Atuagagdliutit - 24.04.1958, Qupperneq 10

AFSKEDSHILSEN
Afdelingsingeniør Gøtzsche Larsen
tiltrådte 1. april en stilling som
souchef hos stads- og havneingeniøren
i Rønne. I den anledning har GL bedt
os om at optage følgende:
„Det er svært at skulle tage afsked
med en arbejdsplads, hvor man har
tilbragt mange dejlige år, og der er
ingen tvivl om, at jeg — som mange
før mig — ofte i fremtiden vil længes
tilbage til Grønland, længes tilbage til
den storslåede natur, de skønne far-
ver, den klare luft og det frie udsyn.
Min tid i Grønland faldt i en bryd-
ningsperiode, hvor meget nyt væltede
ind over landet i et omfang og i et
tempo, som forskrækkede mange —
deriblandt også af og til mig selv. Det
blev min lod med relativt få midler
at forsøge en del af dette nye tillem-
pet hverdagen. Det var tit svært, og
jeg må tilstå, at jeg ofte var i tvivl
om, hvad jeg skulle gribe til over for
de mange opgaver, eller hvor jeg kun-
ne hente hjælp fra.
Denne pionertid skulle jo nu høre
fortiden til. Fra dette forår starter en
ny reorganiseret GTO-organisation i
Grønland med en fast sammentømret
stab af medarbejdere og den nødven-
dige tekniske baggrund. Dermed
skulle den vanskelige overgangspe-
riode være slut og GTO i fremtiden
kunne arbejde støt til alles tilfreds-
hed.
Jeg ønsker den nye organisation og
de nye folk al mulig held og lykke
med arbejdet og takker mine mange
venner i Grønland for den tid, vi har
kendt hinanden og for, at jeg også fik
lov til at opleve et glimt af „Det gam-
le Grønland".
Erik Gøtzsche Larsen“
Til provst Balles udtalelser om ud-
skænkning af spiritus er der allerede
skrevet flere gode ting, men under-
tegnede, der på ingen måde er tilhæn-
ger af udskænkningeme, tror ikke et
forbud er rigtigt eller tilstrækkeligt.
Præsterne skulle inden de angriber
beværtningerne! som lokker de unge)
prøve at lukke deres døre op om af-
tenen, eller på anden måde forsøge at
byde de unge en god adspredelse. Har
gejstligheden virkeligt forsøgt noget i
den retning, jeg har aldrig hørt om
det.
Der mangler lokaler? — Nej, op-
varmede skolestuer står tomme om
aftenerne og filmsbarakken står tom
flere aftener om ugen!
Er det nok for præsterne, at de om
søndagen bruger mange smukke ord.
— Er det ikke den gjorte gerning der
vejer tungest.
Hermed være den gjorte gerning ef-
terlyst til fordel, oplysning og gavn
for den søgende grønlandske ungdom,
og til forhåbentlig glæde og ros for
kulturspredere.
Med hilsen eskimo-danskeren.
UNDERSTØTTELSER
Man undrer sig over, at det er kun
eks-tb-patienter og de invalide, man
hæfter sig ved, når talen er om den
offentlige forsorg. Mange mennesker
tror, at det er kun eks-tb-patienter,
der modtager hjælp fra det offentlige
Enhver burde vide, at kommunalbe-
styrelser og forsorgsudvalg, hvad den
offentlige hjælp angår, også har man-
ge spekulationer for at få pengene til
at slå til på andre områder.
I fjor hørte jeg, at man i Grønland
alene til gonorrhoens bekæmpelse
bruger 70.000 kr. årligt. I radioen blev
der også nævnt, at man i et enkelt di-
strikt er 55.000 kr. bagud med betalin-
gerne til alimentation. Kommunen er
i værste fald tvunget til at dække
dette beløb, og dette er ikke morsomt
i betragtning af, at for de flestes ved-
kommende drejer sig om fuldt ar-
bejdsdygtige fædre! ,
Fra myndighedernes side gør man
også opmærksom på de penge, der
bruges til hjælp for de tb-ramte. Det
er ikke tilfældet i Danmark, måske på
grund af, at man dernede betaler sy-
gekasse, eller måske fordi den offent-
lige forsorg ikke er af ny dato.
