Atuagagdliutit - 10.10.1957, Qupperneq 7

saunernik KiperuissartoK
være til fordel for de private hand-
lende.
Han ønskede ikke at gå ind på
en dækning af de 250.000 kr. ved
landsrådets foranstaltning og fast-
slog, at han havde mulighed for
enten straks at måtte forhøje pri-
serne på livsvigtige varer, derunder
erhvervsbetonede varer, der hidtil
havde været fredet i henhold til
KGH’s velfærdspolitik, eller straks
at ville iværksætte en konkurren-
cekampagne på alle områder mod
den private handel for ved bereg-
ning af lavere avancer og større
omsætning at sikre KGH en for-
delagtigere stilling
LANDSRÅDETS FORBEHOLDNE
TILSLUTNING
Landsrådets udtalelse slutter med
følgende:
„I landsrådet faldt udtalelser til for-
del for indførelse af en monopolord-
ning for KGH, begrundet i den af
KGH gennemførte velfærdspolitik i
udhandlingen, som det er naturligt, at
befolkningen er med til at betale.
Direktør Christiansen tilkendegav
endelig, at han ville sætte en konkur-
rencekampagne af ovennævnte art i
gang med øjeblikkelig virkning, hvis
han ikke senest i løbet af den følgen-
de dag fik landsrådets tiltrædelse af
ordningen.
Stillet heroverfor udtalte landsrådet
den 24. august 1957, der var berammet
for landsrådets afslutningsmøde 1957,
at landsrådet efter omstændighederne
for sit vedkommende kan tiltræde
at ordningen fastslås og bekendt-
gøres af ministeren for Grøn-
land under følgende forudsæt-
ninger:
at den skitserede ordning i forhold
til de private handlende gen-
nemføres som foran bestemt og
tilsagt fra direktør Christiansens
side,
at prisforhøjelser på de nyindførte
monopoler ikke finder sted uden
landsrådets samtykke udover de
nu pålagte, nemlig til danske
priser,
at den tidligere med styrelsesrådet
og direktøren for KGH aftalte
ordning vedrørende de hidtil
med monopol belagte varer,
hvorefter evt. forhøjede afgifter
til landskassen kan pålægges
uden yderligere prisforhøjelse,
så længe KGH’s nødvendige om-
kostninger på den pågældende
vare er dækket, også skal være
gældende for det nye monopol-
område,
at landsrådet gennem sin repræ-
sentant i styrelsesrådet under-
rettes om resultatet af ordnin-
gen også for 1957 såvel for så
vidt angår KGH’s fortjeneste
som for den private handels om-
sætningsforhold,
at spørgsmålet tages op til almin-
delig drøftelse med de respek-
tive myndigheder i København
under det af landshøvdingen og
landsrådets medlem i styrelses-
rådet planlagte besøg i efteråret
1957, og
' at landsrådet forbeholder sig til
enhver tid at kunne tilbagekalde
sin tilslutning til Handelens
eneret til indførsel af de foran
omhandlende varer“.
Se den ledende artikel side 11.
Avangnåne åmalume nunavtine ta-
manit ilisarisimaneKalersoK uperna-
vingmio saunernik KiperuissartoK or-
nigpara igdluanilo takuvdlugit sauner-
nit suliarpagssuit ilait inersimassut
ilaitdlo aitsåt ilusilersorneKalersut.
tåuna ateKarpoK Otto Thomassen-
imik, sujornatigut Kåinåkut piniarneK
ukiukutdlo Kimugsimik ingerdlatarisi-
mavå. månale utorKassångulerdlune
tugånik sanårpagssuarminik tusåma-
ssåussuteKaleriartuinarpoK, tamanitdlo
tamånga piniarfigitinermit erKigsive-
Karpiarane ulapårtuåinarpoK, taimai-
tumik angatdlatigigsårdlualeKalune —
åmame pujortuléraKarame — sauner-
nik sananeK inutigssarsiutivingmisut
pigilersimavå. taimalo sananeK iliniar-
tineKarane nangminerdluinaK pilersi-
tarisimavå avdlanitdlo kimingneKara-
ne sut sanågssane ilusilersortarsimav-
dlugit pingårtumik kalåtdlit nang-
mingneK OKalugtuarissartagait malig-
dlugit.
