Atuagagdliutit - 24.04.1958, Page 7

- *
NarssaK: Almindelig skuffelse.
NarssaK: narrujumisimassut.
dansk og naturfag i de grønlandske
skoler.
Rent lokalt er der her i Nanortalik
to problemer af helt dominerende be-
tydning for sundhedsvæsenets ar-
bejde og mål: det første er en forbed-
ring af befolkningens levestandard
gennem større produktiv beskæftigel-
se og deraf betinget større indtjening.
Som levestandarden er her i distriktet
i dag, kan sundhedsvæsenets arbejde
bedst sammenlignes med det arbejde,
der gøres af en mand, der forsøger
at udrydde rotterne i sin lade uden
samtidig at lukke rottehulleme. Men
beskæftigelsen må omfatte hele den
ledige arbejdskraft fra 15-års-alderen
og opefter. Herved vil mange af vore
i øjeblikket næsten uløselige ung-
domsproblemer løse sig selv. Som for-
holdene er nu, vil sundhedsvæsenets
arbejde kun langsomt give resultater,
og de vil ikke blive stabile. Det andet
problem er Nanortaliks forsyning med
tilstrækkeligt og godt ferskvand. Det
er af vital betydning for en forbedret
almindelig hygiejne og en betingelse
for udviklingen af en større fiske-
industri.
Hvad vil man gøre for at ophjælpe
fiskeriet i Nanortalik distrikt? — Har
man undersøgt mulighederne for en
effektiv ferskvandsforsyning af Na-
nortalik by?
Nungmit kortbølgikut
autdlakåtitsineK?
foreningit åssigingitsut:
peKatigivfit sivnissumingnik nuna
tamåkerdlugo atautsiminigssanut si-
nerissap ilånut autdlartitaKartut ta-
pivfigineKarsinåungitdlat?
katerssortarfigssamut erininarsinar-
tumut tapissuteicartoKarsmauva?
Kanigtukut el-værkeKalersmauva?
kulturudvalge:
inuit sivnerdlugit Kalåtdlit-nunanut
ministeriussoK aperKuteKarfigiuma-
varput tusagagssaKartitsiniamerup
nåmaginarnerussumik årKigssuneKar-
nigssånik. sordlo naluneKångitsoK
Nungme radiortåp oKåtårutaussumik
autdlakåtitsinere måne pakatsissutau-
simåput. isumaKarpugut åmåtaoK
Nungmit kortbølgikut autdlakåtitsi-
ssoKartariaKartoK, imalunit ajungine-
rusassoK K’aKortume såkortusaivfig-
tårtugpat, tåssame Kalåtdlit-nunåne
inuit ilarparujugssue K’aKortup Na-
nortagdlivdlo erKåine najugaKarma-
ta. radiome pissutsit iluarsivigtinagit
radio-avise telegramikut nagsiutagaK
asoruneKartariaKarsorineKångilaK,
kigsautigineKarpordlo radio-avise te-
legramikut nagsiutagaK K’aKortumit
Nanortalingmut nagsiuneKartariaKar-
toK, tåssame aussaunerane radio-avi-
se telegramikut Nungmit nagsiune-
KartartoK Nanortalingme tusåneKar-
sinausséngingmat. taimåitumik ilåne
sapåtip akunere ardlerdlugit sukut
tamauna Nanortalingme nutårsiagssa-
nik tusagagssaKarsinaussarpoK, nu-
tårsiagssaKångivigtardlunilunit, tai-
maingmatdlo avåmut atassutaeruneic
misigisimanartardlune. igdloKarfing-
me el-værkeKalemigssamik kigsauti-
gissaK kulturudvalgip tapersersorpå.
A ngmagssalik
Folketingsudvalg til
østkysten?
Købmand Simon Jørgensen: Kan
man forvente, at det beløb på 6 miil.
kr., der bevilges fra boligstøtteudval-
get, for fremtiden bliver større?
Vil def ikke være på sin plads, at
love, som landsrådet vedtager, fore-
lægges for distriktsrådet, sålænge øst-
kysten ikke er repræsenteret i lands-
rådet?
Når østkysten hører ind under valg-
kreds 2 til folketinget, hvorfor kan
man så ikke få et folketingsudvalg til
østkysten for at se på forholdene her?
Kan man ikke fra statens side for-
anstalte en undersøgelse af nordmæn-
denes rovdrift af vildtet på storisen
for at sikre erhververne på østky-
sten?
Kan der ikke fra Handelens side
gøres noget virkeligt effektivt for at
fremskaffe billige batterimodtagere
med henblik på udstederne på østky-
sten?
