Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 10.10.1957, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 10.10.1957, Qupperneq 10
Læserbreve “ KLIP KOMMUNALT Man hører af og til i Godthåb radio den gamle revyvise: „Ih, hvor er det kommunalt". Visen gør grin med kom- munalforvaltningerne i Danmark, som beskrives som ugidelige og umulige. Kommunalforvaltning i Grønland er af ret ny dato, og har retfærdigvis ikke været udsat for slig kritik i den- ne udbygningens tid. — Det er måske nok nu på tide at erindre om, at vel er kommunalbestyrelsernes arbejds- område ikke fuldt ud defineret, men i alle sager, der omhandler planer for anlæg i befolkningens interesse, er det kommunalbestyrelsens ønsker — som talerør for befolkningen —, der lægges til grund for planernes udformning. Det er altså ikke meningen, at man skal stå med hatten i hånden og sige tak til minister og departementschef, hvis man inderst inde ikke er tilfreds. Nu er man selv ude om det, hvis noget er utilfredsstillende, for det er kom- munalbestyrelsen der har den afgø- rende indflydelse. Det er nødvendigt at understrege dette, for ved at have indflydelsen, forpligtes kommunalbestyrelsen også til overfor administrationens repræ- sentanter at fremkomme med positive og velbegrundede forslag vedrørende byens udbygning, og ved tillige at ud- vise et initiativ i det små, understre- ges behovet for de større anlæg yder- ligere. Vi kan her i Sukkertoppen som ek- sempler nævne forsamlingshussagen, som netop nu trænger til at få vind i sejlene, samt broen til Ivigssuit, der dels er ønsket som færdselsåre og transportvej for alle de mennesker, som efterhånden bor derovre og dels er ønsket som renovationsvej. Kvad om kommunalbestyrelsen al- lerede nu iværksatte en renovations- ordning, så godt dette kan gennemfø- res under de nuværende forhold, de vanskeligheder, som her ville opstå, kunne blive et vægtigt argument for bevillingen af den så stærkt ønskede vej. Vi kunne også i dette blads spalter ønske os en tilkendegivelse af kom- munalbestyrelsens eller enkelte borge- res syn på planerne for byens udbyg- ning, om bebyggelsen af bymidten, om man har indvendinger at gøre overfor planerne om kirkens eventuelle flyt- ning, og om hvor man ønsker den pla- ceret, hvis den må flyttes, om række- husene er gode eller om man skal fo- retrække at fortsætte med at bygge enkelthuse o.s.v. Vi vil blive taget med på råd, hvis vi blot ikke -holder os beskedent til- bage, men møder op og fremkommer med vore ønsker og ideer. Red. (Meteore) AFHOLDSBEVÆGELSEN I GRØN- LAND I de senere år er der på Grønland sket en hastig udvikling på forskellige områder. Det har naturligvis skabt visse vanskeligheder, men folk fra Danmark arbejder nu hånd i hånd med Grønlands egne sønner for at overvinde disse vanskeligheder. Der gøres en indsats på adskillige fronter, og den danske afholdsbevæ- gelse har klart indset, at et arbejde for ædrueligheden er stærkt påkræ- vet på Grønland som i det øvrige Dan- mark. Derfor har man nu, og særlig efter indførelsen af den nye spiritus- ordning, søgt at udbygge og styrke or- ganiseringen af de grønlandske af- holdsforeninger. Vi ved godt, at en mådeholden ny- delse af spiritus ikke absolut behøver at anrette skade, men vi ved også, at et begyndende spiritusforbrug ofte fø- rer til et MISBRUG, og så må fare- signalet hejses! Danske afholdsfolk har da set det som sin opgave at give den grønland- ske befolkning en vis oplysning om de farer, der er forbundet med et