nangminerdlo oKalugtilåsavarput.
aperineKarame KangarpiaK taima
saunernik saverualårissarneK soKuti-
gilersimanerå akivoK:
— atåtaga sule méraussunga toKU-
vok. taimanile takussarsimavara ma-
na auviligssugatdlarmat tugånik su-
liaKartartoK pingårtumik niuvertunit
imissutisiarissartagkaminik. angneru-
ssumigdle pigssarsivigisimångilå tai-
mane nangmineK pisinåunginame inor-
toramiuk. tauvale 20 migss. ukioKaler-
dlune angajune måna toKorérsimassoK
tamåkunihga sulissoK takussarpå
nangminerdlo pileritsalersimavdlune,
tåssalume torrutdlugo. kisiåne sujug-
dlermik soruname piniarnerme sania-
tigut sulinerinarigamiuk angnertungit-
suinait suliarissarpai pingårtumik ka-
perdlaup nalåne. taimanilo ilåne ator-
tugssat nåmagtitdlugit pigineKartå-
ngitdlat.
— maname sauneK KanoK agtigissoK
atortarpisiuk?
— ukiume kingugdlerme Kilalugka-
nik Kernertanik savssingmata uvagut
nangmineK pissaKardluarpugut tfigå-
nigdlo nangminerissavtinik pissaKar-
dluardluta. tauva tåuko saniatigut
Kernertat tugåve angisut 13-it pisiari-
simavéka nangmineK atugagssåka.
ukiuvdlo åipå KiterKutinartoK måna
tugåt åipå avinardlugo tåukunånga
sivneråvut, måssa mikissualungordlu-
git suliavut amerdlanerugaluartut. —
tamatuma saniatigut peKatigigfivtine
tugårpagssuit Kernertat aorfitdlo tu-
gåve tigussarpåka, ingerdlajuåinartar-
pugutdlo. 1956-ip ingerdlanerane kigu-
tiligssuit kigutait 40 pivåka sujung-
naerérmatalo mana 1957-ime ilimagå-
ko 100 kg pisavdlugit.
— kiserdluinarpit tamåko suliari-
ssarpigit?
— måna ernika mardluk inersima-
lersut suleKatigivdlualerpåka. sordlu-
lo OKarérsunga suliagssat piumaneKar-
tut ingerdlåtuåinarpavut pivfigssarisi-
naussarput atordlugo. sulilo ama pi-
niarfigingnigtut amerdlagaluaKissut
tamavisa namagsineK ajortarsimava-
vut.
— KanoK ukiumut akigssarsissarso-
rait?
— tåuko iluamik erKordluinartumik
taisinéungilåka, kisiåne migssiliutigi-
nardlugo uvanga Kåumåmut 700 kro-
net erKåine mingnerpåmik akigssar-
siarissarunarpåka. tåssalo atortugssat
akilerérsimassarmata akigssarsiåinåu-
put.
— tauva misigissartagkangnik OKa-
lugtutilårtigut.
— soruname pisiniarfigineKartarner-
put maligdlugo ingerdlajuåsaugut. tai-
malo ingerdlaneKéinåsagpat nalunå-
ngilaK ikiliartoratik sule amerdliartor-
tut. tauva suliåka sapingisavnik akisu-
tinavérsårdlugit akilersitsissarpunga
amerdlasut tunissaravtigik ikigtut aki-
suvatdlåt iluanårutiginginerusagavti-
gik.
nangmineK sunalunit sanågssane
KanoK iliorfigssaKartitarpå avdlanik
issuaiginarane. månalo sananiartartut
Kavsit malugileramigit sanårissartag-
kaminik éssilissartut amerdlanerti-
gutdlo taima pitsautigingitsut taimak
akilersiniartardlugit, pissariaKardlui-
nartutut issigå saunernik sanassartut
tamarmik ingmikut sanåmingnut ili-
sarnaKusissariaKardluinartut, årdler-
Kutigigamiuk sanåt ilait pitsåungitsut
nangmingneK sanåmigtut issigineKar-
nigssåt.
