Atuagagdliutit - 24.04.1958, Blaðsíða 11

' UlMMMllflf
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb:
Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK: pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb : Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Radioass. Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Se venligt til de trætte mænd
Finansminister Viggo Kampmann
udtalte ved forelæggelsen af tjeneste-
mandsloven i folketinget velklingen-
de ord, der må have lydt lifligt i tje-
nestemændenes øren. Han nævnte be-
tydningen af, at tjenestemændenes
vilkår var sådanne, at de ikke blev
dårligere placeret end folk i det pri-
vate erhverv, og han pegede på tjene-
stemændenes nuværende høje stan-
dard, der måtte bevares i fremtiden.
Vi under tjenestemændene denne
offentlige bekransning og endnu me-
re de forbedringer, som tjeneste-
mandsforslaget efter de fremkomne
referater skal rumme. Statens tjene-
stemænd har nu i mange år kunnet
spejle deres forgræmmede ansigter i
hinandens blankslidte buksebage.
Opmuntring var tiltrængt!
For de grønlandske tjenestemændt
vedkommende skal forslaget bl. a.
rumme bestemmelse om en hævelse
af pensionsalderen fra 55 til 60 år. —
Tjenestemandsforeningen har prote-
steret imod dette skridt og vi mener
med rette! Det bør erkendes, at ar-
bejdet i Grønland trods alle forbed-
ringer og nyindretninger er ekstraor-
dinært krævende også for embeds-
mændene. Det skal samtidig siges, at
kravene heroppe ofte nødvendiggør
gmidighed, hurtighed, tolerance og
god fysik, og normalt bliver folk jo
hverken smidigere i forhandlinger,
hurtigere til at træffe beslutninger,
mere tolerante over for omverdenen
eller i bedre sundhedstilstand, efter-
hånden som de bliver ældre. Tjene-
sten i Grønland skaber trætte mænd
i årenes løb, og 55-årsgrænsen var
kalåtdlit OKalugpalåvine erKartor-
neKarpoK „savs,suma arnå“, imarmiut
ivfiat. erKaimanerdlungikuvko Jens
Rosingip tåuna agdlagkanut nipititag-
ssamut åssiliartaliusimavå. Danmarki-
misaoK imaK anånatut taigordlugo e-
rinarssutigineKartarpoK.
imarmiuna anånatut saimassumik
pissuseKåinångitsorssuaK. Danmarkip
eritåne imat ukiut tamaisa aulisartu-
nit umiartortunitdlo ikigtungitsunit
ajunårfiussarput. kingugdlermik nalu-
naerutigineKarpoK aulisartut esbjer-
gimiut 18 Kåumatine kingugdlerne si-
samane-tatdlimane Nordsøme ajunår-
simassut.
sulile Kalåtdlit-nunåta erKåne imat
åma perKarnmeruput. tås.saKauna
Danmarkime ersserKigsumik ilisima-
velsalgt. Velvalgt både for de på-
gældende selv, der i Danmark efter
pensionsalderen kunne få gode år, ja
evt. tage fat på virkeliggørelsen af
Viggo Kampmann
— hyldest til de blankslidte
drømme, der på det ene eller andet
område måtte være næret under de
mange års tjeneste i Grønland — og
velvalgt for arbejdet i Grønland, der
ikke har brug for ældre mugtrolde,
der er kørt trætte og har set sig sure
på hele verden. Vi håber, at 55-års-
grænsen bibeholdes!
Af de spredte telegrafiske beretnin-
ger, der endnu er at bygge på i hele
denne sag, fremgår det, at man agter
at navigere ud fra iagttagelsen af „de
lavere leveomkostninger i Grønland".
neKarpa kalåtdlit aulisartut KanoK na-
vianartorsiutigssaKartigissut. Kalåt-
dlit-nunånit åssilissaussartut filmili-
aussartutdlo taimågdlåt takutitarpait
kangerdluit alianaeKissut iluliarssuit-
dlo Katsunganerssup atåne tarranig-
dlutik sarfarserussårtut, kisalo auli-
sartut nuånårtut pujortatårussårdlu-
tik sårugdlingnik Kagdluissut. kalåt-
dlitdle aulisartuinik piniartuinigdlo
ajunårtunik nalunaerutaussartut mi-
sigssoråine påsissariaKarpoK, kalåtdlit
inutigssarsiornerat åssilissat nivtagå-
tut navianaitsigingitsoK, tåssångåinar-
die anorerssuit pitorartartut angatdla-
vigdlo sikulik pujorajugtordlo piler-
suissunik ånaissaKarfiussåinartut.