over- drevent spiritusforbrug. Skal dette lykkes må det støttes af faste organisationer, og flere afholds- selskaber har da oprettet selvstændigt arbejdende afdelinger her på Grøn- land, ledet af Grønlands egne folk, hvoraf en del har lært betydningen af en sådan gerning under ophold i Dan- mark. I distriktet omkring Godthåb og an- dre steder på vestkysten har „Blå Kors" sat dette arbejde i system og samlet mange medlemmer. Selskabet „Det hvide Kors“, som jeg repræsenterer, virker hovedsageligt i Sydgrønland, hvor der findes afdelin- ger i Julianehåb, NarssaK og Arsuk. Den sidstnævnte afdeling er — under festlige former — oprettet under mit ophold her, og jeg er overbevist om. at den dækker et behov og nok skal be- vise sin levedygtighed. Derfor kan jeg med glæde byde velkommen til denne nye gren på afholdsbevægelsens træ. Den første grønlandske afdeling af selskabet „Det hvide Kors" startedes for 5 år siden i Julianehåb med 28 medlemmer. Omkring 5 års-dafen kan det onlyses. at der i samarbejde med ..Det lunde Kors" er onrettet et af- nidsselskab for kvinder under navnet ..Det grønne Baand“. Begge disse sel- skaber har desuden onrettet unedoms- afdelinser. der ontaser medlemmer under 18 år. Tilsammen har disse for- eninger i dag en medlemsstab nå 400. hvilket må siges at være et nænt re- sultat af 5 års arbejde. Hertil kommer vel ca. 100 medlemmer af ..Blå Kors“. altså ialt 500 organiserede afholdsfolk nå strækningen fra Arsuk og svdover. Den bevægelse, der begvndte så småt. er af viljestærke kvinde*- o** mænd ført frem til en talstærk og velorgani- seret afholdsbevaegel.se. der sætter sit nræg nå livet i de egne, hvor den vir- ker til gavn for det grønlandske folk. Ved mvndighedernes velvi'ie er der skabt mulighed for. at enkelte renræ- sntanter for den danske afholdshevæ- gelse hvert år aflægger besøg i Grøn- land for at tilse dette arbejde og vde deri størst mulige støtte til udbvgning af afholdsforeningernes samfunds- gavnlige gerning her. T år er det fal- det i min lod at fa lov at deltage i dette arbe*de. Hvad vil da afholdsbevægelsen på Grønland? Det kan siges ganske klart: Her som i det øvrige Danmark vil v* arbeide sammen med alle dem der har vibe til at øve en gerning, der tager sigte nå at gøre samfundet rigere o« bedre. Vi er overbeviste om. at afholdsbevæ- gelsen også kan vde sit bidrag til on- nåelsen af dette formål. Ikke ved ind- førelse af forbud, som vil medføre utallige lovovertrædelser, men ved en saglig oplysning om alkoholmisbrugets skadelige virkninger. Roligt og nøgternt ønsker vi at gøre det klart, at det er uklogt at nvde sni- ritus i overmål. Vi anser det for klo- gere at anvende pengene til udbygning af gode og hyggelige hjem. som giver os selv og vore børn den daglige glæ- de og tilfredsstillelse i stedet for at ofre pengene på en så flygtig „for- nøjelse" som en rus. Hjemmets ud- styr. gode bøger og vore børns uddan- nelse giver større og varigere glæder. Vi ønsker også at vise andre, at livs- glæde og humør udmærket kan ud- folde sig uden stimulanser i form af spiritus. Den, der har overværet fest- lige stunder i vore foreninger, vil give mig ret. Det lille glas KAN vel give godt humør, men ofte følges det af så man- ge genstande, at hjernen sløves — de gode og nødvendige hemninger for- svinder samtidig med, at reaktions- evnen og arbejdsydelsen forringes. Misbrug af spiritus er altså en for- nuftstridig handling, som tilmed er meget kostbar. Vi ønsker alle at leve i et godt og et sundt samfund, men dette