Atuagagdliutit - 31.05.1956, Síða 19

Sportsfisker se her!
aulisarumatunguaniå
Som specialist i sportsfiske-
redskaber anbefaler jeg mit sto-
re udvalg i svenske, danske og
engelske fabrikater.
Forlang katalog over stænger,
hjul, blink og pirke tilsendt gra-
tis.
Hurtig og omhyggelig ekspedi-
tion. Fuld returret. Franco for-
sendelse pr. efterkrav.
Kivsagtordlune aulisautinut på-
sisimassaKarnera najorKutaralu-
go inersupåka svenskit, danskit
tuluitdlo sanåve. kataloginik pi-
niarfigiguvtigut akeKångitsumik
nagsiutisavavut.
piniagkase piårtumik nagsiu-
tåsavavut. iluaringisase utertl-
nartåsavase. tigunerine akiligag-
ssångordlugit nagsiutåsavavut.
Muller
Jørgen
Fiskeriartikler
aulisarnermut atortunik niorKutilik
KØGE
uvdloriaK tåuna maleruaruk!
CALTEX SMØREOLIER
AMAIJEGADE 35 — KØBENHAVN K.
Vigtigt at lede ungdommen
i den rigtige retning
Derfor må bestræbelserne for at koordinere ungdomsarbejdet
i Grønland hilses med glæde, siger folketingsmand Augo Lynge
Folketingsmand Augo Lynge lal-
le forleden i Aktuelt Kvarter i
Grønlands radio om det initiativ,
der er taget for at skabe el Grøn-
lands Ungdomsforeningers Fælles-
råd. Augo Lynge sagde:
Når jeg nu i aften siger noget om
ungdomsarbejdet i Grønland, så vil
jeg først udtrykke min glæde over, at
det første aktuelle kvarter i den grøn-
landske radio bliver anvendt til dette
aktuelle spørgsmål. Jo højere et folk
står i kulturel henseende, desmere har
det forståelse af, hvor vigtigt det er
at lede ungdommen i den rigtige ret-
ning, værne den imod ødelæggende
påvirkninger og at give den en så god
opdragelse og undervisning som mu-
ligt, både kundskabsmæssigt, er-
hvervsmæssigt og åndeligt. Omvendt
det folk, der glemmer sin ungdom,
sakker hurtigt tilbage i forhold til
andre folk.
Vi har gennem de sidste 40 år for-
søgt at gøre noget for ungdommen,
først gennem de kristelige ungdoms-
foreninger, senere gennem de første
sportsforeninger og de ungdomsfore-
ninger, der har det formål at bidrage
til oplysningens udbredelse. Endelig
har man nu i de allersidste år, delvis
på initiativ og støtte af Grønlands
kulturråd oprettet og moderniseret af-
tenskoler, studiekredse, læsestuer,
spej derbevægelse, afholdsforeninger
og andet ungdomsarbejde. Men en-
hver, der har med et sådant arbejde
at gøre, ved, hvor vanskeligt det er
at drive et sådant arbejde i en tid,
hvor så meget andet trækker og lok-
ker ungdommen bort fra aftenskole,
møder og opbyggende arbejde.
For tiden er vi inde i den såkaldte
nyordning, men jeg har ofte det ind-
tryk, at tiden ofte stiller eensidige
krav både til administrationen og fol-
kets repræsentanter, mens der er alt-
for få, der forstår, at vi ligeså meget
skal stille kravene til os selv, om selv
at gøre fremskridt.
Nyordningen er nemlig ikke alene
bygning af nye anlæg, skoler, syge-
huse, bedre lønninger og flere penge
til grønlænderne. Alt dette er ganske
vist meget vigtigt, men den dybere
mening med nyordningen — samtidig
med at højne de økonomiske og kul-
turelle forhold såvidt muligt efter-
hånden til samme niveau som i andre
lande — er at udvikle de gode men-
neskelige egenskaber: Arbejdsomhed,
flid, sans for renlighed, økonomi, for-
nuftig brug af de penge, der tilføres
landet, ædruelighed og moralsk lev-
ned. Dette er hovedopgaven med ar-
bejdet heroppe. Det er en slags natio-
nalopgave for os. Uden udvikling af
disse gode egnskaber bringer nyord-
ningen ikke velsignelse til Grønland.
Materiel velstand uden tilsvarende ån-
delig udvikling højner ikke hele den
folkelige og åndelige standard.
Denne opgave skal navnlig gøres
hos den yngre generation: Børn og
unge. Ikke alle hjem magter denne
opgave. Det må derfor blive samfun-
det, der træder hjælpende til gennem
ungdomsforeninger og andet ung-
domsarbejde. Vi har nu allerede man-
ge foreninger, der arbejder for ung-
dommen i hver by og hvert distrikt.
Men ofte får man det indtryk, at ar-
bejdet gøres uden det nødvendige
Samarbejde mellem de forskellige
foreninger og med kun sparsomme
impulser udefra. En koordinering af
arbejdet, fælles hovedbestyrelse, fæl-
les møder engang imellem, men først
og fremmest et fællesblad, som de
unge selv redigerer, kan give hele ar-
bejdet ensartet linje, større kraft og
intensitet.
Og må jeg i denne forbindelse næv-
ne, at vi nu har en lovgivning, der
kan hjælpe til i den henseende. Der
er i 1954 vedtaget en lov i folketinget
om ungdomsundervisning. En lov, der
også kan få en praktisk betydning
ved at blive tilpasset til forholdene
heroppe. Nu er loven så ny i Dan-
mark, at den ikke engang er indført
allevegne. Men til trods for begyn-
dervanskeligheder, den tilsyneladende
kæmper med, synes den at blive en
sukces mange steder.
I loven tales der om ungdomsskoler
for den ufaglærte ungdom, skoler, der
oprettes for hver kommune. Skoler
med de allerede indførte efterskoler,
men også fortsættelseskurser, er-
hvervsbetonede skoler, brevskoler, fri-
tidsforanstaltninger, ungdomsklubber
og ungdomsnævn. Der er her i aften
ikke tid til at gøre nærmere rede for
spørgsmålet. Jeg kan kun sige, at vi
i den nærmeste tid må se efter, hvor
meget der kan indføres heroppe af
denne lovgivning.
Med disse ord vil jeg her støtte de
bestræbelser, der nu fra de unges side
heroppe udfoldes for at koordinere
ungdomsarbejdet i Grønland og ind-
lede samarbejde mellem de forskellige
ungdomsforeninger. Et sådant initia-
tiv er nu en kendsgerning, og det må
hilses med glæde og med ønsket om,
at det må finde forståelse og støtte
hos alle heroppe.
A. Lynge.
XgtAHQBC
KRAFT og VELSMAG
tUgryde og pande
20