Kåumatip uma autdlartinerane Kav-
dlunåt imåkut ånåussiniartarnerat
angnertusisineKarsimavdlunilo iluar-
såissivfigineKarsimavoK, Karupime
tingmissartut mitarfiat tamatumane
autdlakåvingordlune, pissariaKalersit-
dlugo tåssångåinit sorssutit tingmi-
ssartutdlo åssiglngitsut ujaissitineKar-
tartugssauvdlutik. tingmissartunik ku-
limikut sarpilingnik ånåussiniartameK
igpagssåne oKåtåmeKarsimavoK.
Kalåtdlit-nunamiussune Kavdlunåt
auliartue umiartortuilo tamatumuna
usornångitsungitdlat. månltugut isu-
maKångikaluarpugut Kavdlunåt umi-
arssuaK tingmissartordlunit ånåussi-
niut atauseK pingitsorsinaugåt, neri-
ugpugutdle taima ånéussiniartartoKa-
lemikut sujunigssame inugpagssuit
ajunårtartugssaugaluit ånåuneKartar-
sinaussut.
KinutigerKigkumavarputdle Kalåt-
dlit-nunåne imåkut ånåussiniartame-
rup iluarsartussivigineKarnigsså. nal-
lungilarput Danmarkimisut suniute-
Kartigissumik måne ingerdlåneKaler-
sinaugunångitsoK, sineriak angnerto-
rujugssungmat silalo pissutigalugo a-
Et grønlandsk sagn fortæller om ha-
venes moder, der mildt forsyner
grønlænderne med fangstdyr og der-
med føde og klæder. Så vidt vi hu-
sker, har Jens Rosing benyttet mo-
tivet på et grønlandsk frimærke. — I
Danmark synger man om „Havet om-
kring Danmark, vort moderlige hav".
Men havet er som bekendt ikke al-
tid mildt og moderligt. Havet om-
kring Danmark kræver hvert år sine
ofre blandt de mænd, der har deres
erhverv inden for fiskeri og søfart.
Sidst meldtes det, at atten Esbjerg-
fiskere var omkommet inden for de
sidste fire-fem måneder på Nordsøen.
Og kan havet omkring Danmark
vise tænder, er det i endnu højere
grad tilfældet med havet ved Grøn-
land. Man er næppe i Danmark helt
klar over, hvilke kår den grønlandske
fisker har. Film og billeder fra Grøn-
land viser næsten altid den smilende
fjord, det fredelige isbjerg, der spejler
sig i et glasblankt vand, og den glade
fisker, der med snadden i munden
trækker en venligt udseende torsk i
land. Ulykkestallene inden for det
grønlandske fisker- og fanger-erhverv
fortæller en helt anden historie, hi-
storien om voldsomme og pludselige
storme, svigefuld is og rullende tåge-
banker. Historien om hjem, der mi-
stede forsørger eller sønner.
Fra denne måneds begyndelse er
den danske søredningstjeneste blevet
udvidet og reorganiseret. Alle tråde er
blevet samlet i flyvehovedkvarteret i
Karup, og derfra kan specialbyggede
luftfartøjer, helikoptere og flådeenhe-
der straks efter en katastrofealarm
dirigeres til ulykkesstedet. Helikop-
tertjenesten har netop forleden dag
haft sin debut.
Det vil være langt fra nogen i
Grønland at misunde danske søfolk
og fiskere dette redningsvæsen. — Vi
mener heroppe ikke, at den danske
søredningstjeneste kunne undvære
een flyvemaskine eller eet skib af
dem, der er til rådighed. Vi håber, at
denne redningstjeneste må spare
mange menneskeliv i fremtiden.