For nogle år siden skrev landshøv-
dingen i „Grønlandsposten", at de, der
modtager offentlig hjælp, kan bede
om at få standset hjælpen, men i den
forbindelse skrev landshøvdingen ik-
ke om, hvordan man kan skaffe egnet
beskæftigelse for de erhvervshæmme-
de.
Det er måske en ide, at man i større
udstrækning anvender eks-patient-
kraft på kontorer. Det vil ikke være
så svært at uddanne disse menne-
sker til kontorarbejde. Man undres
sommetider over, at man på konto-
rerne foretrækker de udsendtes ko-
ner. Man skulle ellers ikke tro, at dis-
se trænger mere til penge end eks-
patienteme!
Man må gøre noget positivt for at
skaffe arbejde til de mange erhvervs-
hæmmede. Der er mange eks-patien-
ter, som måtte vandre den tunge vej
tilbage til sanatoriet på grund af den
utilstrækkelige forsorg.
Peter Eliassen, Holsteinsborg.
Lidt om forskellige kirkesamfunds
forhold til hinanden
Andre kirkesamfund udenfor den
bestående evangelisk-lutherske kirke,
er for Grønlands vedkommende end-
nu noget nyt. Vel var der her indtil
århundredeskiftet et selvstændigt kir-
kesamfund, Herrnhuterne eller brød-
remenigheden, som efter den evange-
lisk-lutherske kirkes bedømmelse sat-
te deres ideal for det personlige kri-
stenliv nok så højt. Herrnhuterne er
kendt for deres pietisme, i dette ords
gode og fulde betydning, nemlig en
religiøs retning, der særlig lægger
vægt på et fromt liv. Særlig i begyn-
delsen læser vi om, at de to kirkeaf-
delingers forhold til hinanden langt
fra var gnidningsløst. Der blev sagt
og skrevet bitre ord, vel nok fordi
man ikke forstod hinanden. Herrnhu-
terne sagde således rent ud om Hans
Egede, at han ikke var omvendt. Se-
nere fik dog Herrnhuterne, som der
fortælles, et håndgribeligt bevis på. at
der ikke var noget i vejen med Hans
Egedes omvendelse, da han blandt an-
det under en epidemi også tog sig
kærligt af de syge „brødre" i Herrn-
huterdalen.
De forskellige kirkesamfund er jo i
sig selv et „smerteligt problem", men
det vil være urigtigt at tillægge skil-
lemurene mellem de forskellige kir-
kesamfund så afgørende betydning,
som det ofte gøres. Velgørende klart
skriver professor N. H. Søe „Det kri-
steligt afgørende er troens forbindelse
med Gud i Kristus. Den evangeliske
kristne er fuldtud klar over, at der
rundtom i de forskellige kirkesam-
fund findes troende mennesker, og
forstår, at de — alle kirkelige skille-
mure til trods — er hans brødre i Kri-
stus, mens dette ikke gælder dem i
hans eget kirkesamfund, der ikke i
tro har taget imod evangeliet."
Vil man derimod som romerkirken,
for sit eget kirkesamfund, hævde et
urokkeligt og et over al diskussion
hævet „extra ecclesiam nulla sålus"
d. e. „udenfor kirken ingen frelse", da
har man isoleret sig i sit forhold til
andre kirkesamfund, inden for sine
egne kirkemure, og følgen bliver som
regel, dom over andre. Den åndelig-
sindede kristne vil kunne sige ja og
amen til professor Søes vidnesbyrd:
„Grænserne mellem de forskellige
kirkesamfund skiller kristne fra krist-
ne". Vel er de adskilte, men adskillel-
sen er kun organisatorisk, organisk er
de forenede i Kristus, „Hovedet for
legemet, kirken —“ „Kristi legeme og
hver for sig hans lemmer". (Kol. 1,18.
1. Kor. 12,27).
Vi tror dog ikke, at det er ligegyl-
digt, hvor man står og hvad man tror,
thi den apostolske formaning siger os:
„I elskede, tro ikke enhver And, men
prøv Ånderne, om de er af Gud, thi
mange falske profeter er draget ud i
verden" (1. Joh. 4,1). Hvad skal vi
prøve Ånderne med, om vi ikke hav-
de den levende Guds ord, som den
ufejlbarlige prøvesten for, hvad der
er ægte eller uægte.
