnik suliorfigssuaK
KØBENHAVN
ved E. H. Vangsaae
Jyllandsvej 19 København F.
(Fiktionen på stedet.
Jack O’ Diamonds
Tobakken
man
taler
om
og
nyder
tupa oKa-
luserine-
Kartardlu-
nilo mamar-
ssautigine-
KartartoK
Deres tobakshandler har den —tupasivigissartagkavit pigå
B&W stationære 4-takts dieselmotorer,
med eller uden turbo-ladning, er en
driftssikker og økonomisk kraftkilde til
alle formål og under alle forhold — fra
tropernes hede til Grønlands ismarker.
B&W dieselmotoré 4-taktsigdlit turbo-
ladningigdlit taimåitoKångitsutdlunit
ingerdlanerat isumangnaitsoK tamanut
tamatigutdlo atorsinaussut--------kiagtut
kiagssuånit kalåtdlit nunåta sermerssua-
nut.
BURMEISTER &WAIN
KØBENHAVN
DANMARK
19