Men vi beder igen om, at der må
blive gjort noget effektivt m. h. t. sø-
redningstjenesten i Grønland. Vi er
klar over, at man aldrig vil kunne op-
nå en redningstjeneste som den, der
vil kunne præsteres i Danmark, fordi
nåussiniameK ilåne iluamérsumik i-
ngerdlatagssaussarane. taimåikaluar-
tordle ånåussiniamerup tungåtigut
pitsångorsaissoKarsinauvoK. „Atua-
gagdliutit" normoruåne uvane minis-
terit aussamut tikerårtugssat åssigl-
ngitsut aperKuteKarfigineKarsimåput.
uvagutaordlo aperKutit ånåussiniar-
tarnermut tungassut tikuamiarpavut.
sorme atautsimititaKalemiångila, pi-
årtumik pivfigssap aulajangigkap ilu-
ane, måne ånåussiniartamerup ilua-
mérsumik ingerdlåneKalemigsså piv-
dlugo sujunersuteKartugssanik? uv-
dlOK tåuna pitsångorsainigssaK aula-
jangemeKarpat KularnéngilaK minis-
terit ivko arKe atarKivdlugit encaine-
Kartalisagaluartut „Atuagagdliutit"-
nilo tamatuminga nalunaerutigissaK
takujuanarungnaerdlugo naKineKåsa-
galuarpoK.
taimaingmat atuartugssat sujuner-
sorumavavut: ministerit tikigpata å-
nåussiniartamermik OKaloKatiginiar-
sigik.
kysten heroppe er så umådelig lang,
fordi vejr og vind — netop de fakto-
rer, der gør en redningstjeneste så
afgørende nødvendig — også gør en
redningstjeneste så vanskelig gen-
nemførlig. Men der kan gennemføres
forbedringer, og der md gennemføres
forbedringer!
I dette numer af A-G fremsættes
der fra forskellig side tanker til over-
vejelse for de højtærede ministre, der
i sommer ventes herop. Vi vil gerne
pege på spørgsmålet om redningstje-
nesten. Hvorfor ikke få nedsat et ud-
valg, der inden for en kortere tidsfrist
skal fremsætte forslag til etablering
af en virkelig redningstjeneste her-
oppe! Hjemmene langs Grønlands
kyst vil nævne ministrenes navn med
hæder, den dag beslutningen er ta-
get om de mulige forbedringer. — Og
A-G vil bringe meddelelsen med
rødt.
Vi tilråder læserne: Snak rednings-
tjeneste med ministrene, hvor de
kommer frem i sommer.
angutit Kasussut
aningaussatigut nålagauvfiup atu-
gagssaisigut Viggo Kampmann ator-
figdlit angnerit pivdlugit inatsisigssap
folketingime sarKumiuneKamerane o-
KauseKarsimavoK atorfilingnut ang-
nernut tusamerdluinarunartunik. tai-
simavå nålagauvfingme aulajanger-
.simassumik atorfeKartut atugkamikut
nangminerssordlutik inutigssarsiortu-
nit, tåukulo atorfeKartitåinit nåkanga-
nerulertariaKångitsut, tikuarsimav-
dlugulo nålagauvfingme atorfigdlit
månakut pigssarigsårdlutik inusinau-
nerat sujunigssame avdlångortitaria-
KångitsoK.
nålagauvfingme atorfigdlit Kutså-
pavut tamanut tusagagssamik taima-
tut oKautigineKarsinaungmata, ming-
nerungitsumitaoK atorfigdlit Kutsåpa-
vut nalunaerutigineKartut nåpertor-
dlugit nålagauvfiup atorfeKartitai piv-
dlugit inatsisigssatut sujunersut Kav-
sitigut pitsånguatdlautigssaKarmat.
nålagauvfingme atorfigdlit ukiut ar-
dlaKalersut tunutdliutaussutut pine-
Karsiméput, taimaingmatdlo Klmag-
sartariaKalersimavdlutik.
Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme
(Kup. 24-me nangisaoK)
(Fort. på bagsiden)
anåussiniarnermik ministerit oKalusigik.
Snak redningstjeneste med ministrene!
ii