Kristne kan f. eks. have forskellige
opfattelser af dåben, enten voksen-
eller barnedåben, eller en overøsning
eller nedsænkning er den rette form
for den kristne dåb. Hvem vil kunne
drage sådanne kristnes oprigtighed i
tvivl, når de.ved dere,s dåbsstudier, i
lyset af Det nye testamente, er blevet
overbevist om de troendes dåb?
„Den kristne broders nej til hans
opfattelse må blive et spørgsmål til
ham. Hvis begge parter tager dette
spørgsmål så alvorligt, at de derved
tvinges dybere ind i evangeliet, er de
på vej mod kirkens sande enighed."
„Lad da alle os, som er „fuldkom-
ne", have dette sindelag, og er der no-
get, I ser anderledes på, så vil Gud
åbenbare jer også det, blot vi. så vidt
vi er kommet, vandrer fremad i sam-
me spor." (Fil. 3,15—16).
Andreas Nielsen.
DÅRLIGT ØL
Man er atter begyndt at diskutere
brygning af dårligt øl. I vinter, da af-
gifterne på øl blev sat op, kom der
røster frem om, at der nu var fare
for, at dårligt øl ligesom under kri-
gen ville gøre sig gældende.
Der er ingen tvivl om, at man bryg-
gede dårligt Øl under krigen, men der
var grænser for. hvor meget man
kunne brygge af dårligt øl, da sukke-
ret dengang var rationeret.
Jeg synes imidlertid, at man ikke
længere kan se gennem fingre med
den nuværende bryggemetode. Det,
det gælder om, er at bruge så lidt malt
som muligt, gær så meget som muligt,
ligesådan sukker, og dertil lunkent
vand, der ikke er kogt.
Man har i den senere tid talt me-
get om spiritus. Mon det ikke er på
tide, at man udgiver en pjece om øl-
brygning, det rigtige øl, altså?
Peter Eliassen,
Holsteinsborg.
Det gode siger man og gør ej; det
onde gør man og siger ej.
(Maus ordsprog)
Kaffe bør være hed som Helvede,
sort som Djævelen, ren som en Engel,
sød som Kærligheden. (Arlaud)
Få ord og fyndige er bedre end
mange myndige. (Mauds ordsprog)
Modet råder over flere våben mod
skæbnens slag end fornuften.
(Vauvenargues)
Intet her i verden gør et menneske
så gammel som den stadig angst for at
blive det. (Feuchtersleben)
Hvo der står på lur, hører tit det,
han nødig vil høre. (Mauds ordsprog)
Sygdom springer på, men kryber af.
(Grundtvig)
Har man først rede, får man nok
gås. (Mauds ordsprog)
Sagt om vovede vittigheder: Jeg sy-
nes bare, der er så uhyre mange ting,
der er morsommere end forplantnin-
gen og fordøjelsen ...
Himlen er jordens sovesal. Voltaire.
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akfJgkanut atortaruk
Omfattende regulering og
afprøvning under varierende^,
belattnlngei
150-1000 hk - med og
udan turbo-charge
Når det gælder sikkerheden...
VØLUND DIESEL
Volund diesel er en SangsomtgSende 4-takts enkeltvir-
kende motor, som fremstilles I alle størrelser fra 150-
1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres
både som hovedmotor og hjælpemotor. Som marine-
hovedmotor fremstilles den I 3 forskellige typer;
Type DM med regulerbare skrueblade
Type D R med fast skrue og reversgear
Type DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor
„VØLUND DIESEL —
ingerd lavd luåsagpaV‘
AKTIESELSKABET „V ØLVKD11
CODAN
»[Mm
KVALITET
En rigtig arbejds-
støvle med imi-
teret lammeskind
og formstøbt sål.
Sort og brun.
Størrelse 40 til 48.
kamigpait sutdli-
sitmerKul er sugka-
mik savåraap
amissåvanik ilu-
paKUtigdlit nr.
dlit — Kernertut
40—48 angissusig-
kajortutdlo.
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
kamigpait skutdlo pitsauvdluartu-
sagunik — tåssalo GULD-SEGL
nalunaeKutaringitsusanago.
10