— sanåse piumaneKartaKaut?
— ila-ila. sorssungnerssup nalåne
amerikamiut tåkutitsiartaramik King-
mitut ungugagssåungitsutut pisiniar-
tarput. taimåitumik tunissaKardluar-
tarpugut. månalume ama sule taimåi-
poK suliuaraluardlutik inerneK ajor-
dluinaramik. atortugssat pissarnigssait
taimatut ilimasuvfigåvut pissåsavdlu-
git åmalo kæmnereKarfik avKutigalu-
go ikiorneKartaleravta. landshøvding-
ivdlo ikiuiumanera soråisangitsoK na-
lungilarput. — åmalo måna Handeli-
mut tunissaKardluartaleravta neriuti-
garput atortugssaileKissåsanata. nang-
minerdlo sauniutivut atordlugit Han-
delimut måna tunississaleravta oKåtå-
rutaussumik mikingitsumik iluanåruti-
gissalerpavut.
— taima sanassarnerse taimatut
ingerdlatinarniarpisiuk?
— nangmineK isumaKarsimagaluar-
punga nangminerssortuvigtut suli-
ssauserput ingerdlatilerumavdlugo
angnerussumik foreningivtinut sulia-
Karpatdlåleravta. isumaKarsimaga-
luarpoK aningaussanik erhvervsfondi-
mit atorniarniardlune autdlarKautig-
ssaminik, tamånale kæmnerimit ilaler-
neKarsimångilaK. peKatigigfigtik aju-
ngikaluaKissoK måna malugilersimavå
amerdlavatdlånut kalilerdlune issuar-
niåinarneKarpatdlårdlunilo.
— isumaKardluinarpunga nangmi-
nerssortuiviugaluaruma, — nangigpoic,
— sule ajunginerussumik sanaortuga-
Kartåsagaluardluta, inugpagssuime ti-
kitarput, agdlagarpagssuitdlo telegra-
mitdlo tigussardlugit piumassut, piu-
massut. uvagut inutigssarsiutivigtut
taima sanaortorneK ingerdlatileruvti-
go ersissutigigavko åssiliginarpatdlår-
tunit aserorneKariarsoraluta. iluari-
ngilarpume avdlat suliait uvagut su-
liavtitut nautsorssuneKésagpata, pit-
såungigpatalo uvagut sulinivtinut ajo-
Kutausinaulisavdlutik.
— kisiåne taima ingerdlatitdluta su-
le navianartoKångikatdlarpoK, nangig-
POK.
1954-ime kungip Christiåt Kulingata
dronning Alexandrinevdlo aningau-
ssautåinit tugånut sånatigssaminik tu-
nissutisisimavoK — Kularnångitsumik
400 kronet sivnerujugdlugit — åmalo
kunge Frederik IX-at Kalåtdlit-nunå-
ningmat nersornautisisimavoK sølviu-
ssumik.
Hendrik Olsen.
I ovenstående interview fortæller
benskæreren Otto Thomassen fra
Upernavik om sit liv og sit arbejde.
Thomassen begyndte at interessere sig
for at arbejde i ben, da han var i 20
års alderen, men i en årrække drev
han fanger-erhvervet ved siden af. Nu
er han udelukkende beskæftiget på sit
værksted, og hans to voksne sønner er
medhjælpere.
Figuren på billedet er skåret af Otto
Thomassen. Teksten lyder:
„Da jeg blev forældreløs sagde min
plejemoder en gang til mig: Skynd
dig at hente vand. Da jeg var på vej
ud tog hun mig og smed udenfor. Det
gjorde meget ondt, da jeg faldt, og det
viste sig, at mit ben var brækket. Da
jeg blev rask, kom jeg i tanker om, at
jeg ville være åndemaner, og da jeg
blev åndemaner så jeg ikke mine
slægtninge i mange måneder. Derfor
ville jeg prøve at rejse hen til dem
gennem luften, og jeg tog mine puker-
takker på mine hæle, idet jeg ville
kaste dem ned, dersom min familie var
rask ...“. Denne tekst er historien om
figuren, der ligesom drengen i histo-
rien har brækket det venstre ben og
har pukertakker på hælene.
7