Julianehåb: Glemt i storisen?
Julianehåb: sikorssuaKarpat-
dlårtaKingmat?
Kateket Aron Davidsen:
Kan man forvente, at der i 1959 sen-
des en repræsentant fra østkysten til
landsrådet?
Vil grønlandsministeren foranstalte
en undersøgelse af den mangelfulde
forsyning af Angmagssalik og udste-
derne?
Overkateket Lars Peter Olsen:
Kan der i fremtiden gøres noget for,
at der i højere grad placeres dobbelt-
sprogede personer i Angmagssalik?
De herværende dobbeltsprogede er
meget hårdt spændt for med oversæt-
telsesarbejde.
Da der tidligere af ministeriet er
bevilget gratis materialer fra Ikatek-
basen til opførelse af et forsamlings-
lokale og da disse materialer nu an-
vendes til opførelse af et klubhus for
udsendte, vil jeg spørge, om der også
kan ydes tilskud, evt. i form af gratis
materialer, til et forsamlingshus for
den grønlandske befolkningsdel? Den
nuværende biografbarak er i en noget
medtaget stand.
For at fremme udviklingen mest
muligt her, er det da gørligt i frem-
tiden at hjemsende unge herfra til
Danmarksuddannelse, f. eks. hånd-
værkeruddannelse i større udstræk-
ning?
Pastor Jens Krag:
Kan der gøres noget for at afhjælpe
den åndelige vitaminmangel i vinter-
halvåret? Vi har i denne vinter kun-
net glæde os over to flyvedrop i Ang-
magssalik, men glæden er ikke ublan-
det, for postsækkene indeholder for-
uden de tynde 5 grams breve fra ven-
ner og slægtninge og tykke officielle
mere eller mindre vigtige konvolutter
blot ligegyldige reklamer. Der er in-
gen tidsskrifter, månedsblade og avi-
ser. Det ville være af uvurderlig be-
tydning, om man midt i 9 måneders
isolation kunne få et frisk åndeligt til-
skud! Jeg tvivler på, at merudgiften
til flydrop ville betyde så meget som
de renter et åndeligt tilskud midt i
vinterens hjerte ville give.
Hvorledes kan man i Thule og Øst-
grønland indføre rationering, efter at
man i Vestgrønland klart har indset,
dels det udemokratiske i en forskels-
behandling, dels det psykologisk for-
kerte i at vænne folk til at købe en hel
ration hver måned? Rationeringen fø-
les direkte udemokratisk her og ad-
skillige kloge og erfarne folk, også
ansete afholdsforeningsledere, har
indset, at en rationering tvært imod
at begrænse spiritusmisbrug sna-
rest animerer folk til at købe alt,
hvad rationen byder på. I Vestgrøn-
land har udviklingen efter ratione-
ringsophævelsen vist en klar stigning
i forbruget det første år. Men derefter
er fulgt en langsomt, men sikkert da-
lende tendens, og en dag vil man sik-
kert standse ved et normalsalg, der
måske vil blive mindre end under en
rationering.
Fortsættes på midtersiderne.
Kup. Kiterdlerne nangisaoK.
NarssaK
pakatsineK angisoK
Narssamit oKautigineKarpoK:
månåkorpiaK oKauseKamigssaK aperKuteKamigssardlunit kigsautigine-
KångilaK. tamanitdle issertuneKångilaK tikerågssat maunga tåkuniångi-
nerat angisumik pakatsissutigineKarsimassoK. statsministeriuvdlunilo nu-
nanut avdlanut tungassutigut ministeriussoK suliagssaKaréKissoK maunga
tikeråmigssamut pivfigssaKångingmat, tamåna påsineKardluarsinauvoK,
påsineKarsinåungilardle Kalåtdlit-nunanut ministeriussup tikerårKåmer-
mine suna pivdlugo NarssaK omigsinåunginerå. NarssaK erKamine inu-
tigssarsiomikut niuverrukutdlo Kitiussutut isumaKarfigissariaKarpoK, ta-
matumalo erKåne kitåne inuit 20 pct-é sivnerdlugit najugaKardlutik. —
åmåtaordle igdloKarfik NarssaK nutåjuvoK inugtusiartOKalunilo inutig-
ssarsiomikut sujumukaKissoK, amale sule inoKatigingnikut, Kåumarsaini-
kut pendngnigssåkutdlo ineriartornikut Kagfarsainig.ssamut atugagssanik
aningaussanik amigauteKaKissoK.
7