kan kun skabes i kraft af gode og sunde hjem. Et ædrueligt hjem vil altid give bedre forhold for hele familien end det hjem, hvor drikfældigheden råder. Derfor lægger vi vore kræfter ind i arbejdet for ædrueligheden. Da jeg rejste fra København stod landet i sin skønneste forårspragt. — Bøgen stod grøn, og solen strålede over havernes pragtfulde blomsterflor, og menneskene prægedes af denne særlige forårsstemning, som er så svær at beskrive. Men også andre ting prægede det danske folk. Det nylig af- holdte valg og alle de problemer det førte med sig. Drøftelser om økonomi- ske og samfundsmæssige spørgsmål og den bedst mulige løsning heraf. Som så ofte før måtte jeg da tænke på den store engelske statsmand, som engang deltog i lignende drøftelser i det engelske parlament. Rolig og klar skar han gennem den voldsomme debat, idet han udtalte: — Giv mig et ædrueligt folk, så skal jeg let klare alle disse problemer. Jeg er ganske overbevist om, at den- ne mand havde ret. Klart havde han set til bunds i det menneskelige i sa- gen. — Han så for sig de umådelige summer, der hvert år ofres for at af- bøde de skader, der forvoldes .som følge af spiritusmisbruget. Mange af disse udgifter kunne spares, når man havde et ædrueligt folk, og pengene kunne anvendes til langt bedre for- mål. Derfor vil vi af al vor evne søge at, virkeliggøre det ideal, der stod så klart for denne mand. Den tilstand, der kan løse så mange problemer: Et ædrueligt folk. Det bliver en svær opgave at løse. men hvor der er vilje, er der også en vej, og det er mit håb, at det må lyk- kes, også her på Grønland, at vinde frem ad denne vej. Jeg er overbevist om. at viljen dertil er til stede. Med de bedste ønsker for ædruelig- hedsarbeidet i denne del af vort land tager ieg afsked med Grønland og med et folk. jeg lærte at sætte pris på un- der mit ophold her. Jørgen Eriksen iNordiskBrown Boveri Nyropsgade 24, København V. Tlg.-adr. NORDBOVERI Leverandør af radiofonisendere, kortbølgetelefonianlæg samt elek- triske apparater til elektricitets- værker. autdlakåtitsissautinik, nalunaera- suartautinik ingnåtdlagissiorfingni- lo atortugssanik niorKutilik. NORDAFAR A/S Fiskeristationen er åben 1/5—1/10 og leverer alt i proviant og fiskcpi- udstyr, salt og agnsild. Stationen på- tager sig alle arter reparationer og- så for ekko- og radaranlæg. Telegramadresse: RAFADRON FÆRINGEHAVN aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautig- ssatdio aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar- sagagssat tamarmik iluai sarneKarsi- nåuput, imap itissusianut ugtortaulit radaritdlo ilångutdlugit. telegramerniaråine: RAFADRON FÆRINGEHAVN 0 Model 1957 MINERVA 572 K - kvaliteten ligger langt over prisen _________, MINERVA 572 er en ægte LL. Trods sin populære pris har den bl. a. 7 rørfunktioner, ind- bygget FM-anten- ne, 5 bølgeområder, , 2 ferritantenner og 10.000 gauss højtta- ler. — Det er kort sagt en modtager, De kan være stolt • af at eje! - en smukkere form en skønnere tone . .! — iluseringneK nipigingneK - -! Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut ilagåt. nauk akisorujugssuångikaluar- dlune arfincK-inardlungnik røreaarpoK, karsertame iluatigut FM-antenneKardlune tatdlimanik avdlångortautilingmik n&- laorfigssartaKardlune inardlungnigdlo ferritantenncKardlune klsalo pitsagasuar* mik liøjttalereffardlune. aitsfime tåssa radiotsialaki , — s6rdlume akisuncrusagaluaK A/S LINNET & LAURSEN, KØBENHAVN 10

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.